Dette har bevirket, at der igen er sat fokus på junglerammen, som grundlaget for ulveungernes oplevelser. I juli 1995 blev der for første gang afholdt en "ulvekorpslejr".
Mere end 1600 ulve og ledere mødtes på Houens Odde, hvor centerlejrledelsen stod som arrangør af Junglelejr 95.
Det blev junglestemning for alle pengene med mange spændende aktiviteter alle bygget over ideerne fra Junglebogen.
Forkyndelsen foregik i de enkelte flokke, og temaet var, at Lyserød bande igen var på opdagelse, denne gang sammen med Jesus.
90'erne er præget af en tilbagevenden til en del af de gamle, afprøvede spejderprincipper for samarbejdsformer naturligvis tilpasset det moderne samfunds krav.
Patruljen som arbejdsenhed giver både ansvar til alle og til den enkelte. Det er noget, der er brug for i samfundet i dag.
Ligeledes er der igen stigende interesse for nødvendigheden af forkyndelsen i korpset og for brugen og værdien af spejderlov og -løfte.
Perioden har været præget af en styrkelse af spejderarbejdet i byerne. Mange specielle byspejderarrangementer har været afholdt. Et særligt byspejderudvalgs indsats har været medvirkende til at dette har haft succes. LPK i 1993 havde byen som ideramme og blev derfor gennemført i byer landet over.
Året for korpslejren i Holbæk blev der afholdt landstræf.
Det var både en korpslejroptakt for korpsets voksne og en slags "personalefest", hvor man kunne gøre noget for de, der dagligt sørger for et godt stykke spejderarbejde for børnene og de unge.
Succesen er blevet gentaget i 1992 og i 1995 som optakt til Korpslejren i Sønderborg 1996. Og som den første gang bliver stedet netop korpslejrpladsen