På et kompas kan du til enhver tid læse retningerne nord og syd, fordi kompasnålen altid peger i disse to retninger. Det fandt kineserne ud af for små 1.000 år siden, og europæerne begyndte at navigere efter det på havet i 1200-tallet. Årsagen finder vi i jordkloden, der har to magnetiske poler, der er så kraftige, at de kan påvirke kompasnåle over hele jorden.
Kompasset.
Det kompas, spejdere benytter mest, er et Silvakompas. Det er bygget af disse dele:
Kompaslinealen
. Bunden af kompasset er af gennemsigtig plastic og kaldes kompaslinealen. Den har flere hjælpestreger, der er
parallelle med de længste af siderne – samt en marchpil i midten, der markerer den retning, kompasset skal vise.
Kompashuset
er monteret i den ene ende af kompaslinealen og er gennemsigtigt. Det kan drejes inde i en rund skala, der viser kompassets 360 grader. Tidligere benyttede spejdere ofte en skala, der gik til 400°. I bunden af kompashuset er der tegnet hjælpelinier, der passer med kompasnålens bredde. I midten af disse linier er nordpilen angivet. Kompashuset er væskefyldt for at
gøre kompasnålens bevægelser rolige og træge.
Kompasnålen
er en magnetisk flad nål, der balancerer på en anden lille kort nål. Den er rød i den ene ende og hvid i den anden. Den røde ende vil altid pege mod nord, når kompasset ligger vandret, såfremt der ikke er jern i nærheden, der kan påvirke den.
Kompasrosen.
Kompasset har fire hovedretninger: nord, øst, syd og vest. Mellem hver af disse hovedretninger deles kompasset yderligere i 8 retninger, så der ialt bliver 32 retninger. Hvis du ser et skibskompas, vil du let kunne se, hvorfor man kalder denne inddeling for en kompasrose.
Forklaring til forkortelserne er f.eks.
Nord
Nord til øst
Nordnordøst
Nordøst til nord
Nordøst osv.
Kompasset er også inddelt på en anden måde, nemlig i 360 grader. Hver grad er igen inddelt i 60 minutter og hvert minut i 60 sekunder. En retning kan altså hedde 30 grader 55 minutter 25 sekunder - det skrives 30°55’25”. Denne fine inddeling benyttes mest i navigation af skibe og fly. Som spejder har du kun brug for inddeling i hele grader.
Misvisning
Alle kort er rettet ind efter jordens geografiske nordpol. Dvs. at meridianerne peger nord-syd. Kompasset peger mod den magnetiske nordpol, som desværre ikke ligger nøjagtigt samme sted som den geografiske nordpol. Den ligger i et område i nordkanten af Canada, men flytter sig lidt hvert år, så misvisningen ændrer sig. Den bliver ca. 6’ mindre hvert år, dvs. ca. 1 grad mindre hvert 10. år. I 1998 ca. -3° og altså i år 2008 ca. -2°. I realiteten så lidt, at du ikke kan måle det på et almindeligt Silvakompas. Derfor kan du se bort fra den i Danmark.