Et stjernebål begyndes med pyramidebål. Når de første gløder ligger i en lille bunke, vedligeholdes ilden med 3-8 stykker træ, som lægges i en stjerne med enderne mod centrum. Efterhånden som kævlerne brænder, skubbes de ind mod midten.

Vil du bruge stjernebålet til madbål, kan du lave en trebuk i stedet for at sætte gryden direkte på brændeknuderne. Når gryden hænger under den i en krog af to grenvinkler, der er bundet sammen, vælter den ikke.
Med et bardunstrammer-knob kan gryden uden besvær hæves eller sænkes, når du vil “skrue op eller ned” for varmen.