• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Spejderleksikon » Sct Georgs dag - 23. april

Sct Georgs dag - 23. april

Sct. Georgsdag 2009

 

Sct. Georgsdag d. 23 april er dagen hvor alle spejdere i hele verden aflægger deres spejderløfte og bekræfter, at vi vil gøre vores bedste for at overholde spejderloven. Mange steder i grupper og distrikter markeres Sct. Georgsdag ved et særligt arrangement eller ved en ceremoni. Her til højre kan du finde link til legenden om Sct. Georg. Desuden kan du finde et par eksempler på hvordan man rundt i landet vælger at markere Sct. Georgsdag, som inspiration til jeres Sct. Georgsdag-arrangement. Du er meget velkommen til at bidrage med, hvordan I holder Sct. Georgsdag i jeres gruppe eller distrikt herunder.

 

/upload/inspiration/spejderleksikon/drage_3.jpg

Årets Sct. Georgsbudskab

 

 Da B.P. startede sin første spejderpatrulje i England, erklærede han, at Sankt Georg var spejdernes forbillede.

 

Legenden fortæller at ridderen Georg kom til en by, der blev hærget af en drage. Man plejede at fodre dragen med lam, for at stille den tilfreds, men nu var man løbet tør for lam, og i stedet for skulle byens prinsesse ofres til dragen. Georg kæmpede imod dragen og vandt. Som tak ville man give ham prinsessen, men han takkede nej, da han ikke kæmpede for egen vinding, men for at bekæmpe det onde.

 

B.P.s tanke var, at vi som spejdere skulle være vor tids riddere og, som der står i Spejderliv anno 1942, altid med frejdighed og frimodighed skulle drage på togt mod det onde i verden.

 

Når vi hører legenden om Sankt Georg og dragen, er det tydeligt, hvem der er god og hvem der er ond. Så let er det ikke nødvendigvis i dag. Vi har ingen drager i fysisk forstand. Ofte er de forklædte, og vi er nødt til at se under overfladen for at kunne genkende dem. Men når vi først har lært at genkende dem, vil vi opdage, at vi møder små og store drager næsten hver dag. Drager, som vi med vores egen opførsel, kan være med til at slå ihjel, eller hvis vi ikke tænker os om, kan være

 

med til at fodre og gøre større. Det kan være, vi har klassekammerater, der bliver drillet eller holdt uden for. Til at begynde med er dragen måske bare en unge, men stopper vi ikke drillerierne, kan de blive til mobning, og derved vil dragen vokse sig større og blive sværere at overvinde.

 

Hvis vi hver dag tænker på vores spejderlov og forsøger at overholde den, vil vi være med til at holde dragerne i vores hverdag nede.

 

Rigtig glædelig Sankt Georgs Dag

 

 

Med spejderhilsener 

Bjarne Pedersen, Christian Mølsted,

Jette Fogtmann og Helle Drongstrup

Ådalens Afkom, Ejstrupholm

 

Debat


 

 

Karl Peder
20-05-2009 | 19:31
Hej Christian,
Sjov historie. Det var da heldigt at I blev advaret.
Christian A. Andersen
14-05-2009 | 23:26
Hej

Ikke så meget en fortælling om hvad vi havde planlagt, men mere en morsom episode der rent faktisk skete da Ermelunden Distrikt afholdt Sct. Georgs dag.
Vi havde lagt an til vores traditionelle Sct. Georgsdagsløb på Ermelundssletten for hele distriktet, og netop som var gået i gang og havde sendt familier, bander og patruljer af sted, kom en mand og spurgte efter arrangøren. Han fortalte at der inden for 15 minutter ville blive lukket 22 vilde heste ud på sletten, og at vi var nødt til at flytte os. Så var gode dyr rådne, men det lykkedes os at få flyttet samtlige poster hen i et afsides liggende hjørne af sletten. Da hestene kom så vi at det var godt at vi havde nået at flytte os, for de spænede i samlet flok gennem det område hvor vi lige havde været. Resten af arrangementet blev afviklet i god ro og orden, og det var en kæmpe succes.

Spejderhilsen

Christian A. Andersen
DTA Ermelunden
Karl Åge Maj
14-05-2009 | 21:10
Det er et godt og harmonisk program, der både læner sig op af legenden om Sankt Georg og samtidig giver den hyggelige og højtidlige stemning, dagen bør ende med.

Det er efter min mening et godt initiativ at synliggøre en af spejderbevægelsens grundideer gennem øget fokus på Skt. georgsdagen.

Læs også

Flere artikler om:

Du kan finde Inspiration til Sct. Georgsdag her