• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Spejderleksikon » Natur » Fuglestemmer

Fuglestemmer

Fuglesangen har flere formål. Den skal sikre hannen, at en hun af samme art lokkes til, og den skal stimulere æglægningen. Samtidigt signalerer hannen, at der i dette territorium er alt optaget, så eventuelle rivaler må holde sig væk.

Husk en stemme. Du kan prøve med nogle gamle huskeregler:
Gærdesmutte: en række ens toner og en hurtig trommehvirvel.
Løvsanger: sangen starter flot, men dør efterhånden helt hen. - “Nu skulle jeg synge en sang, men det må vente til en anden gang.”
Solsort: kraftig og meget melodisk sang.
Bogfinke: “Det, det, det, det kan jeg sige lige så TIT, det skal være.”
Musvit: “Dii-dyy, dii-dyy.” Som en cykelpumpe - eller en savfil.
Rødhals: lyder som en fugtig korkprop, gnedet på en rude.
Sangdrossel: “Kiss her, kiss her. Do it, do it. Be quick, be quick!”
Gulspurv: Den tæller: “En, to, tre, fire, fem, seks, syyyyv!”
Skovsanger: lyder som en roterende mønt på en marmorplade.
Jernspurv: lyder som en trillebør, der skal smøres.

Der er udgivet CD-Rom’er med fremragende gengivelser af fuglestemmer. Du kan låne dem på biblioteket.