Velkommen til årets sommerlejr-forkyndelsesmateriale. Vi har ladet os inspirere af TV-succesen ”Jesus og Josefine” og tænkt videre på idéen om at rejse tilbage i tiden for at lære Jesus at kende. Vi har ladet journalisten, Herman Skriver fra bladet ”Korsnyt” rejse tilbage til Jesu tid for at finde ud af, hvem Jesus egentlig var og er. Herman Skriver nærmer sig svaret på det spørgsmål gennem at snakke med nogle af de mennesker, der har mødt Jesus. Vi har forsøgt at vise forskellige sider af Jesus gennem de forskellige andagter, og bl.a. derfor er der noget forskel på sværhedsgraden af andagterne (fra de helt konkrete til de mere abstrakte).
2 versioner af morgenandagterne
Alle andagterne er lavet således, at der er en monolog-version, der er beregnet til oplæsning og en lidt mere levende version, hvor der indgår et interview med dagens hovedperson. Hvilke versioner, I har lyst til at bruge er naturligvis op til jeres egen smag og de praktiske muligheder, I har.
Aftenandagterne er lavet som dagbogsnotater fra dagens hovedperson, og de fungerer således som en slags repetition af de vigtigste ting fra dagens morgenandagt. Der er desuden lavet nogle morgen- og aftenbønner, som hører til de enkelte andagter.
Udvælgelse af andagter
Mange har sikkert ikke brug for alle andagterne. Så kan man naturligvis blot vælge de andagter fra, som man synes. Som sagt er der noget forskel på sværhedsgrad, så det kan man jo vælge ud fra, men vi mener dog, at der skal være en af opstandelses-andagterne med (altså Maria Magdalena eller Thomas), da der ellers kommer til at mangle en væsentlig del af Jesu historie.
Gudstjeneste
Vi har ikke udvalgt en af dagene til at være ”Lejrgudstjeneste-dag”. I stedet har vi lavet et forslag til gudstjenestens liturgi og herunder foreslået en ekstra bibeltekst pr. andagt, således at man kun selv skal finde ud af, hvilke salmer, der skal synges. Ellers er det jo også altid en god idé at benytte sig af en søndagsgudstjeneste i en lokal kirke.
Salmer og liturgi
Vi har ikke lavet salmeforslag til de enkelte dage, men anbefaler at man vælger sig en fast morgensalme (evt. blot et enkelt vers), som man kan starte eller slutte med. Et forslag til en fast morgensalme, som passer godt til andagterne er en af de nye salmer i Den danske Salmebog, nemlig nr. 64, ”Se hvilket menneske”.
Morgenandagterne kunne vi forestille os blev bygget op på følgende måde:
Når vi har placeret Herman Skrivers reportage før bibelteksten, er det fordi vi tror, det vil få spejderne til at høre bedre efter bibelteksten, når de har hørt journalistens beretning.
Aftenandagterne kunne bygges således op:
-
Salme
-
Dagbogslæsning
-
Bøn
-
Spejderbønnen
Dette er naturligvis kun ment som vejledende forslag.
Gå direkte til de enkelte dage
Dag 1
Aftenandagt: Journalistens dagbog (præsentation)
Kære dagbog – og kære seere
Jeg, Herman Skriver, er netop landet med tidsmaskinen i Israel i år 30. Jeg har fået til opgave at følge efter Jesus i de 3 sidste år af Hans liv for at finde ud af, hvem Han egentlig er. Meningen er, at jeg skal prøve at interviewe nogle af de mennesker, der møder Jesus for at få deres indtryk af, hvem Jesus er – eller måske snarere hvordan Jesus er. Det var en lidt mærkelig oplevelse at lande med tidsmaskinen. Jeg havde jo godt set, hvordan Josefines krybbespil fungerede i julekalenderen, men derfra og så til selv at tage med en tidsmaskine er der jo alligevel et godt stykke. Men det gik fint, og jeg fandt i hvert fald ud af, at det var godt, jeg havde taget noget lidt anderledes tøj på, for jeg ville nok vække ret meget opsigt her i Jordans ørken med cowboybukser og t-shirt. I øvrigt er det ret varmt her, så jeg er allerede glad for de sandaler, jeg fik anbefalet af min redaktør på ”Korsnyt.”
Naturligvis kører der mange tanker rundt i hovedet på mig lige nu. For jeg må ærligt tilstå, at jeg overhovedet ikke har nogen idé om, hvordan det skal gå med at løse opgaven. Jeg har da hørt om Jesus før, og jeg har da også lige læst lidt om Ham i Bibelens evangelier inden jeg tog herned – for ligesom at forberede mig lidt. Men alligevel er det jo noget helt andet at være her i virkeligheden.
Jeg har foreløbig kun fået et lille glimt af Jesus. Tidsmaskinen var indstillet til at ramme Jordan-floden lige før Jesus skulle døbes af Johannes Døberen, men et eller andet må være gået galt, for jeg landede godt nok ved Jordan-floden, men Jesus var kommet op af vandet og sad og varmede sig lidt i solen, da jeg ankom. Jeg har fået besked på lige at se det hele lidt an, inden jeg begynder at opsøge kontakt med lokalbefolkningen, så foreløbig har jeg bare forsøgt at gå rundt og ligne en ganske almindelig jøde her på det lokale marked. Men lige ved første øjekast, så Jesus ret almindelig ud. Han var selvfølgelig ret våd, så måske var det derfor den stråleglans, man ser i billedbibler ikke rigtig var til at få øje på, men nu får vi se i morgen. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af noget mere om denne Jesus, som jeg har hørt så mange fantastiske historier om. Jeg håber naturligvis også at finde svar på nogle af de helt afgørende spørgsmål, som f.eks. om Jesus virkelig var Guds søn, og om det virkelig er sandt, at han opstod fra de døde, 3 dage efter sin død på korset.
Foreløbig vil jeg nu koncentrere mig om at se, om jeg kan finde noget aftensmad. Men jeg lover, at jeg allerede i morgen vil vende tilbage med en mere indholdsrig reportage her fra Jordans ørken.
Herman Skriver. Korsnyt. Jordans ørken. År 30.
Aftenbøn:
Kære Gud. Tak fordi vi har fået lov til at tage på sommerlejr. Vi beder dig om, at du vil være med os her på lejren, så det bliver en rigtig god lejr, hvor vi alle kan have det godt. Vil du passe på os, så vi ikke kommer til skade eller kommer til at sige eller gøre noget, der kan såre de andre. Gud vi beder dig også om, at du vil komme og være med til de andagter, vi skal holde her på lejren. Vil du lade os lære dig lidt bedre at kende, gennem de mennesker, der mødte Jesus, da Han gik omkring hernede på jorden. Gud, vil du give os en god lejr. Fadervor…
2. dag: SATANS møde med JESUS
Bibeltekst: Matthæusevangeliet, kap. 4, vers 1-11
Morgenandagt: (monolog)
Godmorgen til alle vore seere. Det er med stor stolthed, jeg i aften kan sende til jer live fra et af de helt afgørende tidspunkter i verdens historie. Som I måske ved har jeg taget tidsmaskinen til Israel år 30. Forleden overværede jeg, at Jesus lod sig døbe af Johannes Døberen, og siden har jeg fulgt Ham på vejen fra Jordan-floden og tværs gennem ørkenen. Og netop for ganske få minutter siden var jeg vidne til det historiske og dramatiske møde mellem Jesus og Satan. Baggrunden for, at Satan turde dukke op netop nu, var den, at Jesus havde en lang fodrejse bag sig uden noget mad, og derfor var Han afkræftet og meget sulten. Derfor satsede Satan på, at han ville kunne friste Jesus til at opgive sin forbindelse til Gud og i stedet slutte sig til Satan.
Jeg holdt mig lidt i baggrunden, da Jesus og Satan stod oppe på klippetoppen og snakkede, men da Satan kom ned fra bjerget, skyndte jeg mig hen imod ham for at få hans version af historien. Han så meget nedtrykt ud, og jeg fik næsten helt ondt af ham, indtil jeg kom i tanke om, hvem han var, så jeg startede med at spørge ham, om det var gået efter hans plan.
Det var det bestemt ikke. ”Han er en meget svær person at friste denne Jesus”, fortalte Satan. ”Først forsøgte jeg at få Ham til at forvandle sten til brød, fordi jeg jo vidste, hvor sulten, Han var. Men Han var helt kold og sagde bare, at mennesket ikke skal leve af brød alene”. Dernæst forsøgte jeg at lokke Ham med, at jeg ville give Ham magten over alle jordens riger, hvis Han blot ville tilbede mig. Igen svarede Han bare stille og roligt, at der står i skrifterne, at man skal tilbede Gud og Gud alene. Så tænkte jeg, at jeg måske kunne friste Ham ved også at citere fra de hellige skrifter, så jeg citerede det sted, hvor der står, at Gud vil beskytte sin søn med englene, og at de ikke vil lade Ham støde så meget som en tå på en sten.
Denne gang var jeg sikker på, at Han ville gå i fælden, så jeg udfordrede Ham og sagde, ”at hvis det virkelig er sandt, kan du jo roligt kaste dig ud over klippekanten der”. Men heller ikke tredje gang lykkedes det, for Han svarede bare et eller andet med, at man heller ikke må udfordre og friste Gud. Så det har været en stor fiasko, ja faktisk lidt af en lortedag. Jeg tror jeg vil gå ned i byen og friste nogle ganske almindelige mennesker til at synde lidt – det plejer at gå en helt del nemmere.”
Jeg tænkte, at dette var mit livs chance for at få stillet Satan nogle spørgsmål, så jeg spurgte ham, om det så ville sige, at han nu opgav kampen mod Jesus og Gud. Men det spørgsmål ophidsede ham rigtig meget. Han nærmest råbte, at han aldrig nogensinde ville give op. ”Jeg skal nok få ram på Jesus en dag”, skreg han, ”og hvis du tror jeg giver op efter bare et enkelt nederlag, så tager du helt fejl.
Jeg turde naturligvis ikke fortælle ham noget om, at Jesus ville dø og opstå og dermed tilføje ham et helt afgørende nederlag, men da han var ved at gå, kunne jeg alligevel ikke dy mig for at spørge ham, om hvad han ville gøre, hvis det nu ikke lykkedes ham at besejre Jesus. Hans svar var faktisk ret rystende. Han vendte sig blot om og sagde iskoldt: ”Hvis jeg ikke vinder over Jesus i første omgang, så vil jeg bruge al min energi og alle tænkelige midler til at få mennesker til at forlade Jesus og handle imod Hans vilje. Jeg giver aldrig nogensinde op.” Med disse ord gik han med faste skridt ind mod byen for at fortsætte sin onde kamp mod Gud.
Når man kommer til at tænke over det, er det jo helt uhyggeligt, hvor stor succes, Satan har haft med dette projekt op til i dag. Tænk blot på alt det onde, der sker rundt om i verden i år 2004, og tænk på alle de onde tanker, vi hver især går rundt med. Det er næsten som om, Satan virkelig har vundet kampen i dag. Men heldigvis slutter dagens reportage ikke her.
Jeg gik lidt tilbage mod bjerget, og da fik jeg øje på Jesus, som sad på en klippe og så meget tænksom ud. Forsigtigt nærmede jeg mig – jeg må indrømme, at jeg var lidt bange, for Han lignede bestemt ikke en, der var oplagt til at blive interviewet af en ligegyldig journalist. Men det var kun fordi, jeg havde glemt, hvem Han var.
Da jeg kom nærmere, så Jesus op og hilste mig med et ”Godaften fremmede”. Jeg forklarede Ham, at jeg havde set Ham stå og snakke med en person på bjergtoppen, og at jeg gerne ville have noget mere at vide om, hvordan Han havde oplevet dette møde.
”Dette møde”, begyndte Jesus, ”var ganske enkelt mit livs hidtil største udfordring. Det var Satan, jeg mødte på bjergtoppen, og han forsøgte at friste mig til at tilbede ham i stedet for at holde mig til min Far, Gud Herren. Jeg holdt kun stand imod hans fristelser, fordi jeg vidste, hvor katastrofalt det ellers ville være for mennesker. Hvis jeg havde bukket under for Satans fristelser her i dag, ville alle mennesker til alle tider være dømt til at være slaver under Satans onde herredømme.”
Jeg var ret interesseret i at vide, hvordan Jesus så på fremtiden, for jeg havde jo lige hørt, hvordan Satan ville fortsætte sin kamp til verdens ende. Så jeg spurgte Jesus, om Han nu havde besejret Satan en gang for alle ved at modstå ham her på bjergtoppen. ”Fordi Gud er med mig, vil Satan aldrig nogensinde kunne vinde over mig. Han vil gøre alt hvad han kan for at vinde over så mange mennesker, som overhovedet muligt, og jeg er bange for, at mange vil bukke under for hans fristelser. Men jeg ved, at min Far, Gud Herren har tænkt sig at bruge mig til at købe alle dem, der vil tage imod mig, fri fra Satans onde fangenskab. Jeg ved ikke hvordan, det skal ske, men jeg vil gøre hvad som helst Han forlanger af mig, for at mennesker til alle tider må få den mulighed, at de kan tilhøre Gud i stedet for Satan.”
Jeg var stadig ret rystet over, hvor stor succes Satan havde fået med sin onde kamp mod mennesker, så jeg fortalte Ham om alle de onde ting, der ville komme til at præge verden i fremtiden. Jeg sagde også til Ham, at det for mig så ud som om, Satan var ved at vinde kampen. Han svarede mig med nogle meget smukke ord, som jeg aldrig vil glemme:
”Livet vil altid være en kamp mellem godt og ondt. Du må vælge, om du vil kæmpe på det godes eller på det ondes side. Jeg er sikker på, at intet menneske alene vil kunne stå imod Satans fristelser. Og ofte vil det se ud som om, det er Satan der vinder kampen, for Han er vældig god til at få sine sejre til at give genlyd i hele verden. Men jeg vil kæmpe for ethvert menneske i kampen mod Satan, og overfor mig må ondskaben altid give fortabt. Derfor skal enhver der tror på mig, leve sammen med mig i himlen i al evighed.”
Og jeg tror, at jeg vil lade disse smukke ord fra Jesu egen mund slutte min reportage her fra ørkenen mellem Jordan og Galilæa. Tak for i aften – og held og lykke med at blive i troen på Ham, som kan hjælpe jer til at sejre over alt det onde i verden.
Herman Skriver. Korsnyt. Jordans ørken.
Morgenandagt:
(version med interview med Jesus og Satan)
Godmorgen til alle vore seere. Det er med stor stolthed, jeg i aften kan sende til jer live fra et af de helt afgørende tidspunkter i verdens historie. Som I måske ved, så har jeg taget tidsmaskinen til Israel år 30. Forleden overværede jeg, at Jesus lod sig døbe af Johannes Døberen, og siden har jeg fulgt Ham på vejen fra Jordan-floden og tværs gennem ørkenen. Og netop for ganske få minutter siden var jeg vidne til det historiske og dramatiske møde mellem Jesus og Satan. Baggrunden for, at Satan turde dukke op netop nu, var den, at Jesus havde en lang fodrejse bag sig uden noget mad, og derfor var Han afkræftet og meget sulten. Derfor satsede Satan på, at han ville kunne friste Jesus til at opgive sin forbindelse til Gud og i stedet slutte sig til Satan.
Jeg holdt mig lidt i baggrunden, da Jesus og Satan stod oppe på klippetoppen og snakkede, men nu kommer Satan ned fra bjerget, så jeg forsøger at få et interview med ham
HS: ”Hey, undskyld et øjeblik, men har du tid til at snakke et øjeblik?”
Satan: ”Ja, jeg har altid tid, hvis der er et menneske, der gerne vil snakke?”
HS: ”Jeg så, du mødtes med Jesus oppe på bjerget. Og jeg kunne godt tænke mig at høre din version af, hvad der egentlig skete.”
Satan: ”Jeg forsøgte at friste Ham til at tilbede mig i stedet for Gud, men Han er en meget svær person at friste denne Jesus”
HS: ”Hvordan mener du – hvad fristede du Ham med?”
Satan: ”Jo, først forsøgte jeg at få Ham til at forvandle sten til brød, fordi jeg jo vidste, hvor sulten, Han var. Men Han var helt kold og sagde bare, at mennesket ikke skal leve af brød alene”. Dernæst forsøgte jeg at lokke Ham med, at jeg ville give Ham magten over alle jordens riger, hvis Han blot ville tilbede mig. Igen svarede Han bare stille og roligt, at der står i skrifterne, at man skal tilbede Gud og Gud alene. Så tænkte jeg, at jeg måske kunne friste Ham ved også at citere fra de hellige skrifter, så jeg citerede det sted, hvor der står, at Gud vil beskytte sin søn med englene, og at de ikke vil lade Ham støde så meget som en tå på en sten.
Denne gang var jeg sikker på, at Han ville gå i fælden, så jeg udfordrede Ham og sagde, ”at hvis det virkelig er sandt, kan du jo roligt kaste dig ud over klippekanten der”. Men heller ikke tredje gang lykkedes det, for Han svarede bare et eller andet med, at man heller ikke må udfordre og friste Gud. Så det har været en stor fiasko, ja faktisk lidt af en lortedag. Jeg tror jeg vil gå ned i byen og friste nogle ganske almindelige mennesker til at synde lidt – det plejer at gå en helt del nemmere.”
HS: ”Men, Satan, vent lige et øjeblik. Vil det så sige, at du hermed opgiver kampen mod Gud og Jesus, eller hvad?”
Satan: ”Du kan tro nej! Jeg opgiver aldrig kampen! Jeg skal nok få ram på Jesus en dag, og
hvis du tror jeg giver op efter bare et enkelt nederlag, så tager du helt fejl.”
HS: ”Jamen hvad nu, hvis det alligevel ikke skulle lykkes dig at vinde over Jesus?”
Satan: ”Hvis jeg ikke vinder over Jesus i første omgang, så vil jeg bruge al min energi og alle tænkelige midler til at få mennesker til at forlade Jesus og handle imod Hans vilje. Jeg giver aldrig nogensinde op.”
(Satan forlader stedet og Herman Skriver fortsætter sin reportage)
HS: ”Når man kommer til at tænke over det, er det jo helt uhyggeligt, hvor stor succes, Satan har haft med dette projekt op til i dag. Tænk blot på alt det onde, der sker rundt om i verden i år 2004, og tænk på alle de onde tanker, vi hver især går rundt med. Det er næsten som om, Satan virkelig har vundet kampen i dag.
Men måske er der håb om, at Jesus kan give os et andet bud på, hvem der er vinder i kampen mellem det gode og det onde. Der kommer Han, så nu vil jeg lige se, om jeg kan fange Ham for at få Hans version af sagen.”
HS: ”Godaften, Jesus. Du må undskylde, jeg sådan forstyrrer, men jeg så du kæmpede mod Satan oppe på bjergtoppen, og jeg ville gerne høre din version af, hvad der skete.”
Jesus: ”Dette møde var ganske enkelt mit livs hidtil største udfordring. Det var Satan, jeg mødte på bjergtoppen, og han forsøgte at friste mig til at tilbede ham i stedet for at holde mig til min Far, Gud Herren. Jeg holdt kun stand imod hans fristelser, fordi jeg vidste, hvor katastrofalt det ellers ville være for mennesker. Hvis jeg havde bukket under for Satans fristelser her i dag, ville alle mennesker til alle tider være dømt til at være slaver under Satans onde herredømme.”
HS: ”At du på den måde besejrede ham i dag, vil det sige, at du nu har vundet over ham en gang for alle?”
Jesus: ”Fordi Gud er med mig, vil Satan aldrig nogensinde kunne vinde over mig. Han vil gøre alt hvad han kan for at vinde over så mange mennesker, som overhovedet muligt, og jeg er bange for, at mange vil bukke under for hans fristelser. Men jeg ved, at min Far, Gud Herren har tænkt sig at bruge mig til at købe alle dem, der vil tage imod mig, fri fra Satans onde fangenskab. Jeg ved ikke hvordan, det skal ske, men jeg vil gøre hvad som helst Han forlanger af mig, for at mennesker til alle tider må få den mulighed, at de kan tilhøre Gud i stedet for Satan.”
HS: ”Nu er det sådan, at jeg netop har snakket med Satan, og han lovede, at han til alle tider ville kæmpe for at vinde mennesker over på sin side – friste dem til at gøre det onde, sådan at det onde til sidst vil vinde over det gode. Tror du han får ret i det?”
Jesus: ”Livet vil altid være en kamp mellem godt og ondt. Du må vælge, om du vil kæmpe på det godes eller på det ondes side. Jeg er sikker på, at intet menneske alene vil kunne stå imod Satans fristelser. Og ofte vil det se ud som om, det er Satan der vinder kampen, for Han er vældig god til at få sine sejre til at give genlyd i hele verden. Men jeg vil kæmpe for ethvert menneske i kampen mod Satan, og overfor mig må ondskaben altid give fortabt. Derfor skal enhver der tror på mig, leve sammen med mig i himlen i al evighed.”
HS: ”Og jeg tror, at jeg vil lade disse smukke ord fra Jesu egen mund slutte min reportage her fra ørkenen mellem Jordan og Galilæa. Tak for i aften – og held og lykke med at blive i troen på Ham, som kan hjælpe jer til at sejre over alt det onde i verden. Herman Skriver. Korsnyt. Jordans ørken.”
Morgenbøn:
Kære Gud og Far.
Vi takker dig for denne nye dag, vi har fået lov til at stå op til. Gud, tak fordi du gennem Jesus en gang for alle besejrede det onde i verden. Vi beder dig om, at vi i dag må kæmpe for, at det gode må sejre over det onde også i vores verden. Vi beder dig om kraft og styrke til at gøre det gode i stedet for at tænke og handle ondt. Og vi beder dig om, at du vil være hos os, når onde tanker forsøger at friste os til at sige og gøre noget ondt overfor vores kammerater. Vil du være hos os og alle vore kære i dag, og vil du give os alle en god dag.
Fadervor…
Aftenandagt: Satans dagbog
Det har været en helt igennem dårlig dag. Jeg fik en gigantisk chance for en gang for alle at uskadeliggøre Jesus, men uanset hvordan jeg forsøgte at friste Ham, bed Han ikke på krogen. Jeg blev ellers temmelig optimistisk, da jeg så Ham komme gennem ørkenen. Han lignede en, der havde gået rigtig langt i mange dage uden hverken at drikke eller spise, så jeg tænkte, at det da måtte blive en let opgave. Jeg forsøgte at få Ham til at tilbede mig i stedet for Gud, for hvis det kunne lykkes, ville mange ting blive lettere herfra. Jeg ved, Jesus er en alvorlig trussel mod min magt, men uanset hvor meget jeg lovede Ham, ville Han hellere bare gøre sin fars vilje. Sikke noget lort!
Senere på dagen mødte jeg en eller anden nævenyttig journalist, som absolut ville have alle detaljer om min fiasko. I starten tror jeg nok, han fik et ret dårligt indtryk af mig, fordi han jo blev ved med at køre i, at Jesus altså åbenbart var stærkere end jeg. Men jeg tror nu nok, jeg fik rystet ham lidt til sidst alligevel, for han så ret skræmt ud, da jeg sagde, at jeg så bare måtte forsøge at friste mennesker til at forlade Jesus og gå over på min side i stedet for. Han lignede faktisk en, der vidste at det nok skal lykkes for mig i fremtiden. Jeg bliver selv helt glad ved tanken om alle de skænderier og krige og ondskabsfulde ting, jeg vil få mennesker til at udføre i fremtiden. Det skal nok blive rigtig godt, og jeg glæder mig. Ham journalisten derimod så ikke ud til at glæde sig til fremtiden, men han var nu også så kedelig.
Heldigvis har afslutningen på dagen været meget sjovere end starten. For jeg tænkte, at jeg lige ville afstive min selvtillid ved at udføre nogle små enkle tricks i den nærliggende landsby. Og det var næsten for let. Jeg gjorde mig selv usynlig, og straks fik jeg et helt værtshus til at bryde ud i et kæmpe slagsmål, fordi de ikke kunne forstå, hvem der hele tiden skruede op for musikken. Senere fik jeg en mand til at gå amok på sin kone og sine børn, blot ved at spænde ben for ham, da han kom hjem fra arbejde. Han var ret træt i forvejen, så der skulle ikke så meget til, før han bare svinede sin familie til. Jeg tror faktisk nok, det endte med han ligefrem slog konen, fordi maden var brændt på – jeg havde ellers ikke pustet ret meget til ilden, men det var åbenbart nok. Jo, det er sandelig let nok at sprede ondskab i verden. Og det trøster mig da lidt, selv om det nu havde været temmelig meget bedre, hvis jeg havde fået Jesus over på min side allerede i dag. Men jeg skal nok få Ham ned med nakken. Allerede i morgen tror jeg, jeg vil starte nogle ondskabsfulde rygter om, hvad han har lavet i sin fortid. Så skal menneskene såmænd nok sørge for resten. De er nu så dejlig nemme at narre.
Aftenbøn:
Kære Gud.
Vi takker dig for de gode oplevelser, vi har haft i dag. Tak for alle dem, som har glædet os med ting de har gjort eller sagt i dag. Vi takker dig også for de gange, hvor det lykkedes os at glæde andre. Gud vil du tilgive os de ting, vi fik gjort eller sagt i dag, som sårede andre. Og vil du hjælpe os til at tilgive dem, som sårede os. Vil du nu være os nær i natten, der kommer og skærme os mod alt ondt. Vil du høre os, når vi slutter dagen med den bøn, du selv har lært os. Fadervor…
3. dag: DEN SAMARITANSKE KVINDES møde med JESUS
Bibeltekst: Johannesevangeliet, kap. 4, vers 1-18 + vers 25-30
Morgenandagt: (monolog)
Ja, så sender jeg igen live herfra Israel år 30. Faktisk har jeg denne gang bevæget mig op i området
mellem Judæa og Galilæa. Et område, der kaldes Samaria, og som er befolket af nogle mennesker,
der ikke regnes for ret meget på denne tid. Jeg befinder mig i udkanten af en lille by ved navn Sykar. Der er netop sket noget højst overraskende, men det har jeg efterhånden vænnet mig til, efter at have fulgt i hælene på Jesus i nogle dage. Der sker hele tiden det, man venter mindst – og sådan nu også her i dag.
Jesus og Hans disciple ankom ved middagstid til brønden her, tydeligvis meget trætte efter en lang og varm vandring. Jesus slog sig ned i skyggen under de nærliggende træer, mens Hans disciple gik ind til Sykar by for at købe noget mad. Og herefter skete der flere nærmest chokerende ting i træk. Det første var, at en kvinde kom ud til brønden. Det er højst usædvanligt, at man henter vand midt på dagen, hvor det er allervarmest – så noget kunne tyde på, at kvinden ikke var en af de accepterede kvinder i byen, siden hun valgte at komme på et tidspunkt, hvor hun var sikker på ikke at møde nogen.
Mens kvinden var ved at trække vand op fra brønden og hælde det i sin vandkrukke skete det chokerende. Jesus rejste sig og bad kvinden om noget vand. På denne tid er det altså helt utænkeligt at en mandlig jøde vil søge nogen som helst form for kontakt med en samaritansk kvinde – det er aldeles uhørt. Men det var altså hvad Jesus gjorde, og det kom da også helt tydeligt bag på kvinden. Hun fór sammen og søgte nærmest lidt i dækning på den anden side af brønden. Men Jesus så bare helt rolig ud, som om der slet ikke var noget særligt i, at Han talte til hende og bad hende om vand. Nu stod de så og snakkede lidt, indtil disciplene kom tilbage. Det var tydeligt, at også de var overraskede over at se deres leder stå og snakke med en kvinde – oven i købet en fra Samaria. Men de sagde ikke noget.
I det samme lod kvinden sin vandkrukke stå og løb tilbage mod byen, og jeg tænkte selvfølgelig, at hun var blevet bange for, hvad disse fremmede mænd ville gøre mod hende, når de så hun stod og snakkede med en af deres venner. Men senere fandt jeg ud af, at hun slet ikke var stukket af – tværtimod – hun var blot løbet ind til byen for at fortælle alle de andre om Jesus. Og lidt efter kom en kæmpeflok af disse samaritanere ud til brønden for at se, hvem denne Jesus var. For lidt siden lykkedes det mig så at overtale denne kvinde til et interview, så nu skal I høre, hvad hun havde at fortælle:
Kvinden kunne fortælle mig, at hun havde mødt denne Jesus, og at Han havde fortalt hende alt det, hun havde gjort. ”Han vidste bare alt om mig”, sagde hun. Og det var slet ikke som alle de andre inde i byen - alle sladderkællingerne og dem der - som også ved meget om mig. De udnytter det altid til at gøre mit liv endnu værre, end det er i forvejen. Men sådan var Jesus slet ikke. Han brugte ikke det, Han vidste om mig til at slå mig oven i hovedet med. Han sagde bare, at Han vidste alt om mig, og at Han vidste hvad jeg havde brug for. ”Du skulle tage og bede mig om at give dig levende vand”, sagde Han, ”for så vil du aldrig mere tørste”. Jeg vidste selvfølgelig ikke, hvad Han mente med ”levende vand”, men nu tror jeg, jeg har fundet ud af det. Jeg ved ikke helt præcis, hvad det der levende vand er, men jeg kan mærke, Han har givet mig det. Jeg er blevet helt overbevist om, at Jesus er den Messias, vi alle sammen går og venter på, og jeg ved, at jeg fra nu af vil bruge mit liv på at følge denne Jesus. Tænk hvor har jeg spildt mange gode år af mit liv på at rende fra mand til mand i et desperat forsøg på at blive lykkelig. Nu ved jeg, at det er sammen med Jesus jeg bliver lykkelig – uanset, hvad min mand så hedder eller hvordan han ser ud.
Jeg blev igen noget overrasket over, hvordan de mennesker, der møder Jesus bliver forandrede og bare kan skifte retning i livet på et eneste øjeblik, så jeg spurgte hende lidt mere ud om, hvad det var, de havde snakket om.
Hun fortalte, at Han havde startet med at spørge hende om noget vand. Det havde hun givet Ham, men så var det, Han var begyndt at snakke om det der med ”levende vand”. Jeg forstod jo ikke, hvordan Han kunne give mig vand, når Han ikke havde nogen spand, og når brønden var så dyb. Og så var det, Han begyndte at forklare noget om det der levende vand. Jeg forstod det ikke helt, men jeg fandt da ud af, at det slet ikke var den slags vand, man hiver op af en brønd. Han sagde om det, at den der drak af det vand, Han kunne give én, aldrig nogensinde mere ville tørste. Det lød jo godt, så jeg sagde, at jeg meget gerne ville have noget af det der levende vand. Men så afslørede Han, at Han vidste alt om mig. Han sagde: ”Gå hen og kald på din mand”, og nu er det sådan, at jeg har levet sammen med ret mange forskellige mænd. Det går altid godt i starten, men så bliver de trætte af mig efter kort tid, og så må jeg jo skaffe mig en ny. Det er derfor alle de andre i Sykar ser ned på mig – de siger jeg er billig, og at jeg vil gå i seng med hvem som helst, der vil have mig. Men det sagde Jesus ikke noget om. Han sagde bare, ”gå hen og kald på din mand” – for at fortælle mig, at Han godt vidste om alle de ting, jeg havde gjort forkert. Han så bedrøvet ud, da Han sagde det, men der var ikke vrede i Hans blik – Han så nærmere ked ud af det. Det var som om, Han havde ondt af mig, og sådan har de andre i landsbyen aldrig set på mig. Deres øjne er altid fulde af foragt og nogle af dem spytter ligefrem på mig, når jeg går forbi dem.
Jeg forstod godt, at Jesus så på hende på en anden måde end andre mennesker gjorde, men derfra og til at se Ham som Messias – altså verdens frelser – er der jo alligevel et godt stykke. Så jeg sluttede med at spørge kvinden, hvordan hun kunne vide, at Han var Messias.
Hun så på mig med strålende øjne, mens hun svarede: ”Han sagde det selv. Jeg talte om den Messias, vi alle sammen går og venter på, og så så Han på mig med de der helt utrolige øjne og sagde: ”Det er mig, den der taler til dig.” Og det kan godt være, du synes det lyder for mærkeligt, men jeg er bare helt sikker på, at det er sandt. Og måske tror jeg, jeg er begyndt at forstå, at det levende vand, Han snakkede om simpelthen var noget, Han gav mig ved at tale med mig. At det måske er det, alle og enhver kan få, som lærer denne Jesus – denne verdens frelser – at kende. Jeg tror, det var det, Han mente.”
Ja – det ser altså ud til, at Jesus har gjort det igen. Han har mødt et ganske almindeligt menneske og bare en enkelt samtale og et enkelt blik ind i Hans øjne har overbevist dette menneske om, at Han er verdens frelser. En ting er sikkert – denne kvindes liv er i hvert fald forandret i dag. Hun har følt sig accepteret og værdifuld, og hendes liv bliver fra nu af aldrig mere det samme. Og med disse ord, vil jeg sige tak herfra Samaria – jeg vender tilbage med flere spændende reportager senere. Herman Skriver. Korsnyt. Sykars brønd, Samaria.
Morgenandagt:
(version med interview med kvinden)
Ja, så sender jeg igen live herfra Israel år 30. Faktisk har jeg denne gang bevæget mig op i området
mellem Judæa og Galilæa. Et område, der kaldes Samaria, og som er befolket af nogle mennesker,
der ikke regnes for ret meget på denne tid. Jeg befinder mig i udkanten af en lille by ved navn Sykar. Der er netop sket noget højst overraskende, men det har jeg efterhånden vænnet mig til, efter at have fulgt i hælene på Jesus i nogle dage. Der sker hele tiden det, man venter mindst – og sådan nu også her i dag.
Jesus og Hans disciple ankom ved middagstid til brønden her, tydeligvis meget trætte efter en lang og varm vandring. Jesus slog sig ned i skyggen under de nærliggende træer, mens Hans disciple gik ind til Sykar by for at købe noget mad. Og herefter skete der flere nærmest chokerende ting i træk. Det første var, at en kvinde kom ud til brønden. Det er højst usædvanligt, at man henter vand midt på dagen, hvor det er allervarmest – så noget kunne tyde på, at kvinden ikke var en af de accepterede kvinder i byen, siden hun valgte at komme på et tidspunkt, hvor hun var sikker på ikke at møde nogen.
Mens kvinden var ved at trække vand op fra brønden og hælde det i sin vandkrukke skete det chokerende. Jesus rejste sig og bad kvinden om noget vand. På denne tid er det altså helt utænkeligt at en mandlig jøde vil søge nogen som helst form for kontakt med en samaritansk kvinde – det er aldeles uhørt. Men det var altså hvad Jesus gjorde, og det kom da også helt tydeligt bag på kvinden. Hun fór sammen og søgte nærmest lidt i dækning på den anden side af brønden. Men Jesus så bare helt rolig ud, som om der slet ikke var noget særligt i, at Han talte til hende og bad hende om vand. Nu stod de så og snakkede lidt, indtil disciplene kom tilbage. Det var tydeligt, at også de var overraskede over at se deres leder stå og snakke med en kvinde – oven i købet en fra Samaria. Men de sagde ikke noget.
I det samme lod kvinden sin vandkrukke stå og løb tilbage mod byen, og jeg løb straks efter hende for at få et interview. Og her står hun så – en ganske almindelig samaritansk kvinde, som netop har mødt Jesus.
HS: ”Fremmede kvinde, jeg så dig stå og snakke med Jesus. Jeg er sendt ud for at finde ud af, hvem Jesus egentlig er, så vil du ikke fortælle mig, hvad det var Jesus snakkede med dig om?”
Kvinden: ”Jeg blev jo først ret forskrækket over, at en jødisk mand begyndte at tale til mig, men efterhånden fandt jeg da ud af, at jeg ikke havde noget at være bange for. Han fortalte mig alt det, jeg har gjort. Han vidste bare alt om mig. Og det var slet ikke som alle de andre inde i byen - alle sladderkællingerne og dem der - som også ved meget om mig. De udnytter det altid til at gøre mit liv endnu værre, end det er i forvejen. Men sådan var Jesus slet ikke. Han brugte ikke det, Han vidste om mig til at slå mig oven i hovedet med. Han sagde bare, at Han vidste alt om mig, og at Han vidste hvad jeg havde brug for.”
HS: ”Hvad sagde Han da, at du havde brug for?”
Kvinden: ”Jo, Han sagde, at jeg skulle tage og bede Ham om levende, for så ville jeg aldrig mere tørste. Jeg vidste selvfølgelig ikke, hvad Han mente med ”levende vand”, men nu tror jeg, jeg har fundet ud af det. Jeg ved ikke helt præcis, hvad det der levende vand er, men jeg kan mærke, Han har givet mig det. Jeg er blevet helt overbevist om, at Jesus er den Messias, vi alle sammen går og venter på, og jeg ved, at jeg fra nu af vil bruge mit liv på at følge denne Jesus. Tænk hvor har jeg spildt mange gode år af mit liv på at rende fra mand til mand i et desperat forsøg på at blive lykkelig. Nu ved jeg, at det er sammen med Jesus jeg bliver lykkelig – uanset, hvad min mand så hedder eller hvordan han ser ud.”
HS: ”Jeg har oplevet det her nogle gange efterhånden, at mennesker, der møder Jesus bliver helt forandrede. Kan du ikke forklare mig, hvad det er ved Ham, der gør så stort et indtryk på dig og på alle de andre. Hvad var det, I snakkede om?”
Kvinden: ”Han startede med at spørge mig om noget vand. Det gav jeg Ham så, men så var det, Han begyndte at snakke om det der med ”levende vand”. Jeg forstod jo ikke, hvordan Han kunne give mig vand, når Han ikke havde nogen spand, og når brønden var så dyb. Og så var det, Han begyndte at forklare noget om det der levende vand. Jeg forstod det ikke helt, men jeg fandt da ud af, at det slet ikke var den slags vand, man hiver op af en brønd. Han sagde om det, at den der drak af det vand, Han kunne give én, aldrig nogensinde mere ville tørste. Det lød jo godt, så jeg sagde, at jeg meget gerne ville have noget af det der levende vand. Men så afslørede Han, at Han vidste alt om mig. Han sagde: ”Gå hen og kald på din mand.”
HS: ”Hvad afslørende skulle der være i, at Han bad dig hente din mand? Det forstår jeg ikke.”
Kvinden: ”Jo, forstår du, nu er det sådan, at jeg har levet sammen med ret mange forskellige mænd. Det går altid godt i starten, men så bliver de trætte af mig efter kort tid, og så må jeg jo skaffe mig en ny. Det er derfor alle de andre i Sykar ser ned på mig – de siger jeg er billig, og at jeg vil gå i seng med hvem som helst, der vil have mig. Men det sagde Jesus ikke noget om. Han sagde bare, ”gå hen og kald på din mand” – for at fortælle mig, at Han godt vidste om alle de ting, jeg havde gjort forkert. Han så bedrøvet ud, da Han sagde det, men der var ikke vrede i Hans blik – Han så nærmere ked ud af det. Det var som om, Han havde ondt af mig, og sådan har de andre i landsbyen aldrig set på mig. Deres øjne er altid fulde af foragt og nogle af dem spytter ligefrem på mig, når jeg går forbi dem.”
HS: ”Jeg forstår godt, at det var rart, at Jesus ikke bare fordømte dig, ligesom alle de andre, men derfra og til at påstå, at Jesus er verdens frelser er der alligevel et stykke. Hvordan kunne du vide det?”
Kvinden: ”Han sagde det selv. Jeg talte om den Messias, vi alle sammen går og venter på, og så så Han på mig med de der helt utrolige øjne og sagde: ”Det er mig, den der taler til dig.” Og det kan godt være, du synes det lyder for mærkeligt, men jeg er bare helt sikker på, at det er sandt. Og måske tror jeg, jeg er begyndt at forstå, at det levende vand, Han snakkede om simpelthen var noget, Han gav mig ved at tale med mig. At det måske er det, alle og enhver kan få, som lærer denne Jesus – denne verdens frelser – at kende. Jeg tror, det var det, Han mente.”
HS: ”Ja – det ser altså ud til, at Jesus har gjort det igen. Han har mødt et ganske almindeligt menneske og bare en enkelt samtale og et enkelt blik ind i Hans øjne har overbevist dette menneske om, at Han er verdens frelser. En ting er sikkert – denne kvindes liv er i hvert fald forandret i dag. Hun har følt sig accepteret og værdifuld, og hendes liv bliver fra nu af aldrig mere det samme. Og med disse ord, vil jeg sige tak herfra Samaria – jeg vender tilbage med flere spændende reportager senere. Herman Skriver. Korsnyt. Sykars brønd, Samaria.”
Morgenbøn:
Kære Gud og Far.
Tak fordi vi får lov til at leve et liv med mening i. Tak for den ufattelige kærlighed, du har vist os gennem Jesus Kristus. Vi beder dig om, at hver enkelt af os må få lov at mærke den kærlighed, du viste den samaritanske kvinde. At vi må få lov at mærke, at du elsker os helt uden betingelser, og at du vil være sammen med os, uanset hvor mange ting, vi gør forkert i vore liv. Vi beder dig om, at vi også må lære at se på hinanden med kærlige øjne, så vi giver hinanden en mening med livet, i stedet for at gøre livet meningsløst for andre. Vil du lære os det allerede i dag.
Fadervor…
Aftenandagt:Den samaritanske kvindes dagbog
Kære Dagbog
Jeg glemmer aldrig denne dag. Hele mit liv har jeg ledt efter kærligheden, ledt efter en, som jeg kunne elske og som elskede mig igen uden betingelser. Jeg har taget den ene mand efter den anden med hjem i min seng, men det er de færreste af dem, der har elsket mig og respekteret mig. Langt de fleste har bare brugt mig som underholdning, indtil de fandt et andet og bedre tilbud. Så selv om jeg har søgt efter kærligheden, er det aldrig lykkedes mig at finde den. Ikke før i dag.
Jeg har vænnet mig til, at folk ser ned på mig. Faktisk er det nok endt med, at jeg også har set ned på mig selv, og det er noget af det værste for et menneske. At føle, at man ikke er noget værd, og at ingen af de andre ville savne én, hvis man en dag forsvandt. Det hele kan komme til at føles så tomt og meningsløst. Og mit liv var faktisk meningsløst indtil i dag. Man kan vel sige det på den måde, at jeg har gået fra brønd til brønd efter vand for at slukke min tørst. Hver gang, jeg havde drukket noget af det, blev jeg tørstig igen. Og hver gang, jeg havde fundet en mand, fik jeg lyst til en anden. Tænk på al den tid, jeg har brugt på at slukke min tørst. Og så stod Jesus bare der og sagde det helt enkelt. ”Den der drikker af det vand, jeg kan give, vil aldrig mere tørste.” Og selv om jeg ikke forstod så meget af, hvad Han mente med det, så ved jeg, at Han én gang for alle har slukket min tørst. Jeg er færdig med at storme rundt i livet for at finde noget, der kan give mit liv mening. Jeg har set, at Jesus er den, der kan give mit liv værdi. Han har i dag med et eneste slag forvandlet mit liv fra et meningsløst tidsfordriv til en tilværelse med mening i. Til et liv, jeg har lyst til at leve. For i Jesus har jeg fundet kærligheden. Ikke den der slags uforpligtende kærlighedsforhold, jeg har brugt al min tid på, men den rigtige kærlighed. Den kærlighed, der elsker mig uden at stille betingelser. Den kærlighed, der taler til mig og tager mig alvorligt, uanset hvor mange ting, jeg har gjort forkert. Den kærlighed var og er Jesus fyldt af. Han så ikke ned på mig ligesom alle de andre gør. Han så mig blot lige ind i øjnene, så jeg slet ikke var i tvivl om, at Han var den frelser, Han sagde, Han var.
Jeg ved, at der vil gå lang tid, før de andre vil holde op med at se ned på mig. For mennesker har en fantastisk hukommelse, når det gælder andres fejl. Men jeg vil finde tryghed i, at Gud ikke ser ned på mig. Tænk, at Han kender alle mine fejltagelser og elsker mig alligevel. Jeg ved også, at det i et stykke tid vil blive svært for mig at acceptere mig selv, for den dårlige samvittighed over det liv, jeg har levet fylder meget, og det vil den gøre et stykke tid. Men jeg tror, at jeg kan lære at holde af mig selv også. Det håber jeg i hvert fald. En ting er helt sikkert. Fra og med i dag, bliver mit liv aldrig mere meningsløst. For i dag har jeg mødt meningen med mit liv. I dag har jeg mødt Jesus.
Aftenbøn:
Kære Gud.
Tak for din kærlighed til os. Tak fordi, du har vist os en mening med vore liv. Vi beder dig om, at vi også må lære at elske andre uden at stille betingelser – at vi kan lære bare at holde af dem, som de er. Gud, så takker vi dig for dagen i dag, med alle de oplevelser, den har bragt med sig. Vi beder dig om hjælp til at huske de gode ting og glemme de dårlige tanker i løbet af natten.
Vil du høre os, når vi slutter dagen med den bøn, du selv har lært os. Fadervor…
4. dag: EN DRENGS møde med JESUS
Bibeltekst: Johannesevangeliet, kap. 6, vers 1 – 15.
Morgenandagt: (monolog)
Jeg står i øjeblikket her ved bredden af Galilæa Sø sammen med en stor folkeskare. Jeg vil skønne, at her er omkring 5000 mennesker. De sidder i øjeblikket rundt om på græsset her ved søbredden. Og de har alle været vidne til en helt utrolig begivenhed.
Man kunne måske nok undre sig over, hvad alle disse mennesker gør på dette sted, langt borte fra byer, forretninger og brønde med vand? Hvad har fået dem til at bevæge sig herud i intetheden i så stort tal uden nogen form for mad og drikke?
Svaret er enkelt. Det skyldes denne nye ”profet” Jesus fra Nazaret. Det er om Ham der fortælles, at Han kan helbrede de syge. Beretningerne om Ham har allerede været i området i et stykke tid. Og da nyheden om, at Han opholdt sig ved bjerget her ved Galilæa Sø, spredtes, satte folkemassen sig i bevægelse. Man ville personligt se og høre denne utrolige person, denne Jesus fra Nazaret.
Situationen var imidlertid ved at blive dramatisk og kritisk. For alle folkene var så opsatte på at få denne Jesus at se, at de helt glemte at tage noget mad og drikke med. Og så stod de pludselig her. 5000 mand. Flere timers gang fra nærmeste by og var hundesultne.
Kun en enkelt person havde taget mad med, nemlig en lille dreng. Og han kom til at spille en hovedrolle i dagens begivenheder. For da folkene pludselig opdagede, at de var sultne og ikke kunne få noget at spise, så opstod der optræk til panik og tumult.
Da bad Jesus drengen om at låne sig de 5 brød og de 2 fisk. Med en myndig og høj røst bad Han derefter folk om at sætte sig i græsset. Og så begyndte Han at dele ud af brødet og fiskene. Ja, det lyder helt vanvittigt at begynde at mætte næsten 5000 mand med 5 brød og 2 fisk. Men det var ikke desto mindre hvad Han gjorde. Og på mirakuløs vis blev der ved med at være brød og fisk i Jesu hænder.
Da alle var blevet bespist og mætte, blev resterne samlet ind. Og der var hele 12 kurve med brød til overs.
Så man må sige, at det er et sandt under, der er sket her ved Galilæa Sø. 5000 mand er blevet bespist med 5 brød og 2 fisk. Denne Jesus har atter vist sig som en sand undergører.
Herman Skriver. Korsnyt. Galilæa Sø.
Morgenandagt: (version med interview med drengen)
HS: ”Jeg står i øjeblikket her ved bredden af Galilæa Sø sammen med en stor folkeskare. Jeg vil skønne, at her er omkring 5000 mennesker. De sidder i øjeblikket rundt om på græsset her ved søbredden. Og de har alle været vidne til en helt utrolig begivenhed.
Man kunne måske nok undre sig over, hvad alle disse mennesker gør på dette sted, langt borte fra byer, forretninger og brønde med vand? Hvad har fået dem til at bevæge sig herud i intetheden i så stort tal uden nogen form for mad og drikke?
Svaret er enkelt. Det skyldes denne nye ”profet” Jesus fra Nazaret. Det er om Ham der fortælles, at Han kan helbrede de syge. Beretningerne om Ham har allerede været i området i et stykke tid. Og da nyheden om, at Han opholdt sig ved bjerget her ved Galilæa Sø, spredtes, satte folkemassen sig i bevægelse. Man ville personligt se og høre denne utrolige person, denne Jesus fra Nazaret.
Situationen var imidlertid ved at blive dramatisk og kritisk. For alle folkene var så opsatte på at få denne Jesus at se, at de helt glemte at tage noget mad og drikke med. Og så stod de pludselig her. 5000 mand. Flere timers gang fra nærmeste by og var hundesultne.
Kun en enkelt person havde taget mad med, nemlig en lille dreng. Og han kom til at spille en hovedrolle i dagens begivenheder.
Og jeg står nu her med drengen ved min side.”
(Søren vender sig mod drengen).
HS: ”Hvad var det helt præcist der skete her ved Galilæa Sø i dag?”
Drengen: ”Jo, jeg var jo gået med alle de andre mennesker fra byen her ud for at høre og se Jesus. Men da jeg vidste, at stedet her lå langt fra byen, havde jeg taget 5 bygbrød og to fisk med for at have noget at spise.”
HS: ”Hvad skete der så?”
Drengen: ”Jo, af en eller anden grund, så var jeg den eneste, der havde tænkt på at tage mad med. Og da vi nåede herud var alle godt sultne. Og der var optræk til tumult og panik. For når man er meget sulten, bliver man let hidsig.”
HS: ”Men gemytterne kom ikke i kog?”
Drengen: ”Nej, for Jesus kom hen til mig og spurgte, om Han måtte få mine 5 brød og 2 fisk.”
HS: ”Vil det sige, at Jesus tog dine brød og fisk for at spise dem sammen med sine disciple?”
Drengen: ”Nej, Han tog brødene og fiskene og sagde til folkene, at de skulle sætte sig ned på græsset. Da de havde gjort det, begyndte Han at dele ud af brødene og fiskene. Og der blev ved med at være brød og fisk tilbage. Det var helt utroligt!”
HS: ”Så du har fået brød og fisk også?”
Drengen: ”Ja, det har jeg. Så rigeligt endda. Jeg er ved at revne af mæthed.”
HS (direkte vendt mod spejderne): ”Ja, det er en helt fantastisk beretning. Og drengen er ikke den eneste, der er ved at revne at mæthed. Det gælder faktisk alle folkene her ved søen. Og der er endda blevet mad tilbage. Hele 12 kurve med brød er der blevet samlet ind her efter måltidet.
Så man må konstatere, at det er et sandt under, der er sket her ved Galilæa Sø. 5000 mand er blevet bespist med 5 brød og 2 fisk. Denne Jesus har atter vist sig som en sand undergører.
Herman Skriver. Korsnyt. Galilæa Sø.”
Morgenbøn:
Kære Gud.
Vi siger dig tak for den nye dag.
Tak for solens livgivende stråler.
Tak for alle de gaver og muligheder, du hver dag rækker os.
Gud, vi beder om, at du vil hjælpe os til at erkende, at vi ikke behøver at forstå alt for at tro på det.
Hjælp os til at indse vores begrænsning.
Giv os kraft til at tro på Dig, selvom vi ikke forstår tingene fuldt ud.
Hør os, når vi sammen beder: Fadervor…
Aftenandagt: Drengens dagbog
Kære dagbog.
Det har været en mærkelig dag i dag. En helt igennem mærkelig dag. En nærmest uforståelig dag.
Der var uro i byen lige fra morgenstunden. Det var denne Jesus fra Nazaret, der var årsagen. Om Ham, der fortælles, at Han kan helbrede de syge.
Nu var Han kommet til egnen, nærmere betegnet bjerget ved Galilæa Sø.
Nyheden gik som en løbeild fra hus til hus. Og snart begav alle i byen sig på vej. Ud til bjerget ved Galilæa Sø. Ud for at se og høre denne Jesus.
Jeg fulgte med. For jeg var også nysgerrig efter at opleve Ham.
Og vi fik Ham at se og høre. Han var rigtig god til at fortælle og forklare om Gud og sig selv.
Men det mærkelige, det var det, der skete, da Han var færdig med at fortælle. Da var der en smule optræk til panik blandt folk. Ikke over det Jesus havde sagt, men over at de var sultne og ikke havde taget noget med at spise. De havde været så spændte på at møde Jesus, at de helt havde glemt at tænke på mad. Jeg var faktisk den eneste, der havde lidt mad med: 5 fisk og to brød.
Jesus bad om at måtte låne min mad. Og så begyndte Han at dele ud af det. Pløk i låget. At begynde at dele 5 fisk og 2 brød ud til 5000 mand.
Men det mærkelige var, at selvom Jesus delte ud, blev der ved med at være fisk og brød i Hans hænder.
Det lyder vanvittigt. Umuligt. Men det var ikke desto mindre det der skete. Jeg forstår det ikke. Hvordan kan det lade sig gøre?
Jeg har tænkt meget over det i dagens løb. Og måske skal jeg slet ikke forsøge at forstå det. Jesus siger jo selv, at vi mennesker ikke kan forstå alt her i verden. Kun en kan det, nemlig Gud.
Måske er det egentlig helt logisk. Jeg er kun et lille menneske i forhold til Gud. Dermed vil der være mange ting, som lille jeg ikke kan forstå og se meningen i.. Men som Gud forstår og ser meningen i. Og jeg behøver ikke forstå alt for at kunne tro på Jesus. Og dermed tro på Gud.
Aftenbøn:
Kære Gud. Tak fordi, du igen og igen viser os, at du kan få meget ud af lidt. Vil du også tage det lidt, vi kan give og bruge det til noget stort, så vi kan se en mening med vort liv. Gud, vi takker dig for dagen i dag og beder dig om at være nær hos os alle i nat. Vil du hjælpe os med at blive i troen på dig, selv om vi måske aldrig lærer at forstå, hvor stor og ufattelig en Gud du er. Og Gud, vil du så høre os, når vi beder den bøn, du selv har lært os. Fadervor…
5. dag: MARTHA OG MARIAS møde med JESUS
Bibeltekst: Lukasevangeliet, kap. 10, vers 38 - 42.
Morgenandagt:
(monolog)
Jeg står i øjeblikket her i byen Betania, godt 10 km øst for Jerusalem. Her i byen har den meget omtalte og omdiskuterede Jesus fra Nazaret netop været på besøg.
Og efter de mange helbredelser og bespisningsunderet ved Galilæa Sø var der knyttet store forventninger til besøget. Ville man få et nyt under at se? Eller ville Han atter udfordre farisæerne og de skriftkloge?
Jesus blev under sit besøg her i byen bl.a. budt indenfor hos de to søstre Martha og Maria.
Jeg talte for et øjeblik siden med den ene af de to søstre, Martha.
Hun fortalte, at besøget var gået fuldstændigt fredeligt for sig. Hun havde stået udenfor huset og budt Jesus indenfor, da Han kom forbi. Hun havde nemlig hørt så meget godt om Ham, og nu ville hun gerne møde Ham personligt. Og til hendes store overraskelse sagde Han ja tak til invitationen og fulgte med indenfor. Martha var straks gået i gang med at kokkerere i køkkenet for at ære gæsten. Og det skete uden undere af nogen slags. Her blev hverken lavet vand til vin eller køkkenet fyldt med en masse kurve med brød.
Det eneste usædvanlige som skete, var, at Martha i Jesu påhør skældte sin søster Maria ud, fordi hun ikke var kommet ud i køkkenet for at hjælpe med maden. Ja Martha bad endog Jesus om at sætte søsteren i sving, hvilket Jesus på det bestemteste nægtede. Ja, faktisk var det Martha, som blev sat en smule på plads. Jesus fortalte hende nemlig, at hun gjorde sig bekymringer og var urolig for mange ting. Men en ting var nødvendigt. Maria havde valgt den gode del. Og den skulle ikke tages fra hende.
Det Jesus ville ifølge Martha, var at lære hende at bruge tiden på det væsentlige. Hun skulle ikke altid være så fokuseret på det materielle: at lave mad og andre ting. Hun skulle også give sig tid til blot at være sammen med andre. Og til at lytte til Jesu ord.
Martha var ikke spor vred på Jesus. For hun syntes faktisk, at Han havde ret. Men som hun sagde, var det bare somme tider svært hele tiden at huske på at tænke over det man gjorde. Tænke over ens valg, så man brugte livet på det væsentlige, nemlig det at være noget for og med hinanden. Og huske at livet var en gave fra Gud og at vi derfor også skulle give os tid til at lytte til Guds ord.
Ja, det var så en ny side af Jesus, vi mødte i dag, nemlig den kærligt belærende, der vil have os til hele tiden at tænke over, hvad vi bruger vores tid og liv til.
Herman Skriver. Korsnyt. Betania.
Morgenandagt:
(version med interview med Martha)
HS: "Jeg står i øjeblikket her i byen Betania, godt 10 km øst for Jerusalem. Her i byen har den meget omtalte og omdiskuterede Jesus fra Nazaret netop været på besøg.
Og efter de mange helbredelser og bespisningsunderet ved Galilæa Sø var der knyttet store forventninger til besøget. Ville man få et nyt under at se? Eller ville Han atter udfordre farisæerne og de skriftkloge?
Jesus blev under sit besøg her i byen bl.a. budt indenfor hos de to søstre Martha og Maria.
Jeg har nu den ene af søstrene her ved min side."
(HS vender sig mod Martha)
HS: "Og Martha, hvad skete der så i dag?"
Martha: "Ja, da Jesus kom til byen stod jeg udenfor vores hus. Jeg havde hørt så meget godt om Ham og ville gerne møde Ham direkte. Så da Han gik her forbi, bød jeg Ham indenfor. Og Han sagde ja tak og fulgte med mig."
HS: "Hvad skete der så?"
Martha: "Ja, da jeg havde vist Ham ind i vores hus, gik jeg straks ud for at lave noget lækkert mad. Det var da det mindste jeg kunne gøre for at ære Ham."
HS: "Skete der så et under? Blev dit køkken pludselig fyldt med alskens lækker mad?"
Martha: "Nej. Jeg blev lettere irriteret."
HS: "Lettere irriteret? Var det over, at der intet under skete?"
Martha: "Nej, selvfølgelig ikke. Jeg blev irriteret over min søster Maria."
HS: "Nåh. Hvorfor det?"
Martha: "Fordi hun bare satte sig ind og snakkede med Jesus i stedet for at komme ud og hjælpe mig."
HS: "Og hvad så?"
Martha: "Ja, jeg blev faktisk så irriteret, at jeg måtte have luft for min vrede. Så jeg gik ind og bad Jesus om at sende Maria ud og hjælpe mig."
HS: "Brokkede du dig overfor Jesus. Jamen du godeste!
Hvordan reagerede Jesus? Gav Han dig ret? Han, der taler så meget om, at vi skal elske vores næste og hjælpe hinanden."
Martha: "Nej, det gjorde Han ikke. Han sagde at jeg gjorde mig bekymringer og var urolig for mange ting. Men en ting var nødvendigt. Maria havde valgt den gode del, og den skulle ikke tages fra hende."
HS: "Hvad tror du Jesus mente med det?"
Martha: "Jeg tror, at Han ville lære mig at bruge tiden på det væsentlige. Jeg skal nok ikke altid være så fokuseret på det materielle. At lave mad og ordne ting. Jeg skal også give mig tid til blot at være sammen med andre. Og til at lytte til Jesu ord."
HS: "Jamen, synes du Jesus har ret i det?"
Martha: "Ja, når jeg tænker efter, kan jeg jo sagtens se, at det er rigtigt. Det er bare somme tider svært at huske det."
HS: "Huske hvad?"
Martha: "Huske på hele tiden at tænke på det vi gør. Tænke og vælge, så vi bruger livet på det væsentlige, nemlig det at være noget for og med hinanden. Og huske på, at vi har fået livet som en gave fra Gud. Og at vi derfor også skal give os tid til at lytte til Guds ord."
HS: "Ja, det var så en ny side af Jesus, vi mødte i dag, nemlig den kærligt belærende, der vil have os til hele tiden at tænke over, hvad vi bruger vores tid og liv til.
Herman Skriver. Korsnyt. Betania."
Morgenbøn:
Kære Gud.
Vi siger dig tak for den nye dag og alle dens muligheder.
Tak for alle de gaver du igennem den nye dag rækker os.
Gud, vi beder om, at du vil hjælpe os til at bruge dagen til glæde for andre og til ære for dig.
Hjælp os til at vælge det rigtige i livet og ikke bare "hvæse af sted" uden at tænke os om.
Og hør os, når vi sammen beder: Fadervor.
Aftenandagt:
Marthas dagbog
Kære dagbog
Huha. Sikke en dag. Jeg føler mig helt svimmel ved at tænke på alt det, der er overgået mig i dag. Tænk sig at have fået besøg af selveste Jesus. At have fået besøg af Guds egen søn. Det er helt vildt. Og så var Han fuldstændig menneskelig. Fuldstændig som en af os andre.
Og som Han kunne fortælle. Fortælle om Gud. Fortælle om os mennesker og hvordan vi skulle leve her på jorden. Det var helt utroligt. Det var klar tale.
Og tænk, Han blev ikke vred, selvom jeg dummede mig. Selvom jeg glemte at tænke mig om.
Jeg ville selvfølgelig gøre det så godt som muligt for Jesus. Så jeg gik i køkkenet for at lave noget lækker mad til Ham. Men min søster, hun satte sig bare ned og lyttede til Ham. Ja, så var det, at jeg dummede mig. For jeg bad Jesus om at sætte min søster i sving.
Jesus satte ikke Maria i sving. Han blev heller ikke vred på mig. Han bad mig blot om at huske på at vælge det rigtige her i livet. Bruge tiden på det rigtige. Bruge tiden på at være sammen med andre og være noget for andre. Og ikke bare tænke på det materielle.
Og Han har jo ret. For hvor mange gange flyver jeg ikke bare af sted? Hvor mange gange har jeg ikke travlt med noget, som egentlig er uvæsentligt her i livet?
Man glemmer bare somme tider at tænke, før man gør tingene. Det vil jeg forsøge at huske.
Aftenbøn:
Kære Gud. Tak for den dag, der nu snart er slut. Tak for alle de mennesker, som har glædet os i dag og tak for dem, vi fik lov at være sammen med. Herre vi ved, at det er vigtigt for os at give os tid til stilhed, så vi ikke bare stresser derudaf. Men det er tit svært at huske, hvad der er det vigtigste i livet, når der sker så meget omkring os. Så vi beder dig, om du vil komme til os midt i vores travle liv og fortælle os det en gang til. At du er den Gud, der giver os livet, og aldrig vil lade os i stikken. Vil du være os nær i nat, og vær også nær hos alle dem, der ikke længere kan se en mening med livet. Vær du den mening, de søger efter. Og vil du høre os, når vi slutter dagen med din egen bøn: Fadervor…
6. dag: NIKODEMUS’ møde med JESUS
Bibeltekst: Johannesevangeliet, kap. 3, vers 1-8 + vers 14-17
Morgenandagt: (monolog)
Godmorgen kære seere. Så er jeg klar med en ny reportage fra Israel år 30. Jeg står midt i det indre Jerusalem, hvor jeg netop har snakket med en af denne tids mest fremtrædende jøder, Nikodemus, som jeg har fulgt efter hele natten bare for få et interview med ham. Nikodemus sidder i jødernes råd, og det vil sige, at han er en af dem, der bliver lyttet til i religiøse diskussioner. Han har studeret de bibelske skrifter – hvilket på denne tid vil sige Det gamle Testamente – mere end de fleste, og det er en kendt sag, at de fromme jøder er stærke modstandere af Jesus og at de allerhelst ville skaffe Ham af vejen så hurtigt som muligt. Så da jeg sent i aftes så Nikodemus liste sig hen mod det hus, hvor Jesus befandt sig, blev jeg nysgerrig. Det var umuligt at forestille sig, hvorfor denne jødiske modstander af Jesus ville opsøge Jesus midt om natten. Og derfor har jeg brugt hele natten på at følge efter ham, og det lykkedes mig her for kort tid siden at få det interview, jeg havde håbet på. Desværre ville Nikodemus ikke medvirke i udsendelsen, da han var bange for reaktionerne blandt de andre fromme jøder, hvis de så ham tale med mig. Så straks da det begyndte at blive lyst, stak han af hjemad.
Nikodemus kunne fortælle, at denne nat havde forandret hans liv. Han havde opsøgt Jesus, fordi han ikke kunne få den tanke ud af hovedet, at Han måske var den Guds søn, som Han påstod, Han var. Han og de andre farisæere brugte meget tid på at forklare hinanden, hvorfor Jesus naturligvis ikke kunne være Guds søn, men uanset hvor længe de snakkede om det, og uanset hvor mange argumenter, de fandt på, så havde Nikodemus stadig den tanke i hovedet: ”Hvad nu, hvis det var sandt, hvad Jesus sagde?” Derfor havde han i nat i smug listet sig hen til Jesus, for at tale med Ham og forhåbentlig finde ud af, hvad der var sandt og hvad der var løgn. Om det var Jesus eller farisæerne, der tog helt fejl.
Jeg spurgte Nikodemus, hvad han så havde snakket med Jesus om, men han var ret forvirret, for natten var slet ikke blevet, som Nikodemus havde forestillet sig den. ”Jeg nåede aldrig rigtig at spørge Ham om noget af det, jeg havde tænkt mig”, fortalte Nikodemus, ”for vi kom til at snakke om noget helt andet. Han sagde noget om, at et menneske skulle fødes af Ånd for at komme ind i Guds rige, og det forstod jeg jo ikke så meget af. Jeg plejer jo at mene, at det drejer sig om at holde Guds bud for at komme ind i Guds rige, så jeg var jo noget interesseret i, hvad Han mente med det der med at blive ”født af Ånd”.
Jeg spurgte naturligvis Nikodemus, hvad han så troede, Jesus havde ment med det, men det kunne han faktisk slet ikke rigtig forklare. Selv om Nikodemus nok plejede at synes, han selv var ret klog og vidste nærmest alt, hvad der var værd at vide om Gud, så var det som om, han i løbet af natten var blevet en helt anden. Han sagde, at det ikke rigtig betød noget for ham længere at kende alle skrifterne – for nu havde han jo mødt Jesus, ”selve den Guds søn, som skal frelse verden”, som han sagde.
Da jeg gik Nikodemus lidt mere på klingen, fortalte han, at det slet ikke var noget, Jesus havde sagt, som havde fået ham til at tro, at Jesus virkelig var Guds søn. ”Det var mere den måde, Han talte på”, sagde han. ”Det var som om, ordene kom direkte fra Guds egen mund – det var helt vidunderligt.”
Til sidst, netop som det så småt begyndte at blive lyst, spurgte jeg ham om, han så overhovedet ikke kunne huske noget af det, Jesus havde sagt. Nikodemus fik nærmest lys i øjnene som et lille barn, der pakker en julegave op, da han sagde: ”Jeg kan huske en enkelt sætning. Og jeg ved, at uanset, hvad der sker i mit liv, så vil den ene sætning være alt, hvad jeg behøver at huske. Denne ene sætning vil være mit lys og mit holdepunkt, når alle andre ting vakler. Faktisk tror jeg, at det var da Han sagde denne sætning, at det gik op for mig, at det var Guds egen søn, jeg stod overfor. Det var Ham selv, Han talte om. Vil du høre den sætning?” Naturligvis ville jeg høre den, så han fortsatte: ”Jesus sagde: For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Han sagde faktisk, at enhver som tror på Jesus, skal have evigt liv – skal undgå fortabelsen. Det er da helt fantastisk, synes du ikke?”
Jeg var nødt til at vide, om det ikke bare var noget, Nikodemus bare gerne ville tro – en slags ønskedrøm eller sådan noget, men det benægtede han helt. Det var bestemt ikke bare en drøm, som han gerne ville tro på. ”Og det er der en eneste grund til, at jeg kan sige så sikkert”, sagde han. ”Jeg har nemlig mødt Jesus i nat. Jeg så Ham ind i øjnene, mens Han fortalte om Guds kærlighed til verden. Og Hans øjne var fulde af kærlighed. Jeg så Hans ansigt, mens Han talte om, hvordan Han selv var kommet til verden for at være lys for mennesker. Og Hans ansigt strålede stærkere end solen i det mørke rum. Der var ikke nogen tvivl om, at Han talte sandt. At Han er selve sandheden, den sandhed jeg har søgt hele mit liv. Men nu bliver det lyst, så jeg er nødt til at løbe”
Og så forsvandt Nikodemus hen ad gaden. Der var ellers meget mere, jeg gerne ville have spurgt ham om. F.eks. ville det være spændende at høre, om han nu ville droppe sin uddannelse og sit job, for han vil jo nok ikke blive accepteret af de andre farisæere, når han pludselig er gået over på Jesu side. Og jeg synes stadigvæk, der er et eller andet mystisk ved hele denne historie, for hvorfor har han så travlt med at skjule sig for alle de andre fromme jøder, hvis han er så overbevist om, at de alle sammen har taget fejl? Men alle disse spørgsmål må jeg vist vente med at finde svar på, og nu tror jeg ærlig talt, jeg vil hjem på herberget og få mig noget søvn, for det har været en lang nat. Så tak herfra og tilbage til studiet. Herman Skriver. Korsnyt. Jerusalem.
Morgenandagt: (version med interview med Nikodemus)
HS: ”Godmorgen kære seere. Så er jeg klar med en ny reportage fra Israel år 30. Jeg står her med en af denne tids mest fremtrædende jøder, Nikodemus, som jeg har fulgt efter hele natten bare for at kunne sende dette interview hjem til jer. Nikodemus sidder i jødernes råd, og det vil sige, at han er en af dem, der bliver lyttet til i religiøse diskussioner. Han har studeret de bibelske skrifter – hvilket på denne tid vil sige Det gamle Testamente – mere end de fleste, og jeg er ret spændt på, hvad han har at sige. For denne fromme jøde, har jeg i nat afsløret i at liste sig hen for at snakke med Jesus. Det er ellers en kendt sag, at de fromme jøder er stærke modstandere af Jesus og at de allerhelst ville skaffe Ham af vejen så hurtigt som muligt. Så hvad denne jødiske modstander af Jesus ville tale med Jesus om er for mig uforståeligt. Det er derfor, jeg har brugt hele natten på at følge efter ham, og nu står jeg så her sammen, for jeg har presset ham til at fortælle mig sin historie – mod at jeg til gengæld ikke fortæller nogen (altså bortset fra jer), hvor han har været i nat.”
HS: ”Nikodemus, har jeg ret i at du er en af de skriftkloge farisæere, som forsøger at kæmpe mod denne Jesus?”
Nik: ”Jo, det er sandt nok, at jeg er en af farisæerne. Og det er også sandt, at vi har forsøgt at få Jesus ned med nakken ved forskellige lejligheder. Men på det seneste har jeg tænkt en del over, om Han alligevel ikke et eller andet sted har ret. Jeg synes ikke rigtig, vi har kunnet få skovlen under Ham, så måske er der er et eller andet særligt ved Ham.”
HS: ”Så det var derfor, du opsøgte Ham i nat?
Nik: ”Ja. Jeg har jo brugt en stor del af mit liv på at søge efter svar på nogle af de helt vigtige spørgsmål i livet – og jeg tænkte, at det kunne være interessant at høre, hvad Jesus har at sige om disse spørgsmål.”
HS: ”Hvad var det så for nogle spørgsmål, du stillede Ham?”
Nik: ”Jeg nåede aldrig rigtig at spørge Ham om noget af det, jeg havde tænkt mig, for vi kom til at snakke om noget helt andet. Han sagde noget om, at et menneske skulle fødes af Ånd for at komme ind i Guds rige, og det forstod jeg jo ikke så meget af. Jeg plejer jo at mene, at det drejer sig om at holde Guds bud for at komme ind i Guds rige, så jeg var jo noget interesseret i, hvad Han mente med det der med at blive ”født af Ånd”.
HS: ”Og hvad tror du så, Han mente?”
Nik: ”Jamen det er jo det mærkelige. For selv om Han snakkede meget, og selv om jeg har læst en hel masse og ved næsten alt, hvad der er værd at vide om Gud, så forstod jeg det faktisk ikke. Det var som om, at det heller ikke var vigtigt længere, for efterhånden som Han talte gik det op for mig, at jeg havde taget fejl. Denne Jesus er ikke bare en smart profet, som kan alle mulige tricks for at imponere folk. Han er meget mere end det. Jeg tror faktisk, at Han er verdens frelser.”
HS: ”Hvad var det, Jesus sagde, som fik dig til at tro det?”
Nik: ”Det var slet ikke noget, Han sagde, der fik mig til at tro det. Det var hele den måde, Han talte på. Det var som om, ordene kom direkte fra Guds egen mund. Det var helt vidunderligt.”
HS: ”Er det sådan, at du måske kan huske noget af, hvad Han sagde.?”
Nik: ”Jeg kan huske en enkelt sætning. Og jeg ved, at uanset, hvad der sker i mit liv, så vil den ene sætning være alt, hvad jeg behøver at huske. Denne ene sætning vil være mit lys og mit holdepunkt, når alle andre ting vakler. Faktisk tror jeg, at det var da Han sagde denne sætning, at det gik op for mig, at det var Guds egen søn, jeg stod overfor. Det var Ham selv, Han talte om. Vil du høre den sætning?”
HS: ”Naturligvis – hvis den sætning er kommet til at påvirke dig så meget så du skifter side og begynder at tro på, at denne Jesus er Guds søn, så lad mig da høre den:”
Nik: ”Jesus sagde: For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
HS: ”Enhver som tror på Jesus?”
Nik: ”Ja, netop enhver som tror på Jesus, skal have evigt liv – skal undgå fortabelsen. Det er da helt fantastisk, synes du ikke.”
HS: ”Jamen, hvordan kan du nu være sikker på, at det ikke bare er noget, Han siger? Tror du ikke bare, det er noget du gerne ville tro – en slags ønskedrøm eller sådan noget”
Nik: ”Nej, min ven. Det var ikke nogen drøm. Det er ikke bare noget, jeg gerne ville tro. Det er noget, jeg er helt og aldeles overbevist om. Og det er der en eneste grund til, at jeg kan sige. Jeg har nemlig mødt Jesus i nat. Jeg så Ham ind i øjnene, mens Han fortalte om Guds kærlighed til verden. Og Hans øjne var fulde af kærlighed. Jeg så Hans ansigt, mens Han talte om, hvordan Han selv var kommet til verden for at være lys for mennesker. Og Hans ansigt strålede stærkere end solen i det mørke rum. Der var ikke nogen tvivl om, at Han talte sandt. At Han er selve sandheden, den sandhed jeg har søgt hele mit liv.”
HS: ”Det lyder godt nok som om, du er aldeles overbevist. Men hvordan vil du forklare det til de andre farisæere, når du møder dem. Det er jo ikke sikkert, at de også bare skifter holdning til Jesus fra den ene time til den anden.”
Nik: ”Nej, det har du selvfølgelig ret i, men hvis ikke de vil tro mig vil jeg blot håbe, at Guds ånd vil tale til dem, så de kan se, at Jesus er sandheden. Og hvis de ikke vil have mere med mig at gøre, er det deres problem. Deres venskab kan aldrig blive vigtigere for mig end at følge Jesus.”
HS: ”Ja, men jeg vil da gerne sige dig tak for interviewet, Nikodemus. Det har været spændende at høre, hvad du havde at fortælle. Og til seerne vil jeg bare sige, at det har været en lang nat for mig, så jeg trænger til noget søvn. Men jeg synes, det var arbejdet værd at få dette interview. Der er virkelig sket ting og sager med denne Nikodemus, da Han mødte Jesus. Jeg vender tilbage i morgen med flere øjenvidner, der kan hjælpe os til bunds i mysteriet om denne mand, som vender op og ned på livet. Herman Skriver. Korsnyt. Jerusalem.”
Morgenbøn:
Kære Gud og Far.
Vi takker dig for, at du har åbnet døren ind til dit rige. Tak fordi vi ikke først skal læse en masse bøger og kunne alle reglerne udenad, ligesom Nikodemus og de andre farisæere gik og troede. Vi takker dig for ordene om, at enhver der tror på Jesus, skal have det evige liv. Vil du give os lov til at leve i troen på, at de ord også gælder for os. Og vil du nu være med os i denne dag, som lige er begyndt. Vil du værne om os og hjælpe os, så vi alle sammen får en god dag.
Fadervor…
Aftenandagt: Nikodemus’ dagbog
Kære dagbog
Jeg glemmer helt sikkert aldrig denne dag. Det har været ret dramatisk. Det hele startede faktisk i nat, da jeg endelig fik samlet mig mod til at opsøge denne Jesus, som vi farisæere så længe har forsøgt at få ned med nakken. Jeg var kommet til at tænke på, at det jo faktisk godt kunne være, at Han var Guds søn og at det var sandt, alt det Han gik og sagde, så jeg listede mig derhen i nat, for at snakke lidt med Ham. Og nu er jeg ikke længere i tvivl. Nu er jeg helt sikker på, at Jesus er Guds søn, som er kommet for at frelse verden.
Da jeg var på vej hjem fra besøget, mødte jeg en fremmed mand, som jeg snakkede lidt med. Men ellers har jeg forsøgt at undgå at møde nogen, jeg kendte. For jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg skal sige til dem. Alle mine venner er farisæere og skriftkloge, og de hader alle sammen Jesus, lige så meget som jeg gjorde før besøget i nat. Men hvordan mon de vil reagere, hvis jeg bare fortæller dem sandheden? At jeg er overbevist om, at Jesus er den Messias, der skal komme for at frelse verden. Hvordan mon de vil reagere, hvis jeg fortæller dem det, Jesus sagde om, at enhver der tror på Jesus skal frelses og have evigt liv? Det gør jo al deres viden og al deres fromhed helt værdiløst. De har jo ligesom jeg gået og regnet med, at man skulle være specielt from og klog for at kunne komme ind i Guds rige. Jeg er ret sikker på, at de ikke uden videre vil finde sig i at skulle dele Guds rige med alle mulige almindelige, syndige mennesker. Så det store spørgsmål er jo, om jeg skal lade helt være med at opsøge dem igen og så bare gå under jorden og forsvinde fra Jerusalem. Det kunne nemlig godt være, at de ganske enkelt vil blive så rasende på mig, at de vil forsøge at slå mig ihjel eller få mig smidt i fængsel for forræderi. De vil i hvert fald blive rasende, det er jeg sikker på.
Ja, det nemmeste ville uden tvivl bare være, at lade være med at kontakte dem. At holde mig væk fra de steder, hvor farisæerne plejer at mødes.
Men på den anden side, kan jeg godt mærke indeni, at det ikke vil være det rigtige at gøre. Jeg er helt sikker på, at hvis jeg spurgte Jesus, så ville Han sige, at jeg skulle stå frem og sige sandheden, fordi sandheden ikke bare skal gemme sig væk. Tænk hvis alle, der kender sandheden bare gemmer sig af angst for, hvad deres venner vil sige, så ender det jo med, at verden bliver fuld af løgn. Og at sandheden aldrig kommer frem. Nej – jeg kan ikke bare gemme mig. Jeg må stå frem og sige til mine gamle venner, at de tager fejl. At jeg har fundet ud af, at den Jesus, de er så sure på, faktisk er hele menneskehedens eneste frelser. Jeg ved, de ikke vil høre på mig, men jeg forstår også, at jeg ikke har andet valg, hvis jeg vil høre Jesus til. Jeg er nødt til at sige sandheden. Og sandheden er ganske enkel:
For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Aftenbøn:
Kære Gud.
Tak for dagen i dag. Tak for alle de ting, vi har fået lov til at opleve, og tak fordi vi har fået venner at dele disse oplevelser med. Så takker vi dig for, at vi lever i et land, hvor vi kan tro og tænke, hvad vi vil. Vi beder dig om, at du altid vil hjælpe os med at stå ved, hvad vi tror på, uden at være bange for, hvad de andre tror og tænker om os. Vil du gøre det sådan, at vi bliver i troen på dig altid.
Vil du høre os, når vi slutter dagen med den bøn, du selv har lært os. Fadervor…
7. dag: ZAKÆUS’ møde med JESUS
Bibeltekst: Lukasevangeliet, kap. 19, vers 1 – 10.
Morgenandagt: (monolog)
Jeg står i øjeblikket midt i byen Jeriko. En by som i dag har været sat på den anden ende. En by som endnu summer af ophidselse og vrede. Og atter engang er det denne Jesus fra Nazaret, som har sat sindene i kog. Ikke ved en ny helbredelse, som Han jo ellers har praktiseret mange af i den sidste tid. Nej, det er atter engang de ledende folk i byen, Han har lagt sig ud med. Denne gang ikke med sine spidse kommentarer og udfald. Nej, denne gang var det selve Hans handling, der udløste et sandt ramaskrig.
Jeg snakkede for kort tid siden med en af dagens hovedpersoner, overtolderen Zakæus. Han fortalte, at han, ligesom så mange andre i byen, havde hørt de beretninger, der gik om denne Jesus. Og at han, nu da Jesus i dag kom til Jeriko, gerne ville se Jesus med egne øjne. Men at han på grund af sin lave højde, ikke havde de store chancer for dette, idet gaden allerede var tæt besat med folk, da han kom. Og at han da havde fået øje på et morbærfigentræ, der stod i vejsiden, og var kravlet op i dette for at få et glimt af Jesus.
Men han fik meget mere end et glimt. For da Jesus passerede morbærfigentræet hvor Zakæus sad, stoppede Han op og bad Zakæus om at komme ned, for i dag ville Han, Jesus, besøge Zakæus. Og Zakæus fortalte også, hvordan de bagefter fulgtes hjemad til Zakæus’ hus.
Det var denne handling, der i den grad ophidsede og gjorde folk vrede. Ikke at Jesus besøgte nogle i byen. Men at Han af alle byens indbyggere netop valgte at besøge Zakæus.
For sagen var, at Zakæus var meget upopulær i Jeriko på grund af sin måde at håndtere sit arbejde som tolder på. Zakæus havde nemlig i lang tid taget meget mere end han skulle i told og stoppet dette i sin egen lomme. Så Zakæus var blevet en rig mand ved at snyde andre. Han var i folkets øjne en syndig mand. Og en sådan mand skulle en person, som kaldte sig Guds søn, ikke besøge.
Men al den vrede, alt dette postyr, ænsede Zakæus ikke. Han var bare så lykkelig over, at Jesus ville besøge ham. Og han lovede på stedet at gøre sine økonomiske ugerninger gode igen ved at betale folk, som han havde snydt, deres penge tilbage med rentes rente.
Det interessante ved dagens begivenhed her i Jeriko var også det Jesus sagde hos Zakæus. Jesus fortalte nemlig, at frelsen i dag var kommet til Zakæus’ hus. Og at Menneskesønnen, altså Jesus, var kommet til jorden for at besøge og frelse de fortabte.
Så i dag er endnu en brik føjet til billedet af denne Jesus fra Nazaret. Han opsøger og frelser gerne alle, uanset om de har opført sig godt eller skidt. For det er Menneskesønnen opgave, altså Jesu opgave. At møde alle, uanset hvad de måtte have gjort af gode og dårlige ting her i livet.
Herman Skriver. Korsnyt. Jeriko.
Morgenandagt: (version med interview med Zakæus)
HS: ”Jeg står i øjeblikket midt i byen Jeriko. En by som i dag har været sat på den anden ende. En by som endnu summer af ophidselse og vrede. Og atter engang er det denne Jesus fra Nazaret, som har sat sindene i kog. Ikke ved en ny helbredelse, som Han jo ellers har praktiseret mange af i den sidste tid. Nej, det er atter engang de ledende folk i byen, Han har lagt sig ud med. Denne gang ikke med sine spidse kommentarer og udfald. Nej, denne gang var det selve Hans handling, der udløste et sandt ramaskrig.
Jeg står nu her med en af dagens hovedpersoner, overtolder Zakæus ved min side.”
(HS vender sig mod Zakæus)
HS: ”Zakæus, hvad skete der egentlig i dag?”
Zakæus: ”Ja, jeg havde hørt, at Jesus i dag ville komme på besøg her i Jeriko. Og jeg ville forfærdeligt gerne se denne Jesus. Jeg mener, med alle de beretninger, der går om Ham, hvem ville så ikke det? Men da jeg er lille af højde, stod det mig hurtigt klart, at det var umuligt, hvis jeg stod på gaden. Jeg måtte i højden, hvis jeg skulle have et glimt af Ham. Og da der stod et stort morbærfigentræ tæt ved, kravlede jeg simpelthen op i det og satte mig godt til rette.”
HS: ”Og så fik du et glimt af Jesus?”
Zakæus: ”Meget mere end et glimt. Da Jesus passerede træet, hvor jeg sad, stoppede Han op, kiggede på mig og sagde, at jeg skulle komme ned fra træet. Han ville nemlig besøge mig i dag.”
HS: ”Kendte du Jesus i forvejen?”
Zakæus: ”Nej, det er jo det som gør det hele så fantastisk.”
HS: ”Jamen det kunne vel ikke skabe ophidselse? Jeg mener, det at besøge andre er da en naturlig ting. Var de misundelige over, at Han ikke besøgte dem også?”
Zakæus: ”Nej, jeg tror ikke folk var misundelige over, at Han ikke besøgte dem. Men de var meget vrede og ophidsede over, at Han netop valgte mig.”
HS: ”Hvorfor dog det?”
Zakæus: ”Jah… jeg er jo tolder. Og jeg er indimellem kommet til at tage mere i told end jeg skulle og har puttet dette i min egen lomme. Faktisk har jeg taget meget mere end jeg skulle. Jeg har simpelthen snydt folk. Derfor syntes folk ikke Jesus skulle besøge mig. Jeg bliver jo betragtet som en syndig mand af hele byen.”
HS: ”Vidste Jesus ikke det?”
Zakæus: ”Jo, det gjorde Han. Det er jo netop det, som er det fantastiske. Jesus vidste jeg havde lavet en masse dumme ting. Alligevel ville Han besøge mig. På trods af mine mange fejl ville Han alligevel have noget med mig at gøre.”
HS: ”Hvordan følte du, da Jesus kom ind i dit hus?”
Zakæus: ”Jeg følte en meget stor glæde. Og jeg lovede på stedet at gøre mine økonomiske ugerninger gode igen ved at betale de folk, jeg havde snydt, deres penge tilbage med rentes rente.”
HS: ”Hvad sagde Jesus til dig bagefter?”
Zakæus: ”Han sagde, at i dag var frelsen kommet til mit hus. Og det er jo så sandt, så sandt. Så sagde Han også, at Menneskesønnen var kommet for at besøge og frelse de fortabte. Altså sådan nogle som mig.”
HS: ”Ja, en meget meget glad Zakæus. Og en ophidset befolkning, som harmedes over, at Jesus kunne finde på at besøge en syndig mand.
En by, hvis mure i den grad blev rystet af folks forargelse. Men murene holdt dog i dag.
Endnu en brik er føjet til billedet af denne Jesus fra Nazaret. Han opsøger og frelser gerne alle, uanset om de har opført sig godt eller skidt. For det er Menneskesønnens opgave, altså Jesu, opgave.
Herman Skriver. Korsnyt. Jeriko.”
Morgenbøn:
Kære Gud.
Tak for den nye dag.
Tak for solens livgivende stråler.
Tak for regnen, som gør jorden frugtbar.
Tak for jorden, som giver os føde og klæder.
Tak for din tilgivelse.
Tak for at vi må kaldes dine børn på trods af vore fejl og mangler.
Tak fordi du vil have med os at gøre, selvom vi handler imod dit ord.
Hjælp os til at række din kærlighed videre til vore medmennesker.
Hjælp os til at tilgive hinanden, ligesom du tilgiver os.
Og hør os, når vi sammen beder: Fadervor…
Aftenandagt: (Zakæus’ dagbog)
Kære dagbog.
Jeg er bare så glad. Jeg er lykkelig. Så lykkelig. Denne dag har været den bedste dag i hele mit liv.
Jeg føler at livet er startet på ny. At denne dag er dag 0 for mig. En helt frisk start.
Og det hele er Jesu skyld. Tænk, Guds egen søn ville tale med mig, ville besøge mig. Jeg, som er en bedrager. Jeg, som er blevet rig ved at tage fra andre. Ved at kræve mere i told end jeg skulle. Og ved at beholde mertolden selv. Jeg, som alle andre i byen med rette har set ned på, vendt ryggen til og kaldt en synder.
Mig ville Jesus godt besøge. På trods af mine mange fejl, ville Han godt besøge mig. Og Jesus sagde, at Han var kommet for at besøge og frelse fortabte, altså sådan nogle som mig.
Det er da fantastisk. Det er da kærlighed. Og jeg har allerede sat en masse i sving, så jeg kan tilbagebetale penge til alle de mennesker, jeg har snydt. Det er da det mindste jeg kan gøre. For når jeg er blevet mødt med tilgivelse og kærlighed fra Jesus, så må jeg give kærligheden og tilgivelsen videre. Forsøge at gøre det godt, jeg har gjort skidt.
Åh. Jeg er bare så glad.
Aftenbøn:
Kære Gud. Vi takker dig for, at du møder os med kærlighed og tilgivelse. Vi erkender, at vi ofte gør og siger ting, som er forkerte og som kan ødelægge livet for andre. Og vi ved, at vi ikke er så gode til selv at møde andre med kærlighed og tilgivelse. Men hvor er det godt, du er helt anderledes. At du hver eneste dag vil tage imod os, når vi kommer til dig – uanset hvad, vi har gjort eller sagt. Herre, vi takker dig for denne dag, som nu snart er slut, og vi beder dig for natten, der kommer. Vil du være hos hver enkelt af os og hos de mennesker, vi kender og holder af. Vil du også være nær hos dem, som er ensomme og forladte og føler sig udstødte af menneskers fællesskab. Gud det beder vi dig om i Jesu navn. Vil du så også høre os, når vi sammen beder: Fadervor…
8. dag: MARIA MAGDALENAS møde med JESUS
Bibeltekst: Lukasevangeliet, kap. 24, vers 1-8
+ evt. Johannesevangeliet, kap. 20, vers 1-11
Morgenandagt:
(monolog)
Godmorgen, kære seere. I synes måske, det er tidlig morgen, for solen er først ved at stå op, men selv om jeg har været oppe længe, kom jeg alligevel for sent. Jeg havde glædet mig meget til denne dag, for det er i dag, Jesus ifølge vores bibel opstod fra de døde. Jeg var på vej ud til gravhaven for forhåbentlig at få et glimt af et mirakel og for måske en gang for alle at få opklaret, om det virkelig er sandt, at Jesus opstod fra de døde her påskemorgen, da jeg mødte Maria Magdalena.
Jeg vidste straks, at jeg var kommet for sent, da jeg så, at hun var på vej tilbage til byen med strålende øjne. Selv om jeg godt kunne se, hun havde travlt, stoppede jeg hende alligevel, for at høre, hvad der var sket.
Først sagde hun, at hun ikke havde tid til at snakke, fordi hun skulle skynde sig tilbage til de andre, og fortælle dem, hvad der var sket. Men da jeg blev ved med at spørge, kunne hun slet ikke lade være med at fortælle om hendes oplevelser. Hun havde været ude ved Jesu grav for at salve Hans døde krop, men da hun kom derud var graven tom.
”Inde i graven sad der to mænd, som jeg senere fandt ud af var engle”, fortalte hun. ”De spurgte mig om, hvorfor jeg græd, og jeg forklarede dem, at jeg bare så gerne ville se Jesus en gang til og salve Hans krop med olie. En af dem sagde så noget med, at jeg ikke skulle lede efter den levende mellem de døde, men det forstod jeg nu ikke. Jeg vendte mig om, og der stod en tredje mand, som også spurgte, hvorfor jeg græd. Da jeg begyndte at forklare igen, så Han på mig og sagde bare ”Maria”. Pludselig så jeg, at det var Ham. Jesus. Han var ligeså lyslevende som du og jeg.”
Her blev jeg nødt til at protestere, for jeg havde jo selv lige set Ham blive korsfæstet, så at Han nu var levende igen var jo umuligt. Jeg ved godt, at det har stået i Bibelen lige siden, men jeg har altid syntes, at det var lidt for usandsynligt. Og nu stod Maria her og påstod, at hun netop havde snakket med Ham. Så jeg spurgte hende naturligvis, om hun nu også var helt sikker på, at det var Jesus.
Det var hun absolut helt sikker på. ”Jeg har været så meget sammen med Ham de sidste år, sagde hun, ”at jeg aldrig ville kunne tage fejl af Hans ansigt. Det der helt særlige lys, der ligesom stråler fra Hans øjne har jeg ikke set hos andre end Ham. I øvrigt kunne jeg ikke i min vildeste fantasi have forestillet mig, at det ville gå sådan her – uanset hvor mange gange, Jesus så snakkede om, at Han ville dø og opstå. Men nu må jeg altså tilbage til de andre og fortælle dem, hvad der er sket.”
Og så kunne jeg ikke holde på Maria længere, hun var væk før jeg nåede at sige farvel eller spørge, om jeg måtte snakke mere med hende senere. Nu står jeg så her og er rasende på mig selv. Jeg vil aldrig tilgive mig selv, at jeg ikke stod 2 timer tidligere op i morges, så jeg selv havde set Jesus stå op af graven. Nu får jeg aldrig chancen igen, og alle I seere får aldrig det helt konkrete svar på, om det virkelig skete, sådan som Bibelen fortæller. Det må I altså undskylde…
Vi kan nu kun spørge os selv, om vi tror på, det er sandt, hvad Maria kunne fortælle. Om det virkelig skete, sådan som Bibelen påstår – at Jesus blev levende igen 3 dage efter sin død. Men noget af det, Maria fortalte, har også sat mine tanker i gang i en anden retning. For en af englene havde sagt noget med, at hun ikke skulle lede efter den levende blandt de døde. Det er jo egentlig ret godt sagt. For det ser ud til, at det er sandt, som Bibelen fortæller, at Jesus ikke blev ved med at være død, men at Han faktisk er blevet levende igen. Og det gør jo vores verden helt anderledes. Det gør jo, at vi slet ikke skal tænke på Jesus som en, der levede for mange år siden, men nu er død – vi skal ikke lede efter Ham på kirkegården eller i fortidens støvede bøger. Vi skal lede efter Ham lige midt i den hverdag vi lever i. Lede efter Ham lige midt i livet – fordi Han er levende. Sådan har jeg godt nok aldrig tænkt på det før. Jeg må hellere finde ud af, om Maria tror det var sådan noget, Han mente.
Ja – det tror jeg, jeg vil – jeg slutter herfra og så ser vi, om jeg vender tilbage med flere reportager fra fortiden. Egentlig er hele min rejse tilbage til Jesu tid jo lidt af en misforståelse, hvis Jesus ikke bare levede på denne tid, men stadig lever i år 2004 – men det må jeg nok hellere snakke med chefen om. Så indtil I hører fra mig igen, kan I jo lede lidt efter Jesus lige midt i jeres hverdag.
Herman Skriver. Korsnyt. Jerusalem.
Morgenandagt: (version med interview med Maria)
HS: ”Det er tidlig morgen, og solen er først ved at stå op. Jeg befinder mig netop nu i udkanten af Jerusalem. Jeg har glædet mig meget til denne dag, for det er i dag, Jesus ifølge vores bibel opstod fra de døde. Jeg er på vej ud til gravhaven for forhåbentlig at få et glimt af et mirakel og for måske en gang for alle at få opklaret, om det virkelig er sandt, at Jesus opstod fra de døde her påskemorgen.
Nu håber jeg, at jeg når derud i tide – efter nogle hårde dage i sidste uge tog jeg en fridag i går, hvor resten af landet også lå stille på grund af den jødiske sabbat, som svarer til vores søndag. Jeg kom lidt sent i seng, og derfor bestemte jeg mig for, at det måtte kunne slå til at være herude ved 6-tiden om morgenen. Klokken er nu kvart i seks, og vi nærmer os stedet, hvor Jesus blev begravet i fredags efter sin dramatiske død på korset. Jeg håber, I er lige så spændte som jeg på at se, hvad der nu sker, når vi kommer derud.
Se, der har vi Maria Magdalena – men hør, jeg synes, hun er på vej tilbage til byen – måske kommer jeg alligevel for sent. Jeg vil prøve at stoppe hende for at høre, om der er sket noget, selv om det ser ud til, hun har travlt.”
HS: ”Hey, Maria, vent lige et øjeblik”
Maria: ”Jeg har ikke tid, jeg skal tilbage til de andre for at fortælle, hvad der er sket.”
HS: ”Jamen, jeg skal bare lige høre – hvad er der egentlig sket.”
Maria: ”Ved du, hvem Jesus er?”
HS: ”Jeg arbejder på at finde ud af det – jeg er sendt ud for at finde ud af det.”
Maria: ”Så er det godt nok en skam, at du ikke var med mig ude ved Hans grav for lidt siden. For lige da jeg troede, jeg vidste hvem Han var, så overraskede Han mig igen.”
HS: ”Det kender jeg godt. Han har sandelig også overrasket mig mange gange.”
Maria: ”Ja. Det lyder til at være den samme Jesus vi snakker om. F.eks. lod Han sig bare slå ihjel i fredags, netop da vi alle sammen troede, at nu ville Han vinde over de der romere en gang for alle. Og nu her til morgen, da jeg kom ud for at ville salve Hans krop med olie, ligesom vi altid gør det med de døde, så var Han ikke længere i graven. Inde i graven sad der to mænd, som jeg senere fandt ud af var engle. De spurgte mig om, hvorfor jeg græd, og jeg forklarede dem, at jeg bare så gerne ville se Jesus en gang til og salve Hans krop med olie. En af dem sagde så noget med, at jeg ikke skulle lede efter den levende mellem de døde, men det forstod jeg nu ikke. Jeg vendte mig om, og der stod en tredje mand, som også spurgte, hvorfor jeg græd. Da jeg begyndte at forklare igen, så Han på mig og sagde bare ”Maria”. Pludselig så jeg, at det var Ham. Jesus. Han var ligeså lyslevende som du og jeg.”
HS: ”Jamen, det kan jo ikke passe. Jeg så Ham da selv dø på korset i fredags.”
Maria: ”Ja, det gjorde jeg også. Men nu, hvor jeg har set Ham, forstår jeg pludselig alt det, Han har snakket om. Alt det med at Han skulle dø og begraves og så stå op fra de døde 3 dage efter. Det må være det, der er sket.”
HS: ”Er du helt sikker på, at det var Jesus, du mødte? Du må jo tænke på, at der er sket meget, og at vi alle sammen er lidt trætte og ret forvirrede. Tror du ikke, din fantasi er løbet af med dig?”
Maria: ”Nej – jeg er helt sikker på, at det var Jesus, jeg mødte. Jeg har været så meget sammen med Ham de sidste år, at jeg aldrig ville kunne tage fejl af Hans ansigt. Det der helt særlige lys, der ligesom stråler fra Hans øjne har jeg ikke set hos andre end Ham. I øvrigt kunne jeg ikke i min vildeste fantasi have forestillet mig, at det ville gå sådan her – uanset hvor mange gange, Jesus så snakkede om, at Han ville dø og opstå. Men nu må jeg altså tilbage til de andre og fortælle dem, hvad der er sket.”
Maria løber videre…
HS: ”Er det virkelig sandt, hvad Maria fortæller os? Jeg vil aldrig tilgive mig selv, at jeg ikke stod 2 timer tidligere op i morges, så jeg selv havde set Jesus stå op af graven. Nu får jeg aldrig chancen igen, og alle I seere får aldrig det helt konkrete svar på, om det virkelig skete, sådan som Bibelen fortæller. Det må I altså undskylde…
Jeg kommer til at tænke på noget af det, Maria fortalte. En af englene i graven havde sagt noget med, at hun ikke skulle lede efter den levende blandt de døde. Det er jo egentlig ret godt sagt. For det ser ud til, at det er sandt, som Bibelen fortæller, at Jesus ikke blev ved med at være død, men at Han faktisk er blevet levende igen. Og det gør jo vores verden helt anderledes. Det gør jo, at vi slet ikke skal tænke på Jesus som en, der levede for mange år siden, men nu er død – vi skal ikke lede efter Ham på kirkegården eller i fortidens støvede bøger. Vi skal lede efter Ham lige midt i den hverdag vi lever i. Lede efter Ham lige midt i livet – fordi Han er levende. Sådan har jeg godt nok aldrig tænkt på det før. Jeg må hellere finde ud af, om Maria tror det var sådan noget, Han mente. Ja – det tror jeg, jeg vil – jeg slutter herfra og så ser vi, om jeg vender tilbage med flere reportager fra fortiden. Egentlig er hele min rejse tilbage til Jesu tid jo lidt af en misforståelse, hvis Jesus ikke bare levede på denne tid, men stadig lever i år 2004 – men det må jeg nok hellere snakke med chefen om. Så indtil I hører fra mig igen, kan I jo lede lidt efter Jesus lige midt i jeres hverdag – tak herfra Jerusalem og tilbage til studiet. Herman Skriver. Korsnyt. Jerusalem.”
Morgenbøn:
Kære Gud og Far.
Tak fordi du lod det umulige ske, da Jesus stod op fra døden. Vi takker dig for, at vi ikke skal lede efter dig i alle de døde ting. Tak fordi Jesus ikke bare er en død person, vi kan læse om i bøgerne, men at Han er levende den dag i dag. Vi beder dig om hjælp til at finde Jesus lige her midt i vores dagligdag. Vil du hjælpe os med at få øje på Ham. Og Gud, så beder vi dig om, at du vil give os en god dag her på lejren. Og vil du også passe på alle dem, vi holder af derhjemme.
Fadervor…
Aftenandagt: (Maria Magdalenas dagbog)
Så skete det faktisk alligevel. Det, som Jesus havde forudsagt, men som ingen af os havde turdet håbe eller tro på. Jesus opstod fra graven. Og tænk, jeg var den første, der mødte Ham. Det øjeblik vil jeg aldrig glemme.
Dagen startede jo ret tidligt, for jeg kunne slet ikke sove. Jeg var helt knust af sorg over, at de havde slået Jesus ihjel, så jeg lå bare og græd i min seng. Til sidst tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gøre mig klar, så jeg kunne være helt ude ved graven, før det blev lyst. Det var ret uhyggeligt, at gå igennem den mennesketomme by midt om natten, men efterhånden som jeg nærmede mig graven, begyndte det at blive lysere, selv om solen endnu ikke var stået op. Netop da jeg trådte ind i den have, hvor Jesu grav var, ramte solen nogle blade på træerne, og jeg kan huske at jeg tænkte, at det næsten var for smukt til så sørgelig en dag. Men der tog jeg jo helt fejl.
For i det samme så jeg, at stenen foran graven var rullet væk! Først tænkte jeg, at nogen måtte være kommet før mig og havde bedt vagterne om at rulle stenen væk, så de kunne komme ind og salve Hans krop, men så da jeg kom nærmere så jeg, at graven var tom. Det kunne jo ikke passe. De kunne da ikke bare flytte Jesu døde krop midt om natten! Jeg er ked af det, men på det tidspunkt tænkte jeg overhovedet ikke på, at det kunne være fordi, Jesus havde fået ret i sine forudsigelser, og at Han rent faktisk var blevet levende igen.
Pludselig fik jeg øje på to mænd i hvidt tøj. Jeg ved ikke, om de havde været der hele tiden, men den ene af dem spurgte mig, hvorfor jeg græd. Jeg sagde, at jeg var så ked af, at nogen havde flyttet Jesus, så jeg ikke kunne komme til at salve mig, og da jeg vendte mig om, stod der en tredje mand, som også spurgte mig om, hvorfor jeg græd. Jeg kunne ikke forstå, det var så mærkeligt, at jeg græd, så jeg begyndte at forklare igen, da Han pludselig løftede mit hoved og sagde, ”Maria”. Og så kunne jeg pludselig kende Ham igen. Det var jo Jesus.
Jeg tror nok, jeg råbte højt af glæde, og da Han bad mig om at give beskeden videre til de andre, løb jeg bare alt hvad jeg kunne ind til disciplene for at fortælle dem den store nyhed. Der var vist et par stykker, der standsede mig undervejs, men jeg kan slet ikke huske, hvad de ville – jeg havde kun i hovedet, at jeg skulle ind og fortælle Peter og Johannes og Thomas og alle de andre, at vores Mester var blevet levende igen.
De blev naturligvis rigtig glade alle sammen, Thomas var der ikke, men alle vi andre festede hele dagen, og så her til aften kom Jesus faktisk selv forbi, og vi så alle sammen Hans sår. Det var næsten ikke til at tro. Tænk at Jesus virkelig vandt over døden. Jeg tror heller ikke, jeg får sovet ret meget i nat, men denne gang vil jeg græde af glæde i stedet for af sorg. Jesus lever!
Aftenbøn:
Kære Gud.
Vi takker dig for den dag, der nu snart er slut. Tak fordi, du har givet os lov til at tro på dig. Vi må indrømme, at det nogle gange kan være svært at tro på, at det virkelig er sandt, at Jesus døde og opstod igen for vores skyld. Og indimellem kan det være svært at få øje på Jesus lige midt i vores dagligdag. Men vil du ikke nok hjælpe os til at standse op engang imellem, så vi ser, at du er nær ved os. Gud, vi takker dig for løftet om, at du vil leve sammen med os hver eneste dag i resten af vore liv.
Vil du høre os, når vi slutter dagen med den bøn, du selv har lært os. Fadervor…
Dag 9: THOMAS’ møde med JESUS
Bibeltekst: Johannesevangeliet, kap. 20, vers 24–29.
Morgenandagt: (monolog)
Endnu en fantastisk begivenhed med denne utrolige person, Jesus fra Nazaret i hovedrollen, udspillede sig i dag her i Jerusalem. Og også i dag var det nogle af Jesu nærmeste venner, nemlig de 12 disciple, som var impliceret.
Jeg talte for et øjeblik siden med en af disciplene, Thomas også kaldet Didymos. Og han fortalte mig, at dagens begivenhed egentlig tog sin begyndelse allerede for en uge siden, tre dage efter Jesu korsfæstelse. Da var han Thomas mødtes med de andre disciple. Og de fortalte ham, at de havde set Jesus i live. Altså at Jesus var opstået fra de døde. Det troede Thomas dog ikke på. Sådan noget kunne jo ikke ske. Og selvom de andre disciple blev ved med at fortælle om deres oplevelser og bl.a. nævnte, at Jesus jo selv havde forudsagt, at Han ville opstå fra de døde, så holdt Thomas på sit. Og han sagde, at så længe han ikke havde set naglemærkerne på Jesu hænder, stukket en finger ind i dem og stukket en hånd i såret på Jesu side, så troede han ikke på det. Så stoppede diskussionen denne dag.
Men i dag, altså 8 dage senere, var alle disciplene atter mødtes. Og da stod Jesus pludselig iblandt dem og bad Thomas om at stikke fingeren ind i naglemærkerne og hånden ind i såret på siden af Jesus. Da Thomas havde gjort det og blevet overbevidst om, at det virkelig var Jesus, havde han kastet sig ned og havde tilbedt Jesus med ordene: ”Min herre og min Gud”.
Og Jesus havde sagt til ham, at han troede på Jesus, fordi han havde set Ham. Men lykkelige skulle de være, som troede på Ham, selvom de ikke havde set Ham.
Ja, atter engang dukkede denne Jesus op og skabte stor opstandelse.
Og vi kan vel ud fra dagens begivenheder sige, at i dag blev der syn for sagen. Denne Jesus, som blev korsfæstet for godt en uge siden på Golgatahøjen lige udenfor byen, er altså genopstået. Han har nu vist os, at det var rigtigt, da Han forud for sin død sagde, at Han ville rejse sig fra de døde. Jesus fra Nazaret er opstanden.
Herman Skriver. Korsnyt. Jerusalem.
Morgenandagt: (version med interview med Thomas)
HS: ”Endnu en fantastisk begivenhed med denne utrolige person, Jesus fra Nazaret i hovedrollen, udspillede sig i dag her i Jerusalem. Og også i dag var det nogle af Jesu nærmeste venner, nemlig de 12 disciple, som var impliceret.
Jeg står nu med en af disciplene, nemlig Thomas også kaldet Didymos, her ved min side.”
(HS vender sig mod Thomas)
HS: ”Og Thomas, hvad var det egentlig der skete i dag?”
Thomas: ”Ja, det hele startede jo sådan set for 8 dage siden, tre dage efter at Jesus var blevet korsfæstet. Da mødtes jeg med de andre disciple. Og de begyndte straks at fortælle om, at de havde set Jesus. Altså at Han var opstået fra de døde.”
HS: ”Hvordan reagerede du på dette?”
Thomas: ”Jeg sagde selvfølgelig, at det ikke kunne passe. Jeg mener: man kan da ikke sådan blive levende igen.”
HS: ”Men havde Jesus ikke selv sagt, at Han ville opstå fra de døde igen?”
Thomas: ”Jo, det havde Han. Det var også det de andre blev ved med at sige. Men jeg holdt på mit. Jeg sagde, at så længe jeg ikke havde set naglemærkerne i Hans hænder og stukket mine fingre igennem naglemærkerne og stukket min hånd ind i såret i Hans side, ville jeg ikke tro på det de sagde.”
HS: ”Hvad skete der så?”
Thomas: ”Ja, så skete der ikke mere den dag. Men i dag var vi atter sammen alle os disciple. Og så stod Jesus pludselig iblandt os. Og Han bad mig række min hånd frem og mærke naglemærkerne i Hans hænder og såret i Hans side.”
HS: ”Gjorde du så det?”
Thomas: ”Ja, det gjorde jeg. Og de var der, naglemærkerne. Og såret i Hans side. Det var virkelig Jesus. Og nu stod Han lyslevende overfor mig.”
HS: ”Hvordan reagerede du? Hvordan følte du i dette øjeblik?”
Thomas: ”Jeg blev både ked af det og glad på samme tid. Ked af det, fordi jeg havde tvivlet på Jesu ord. Og glad fordi det rigtigt var sandt, det Han havde forudsagt. Så jeg faldt på knæ for Jesus og tilbad Ham.”
HS: ”Sagde Jesus noget?”
Thomas: ”Ja. Han sagde, som sandt var, at jeg troede på Ham, fordi jeg havde set Ham. Men lykkelige skulle de være, som troede på Ham, selvom de ikke havde set Ham.”
HS: ”Ja, atter engang dukkede denne Jesus op og skabte stor opstandelse. Og vi kan vel ud fra dagens begivenheder sige, at i dag blev der syn for sagen. Denne Jesus, som blev korsfæstet for godt en uge siden på Golgatahøjen lige udenfor byen, er altså genopstået. Han har nu vist os, at det var rigtigt, da Han forud for sin død sagde, at Han ville rejse sig fra de døde. Jesus fra Nazaret er opstanden. Herman Skriver. Korsnyt. Jerusalem.”
Morgenbøn:
Kære Gud.
Vi siger dig tak for den nye dag.
Tak for fællesskabet her på lejren.
Tak fordi du sendte din søn her til jorden og lod Ham dø og genopstå for vores skyld.
Så vi, på trods af vore fejl og mangler, må være med i dit fællesskab, må kalde os dine børn.
Tilgiv os, når vi tvivler på dig og dit ord.
Giv os kraft til at tro på dig, også når det onde møder os.
Og hør os, når vi sammen beder: Fadervor…
LEJRGUDSTJENESTE
Gudstjenestens liturgi:
Indgangsbøn:
Kære Gud. Vi takker dig for denne dejlige morgen, og vi beder dig om, at du vil komme og være hos os, når vi nu holder gudstjeneste. Vil du åbne vore øjne, så vi kan se, alt det gode, du giver os. Vil du åbne vore ører, så vi kan høre dit ord til os. Vil du åbne vore hjerter, så vi kan mærke, hvad du vil have os til at gøre. Vil du hjælpe os med at lære dig bedre at kende. Amen.
Velsignelsesbøn:
Kære Gud. Vil du velsigne os og bevare os og give os alle din fred. Amen.
Udgangsbøn:
Kære Gud. Tak fordi vi fik lov at være sammen med dig her ved vores gudstjeneste. Vi beder dig om, at du nu vil gå med os ud i dagen, så vi kan være trygge og glade. Vil du lade det, vi har hørt og set om dig her på lejren blive i vore hjerter, så vi ikke glemmer dig igen. Gud, vi beder dig om at velsigne denne dag for os og være os alle nær. Amen.
Ekstra bibeltekster:
| 1. Satans møde med Jesus |
Efeserbrevet, kap. 6, vers 10-16 |
| 2. Den samaritanske kvindes møde med Jesus |
Johannesevangeliet, kap. 8, vers 1-11 |
| 3. Drengens møde med Jesus |
Matthæusevangeliet, kap. 25, vers 1-13 |
| 4. Martha og Marias møde med Jesus |
Johannesevangeliet, kap. 14, vers 1-7 |
| 5. Nikodemus’ møde med Jesus |
Johannesevangeliet, kap. 12, vers 44-50 |
| 6. Zakæus’ møde med Jesus |
Lukasevangeliet, kap. 15, vers 1-10 |
| 7. Maria Magdalenas møde med Jesus |
Matthæusevangeliet, kap. 20, vers 17-19 |
| 8. Thomas’ møde med Jesus |
Matthæusevangeliet, kap. 12, vers 38-40 |