Robert Stephenson Smyth Powell blev født den 22. februar 1857 i Paddington nær London.
Hans far, professor Baden Powell ved Oxford Universitet, var en kendt teolog og naturforsker og hans mor, Henrietta Grace Smyth, var datter af Admiral Smyth og grandniece til Lord Nelson.
B-P blev opkaldt efter sin gudfar Robert Stephenson.
B-P havde mange søskende blandt andet fire ældre brødre.
Da B-P var tre år mistede han sin far og hans mor blev alene om at opdrage den store børneflok og det gjorde de økonomiske forhold vanskelige. Moderen klarede den vanskelige opgave med at holde sammen på den store børneflok på en fin måde.
Lige fra deres yngste år lærte de:
·
at tænke på andre
·
at tage hensyn til hinanden
·
at sætte ære og sandhed højt
·
at lade være med at pylrede
·
at tage livets forhold med godt humør
·
at omgås penge på fornuftig måde
·
at gøre regnskab for hvad de brugte penge til.
I starten af BP's skolegang fik han lektioner af sin mor; men da han var 11 år kom han på privatskolen Rose Hill School i Tunbridge Wells, hvor hans far havde været elev næsten 60 år tidligere.
Da B-P var 13 år kom han på den gamle, traditionsrige kostskole Charterhouse, som på det tidspunkt lå i London. Skolen flyttede senere til nye og frie forhold i Godalming i Surrey og naturen omkring skolen fik en stor indflydelse på han senere liv. Det var nemlig her, at han fik sin idé til spejderarbejdet. For så snart han kunne slippe væk, tog han ud i skoven, som lå ved siden af skolen og overnattede, tænde røgfrit bål (så det ikke røbede, hvor han var, for skolens elever måtte nemlig ikke være der). Så jagede han kaniner, som han spiste og lavede alle de aktiviteter, som i dag høre spejderarbejde til.
På Charterhouse var der amatørforestillinger og koncerter, så det varede ikke længe før B-P fik vist sit talent for skuespil, sang og musik.
B-P havde meget humor og det udnyttede han på scenen.
Selve skolearbejdet var ikke Baden-Powells stærke side; men han deltog i alt det andet med stor interesse.
B-P kunne tegne, male og lave karikaturer og skrev lige godt med begge hænder. Han holdt af at eksperimentere med sine ideer og påfund og var ligeglad med, hvad andre mente om ham. Derfor er det ikke så underligt, at kammeraterne undertiden syntes, at han var lidt sær.
Rektor på Charterhouse, dr. Haig-Brown, opmuntrede sine drenge til at vise ansvarsfølelse. Han lagde ikke særlig meget vægt på regler, han stolede på, at drengene kunne opfører sig ordentligt uden for megen indblanding.
B-P udtrykte senere sin taknemmelighed for dette, fordi det gav den enkelte dreng mulighed for at udvikle sig ud fra sine egne evner. Rektor udtalte om B-P: ”Han var den fødte leder for drenge, som han senere blev det for mænd. Hans fremskridt i skolearbejdet var jævnt og støt”.
Baden Powell fortæller selv om sin skolegang: ”Jeg var desværre ikke nogen dygtig dreng i skolen. Desværre må jeg også tilstå, at jeg heller ikke var så flittig, som jeg burde være. At regne efter mine skolekarakterer begyndte det egentlig ganske godt med mig; men det blev ringere i årenes løb.
Da jeg forleden dag ville formane min søn Peter til at arbejde bedre i sin skole og komme med nogle bedre karakterer fra sine lærere, tog jeg mine egne karakterer fra skolen frem for at læse dem op for ham. ”Nu skal du høre her” sagde jeg, ”hm – øh – måske ikke netop lige det her”.
Selv om han var meget engageret i skolen, var det ikke lektierne, han brugte mest tid på; men på trods af hans karakteren i skolen opnåde han en 2. plads ved eksaminationen ved kavaleriet og blev derfor sendt direkte til det 13. husarregiment og sprang uden om officer træningen.
Lord B-P fik en lang militær karriere, han var i Indien i to perioder og ligeledes to perioder i det sydlige Afrika. Han er militært mest kendt for sin indsats i Boerkrigen og sit forsvar af Mafeking.
Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at anvende børn som signalkorps, udkigsposter, hospitalshjælpere og andre funktioner, hvor våbenbrug ikke var nødvendig.
Disse børn udgjorde "The Mafeking Cadets". Det må understreges, at det ikke dengang var forkert at bruge børn i krig, men at det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne affyre datidens tunge geværer.
Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første spejderarbejde i civilt regi.
I 1899 blev han udnævnt til general-major i en alder af kun 43 år.
I 1907 to han 20 drenge med på den første spejderlejer på Brownsea Island ud for den engelske syd kyst, for at afprøve hans ideer.
I 1912 Giftede han sig med Olave St. Clair Soames som han havde truffet på en sørejse samme år.
Han blev adlet ved den 3. jamboree i Liverpool i 1929 og kom til at hedde Lord Baden Powell of Gilwell, Gilwell Park var et område, som en Skotsk rigmand havde stillet til rådighed for spejderne.
I Danmark begyndte de første spejdere deres arbejde i en patrulje 1909 og året efter blev både KFUM/spejderne og Det danske Spejderkorps dannet. I 1924 blev den 2. jamboree afholdt på Ermelundsletten nord for København, hvor der var 6.000 deltagere med deriblandt BP selv.
Lord Robert Baden Powell opnåede at blive storkorsridder i Danmark. Storkorsridderordenen er den næsthøjeste orden, man kan opnå i Danmark kun overgået af elefantordenen.
På Spejdermuseet på Holmen i København kan du se en kopi af Robert Baden Powell’s våbenskjold som Storkorsridder. Originalen hænger på Frederiksborg Slot sammen med hundredevis af andre skjolde. Gennem århundreder har det været en del af den ære, der fulgte med storkorsridderordenen, at modtageren fik sit våbenskjold hængt op på det nordsjællandske Renæssanceslot.
Den 8. Januar 1941 døde BP i Kenya i en alder af 83 år. Den 12. juni 1962 blev der rejst et mindesmærke for ham i Westminster Abbey i London, Lady BP fortsatte sit spejderarbejde efter BP's død indtil hendes død i 1977.
I kan finde mere på siden http://www.pinetreeweb.com/B-P.htm