Verdens første spejderlejr
Det var i juli 1907. Stedet var Brownsea Island, en ø i Poole Harbour på sydkysten af England. 20 drenge havde fået en indbydelse, de ikke havde drømt om. De skulle i spejderlejr.
Indbydelsen var underskrevet af en officer fra den britiske hær: Robert Baden-Powell, generalløjtnant og veteran fra boerkrigen i Sydafrika syv år tidligere. En rigtig helt på samme måde som vores sportsfolk, når de kommer hjem med verdensmesterskaber eller olympisk guld. Drengene var spændte. Spejderlejr - hvad var det? Ligge i telt. Lave mad over bål. Finde vej i terrænet. Lejrbål om aftenen... Det lød som et eventyr, især for dem, der havde boet inde i byen hele deres liv.
Men nu var det virkelighed. Og lejren blev en succes. Om aftenen fortalte Baden-Powell om sine oplevelser i Afrika og i Indien. Og næste dag var der øvelser og
lege, hvor drengene i praksis prøvede nogle af de ting, de havde hørt om.
Scouting for Boys
Efter lejren var Baden-Powell sikker i sin sag. Spejderarbejdet virkede, og han besluttede at arbejde videre med det.
Første opgave var at skrive en bog: Scouting for Boys. Den kom i hefter hver 14. dag fra januar 1908. Hefterne blev revet væk. Der var spejderarbejde i gaderne, i parkerne, på stranden, i skoven - overalt! Voksne meldte sig som ledere. Der blev hurtigt behov for et kontor til at holde sammen på det hele. BP udgav også et spejderblad, hvor drenge og ledere kunne læse om spejderarbejdet og få ideer til nye aktiviteter.
Spejderarbejdet bredte sig til andre lande - og kom allerede i 1910 til Danmark. Men pigerne ville også være spejdere. BP bad sin søster, Agnes, om at starte et pigespejderarbejde. Dengang var det nærmest utænkeligt, at piger og drenge kunne deltage i samme spejderarbejde.
I 1912 mødte BP Olave St. Clair Soames, og senere samme år blev de gift. Olave tog straks fat på at sætte gang i spejderarbejdet for piger.