• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Spejderleksikon » Lejrliv » Lejrbål » Råb

Råb

Når spejdere skal hylde hinanden, bruger vi gerne råb. Det er små sætninger, rim og remser, der skal udføres stående og råbende. Jo højere, jo bedre.

Et råb kan være mange forskellige ting, nogle gange består de ikke engang af en tekst, men andre stampe-/klappelyde, og/eller en dans.

 

Der findes råb, der bruges over hele landet, og så der er også mange grupper har deres egne gamle traditioner og meget gamle råb. Men prøv også at lave jeres eget råb. I kan lave det over en oplevelse I har haft sammen, eller bare en skør ide. Lav også gerne et råb, til en særlig lejlighed, hvor teksten passer til.

 

Til lejrbål bliver hvert indslag typisk belønnet med et råb, hvor tilskurene af det givne indslag kan vise sin fulde begejstring. Nogen spejdere mener sågar, at der kun må råbes, og at det er forbudt at klappe til et lejrbål.