Dette materiale er udarbejdet til brug for bæverne og ulvene på sommerlejren 2004. Vi har forestillet os, at morgenandagten holdes efter morgenmaden og før formiddagens aktiviteter. Aftenandagten er tænkt placeret f.eks. i forbindelse med lejrbålet eller som en anden samling i løbet af aftenen.
Såfremt I har mulighed for at deltage i det lokale sogns gudstjeneste på sommerlejren, hvilket vi vil anbefale, opfordres I til at kontakte sognepræsten i god tid og fortælle, at I kommer.
Til hver dag er der forslag til:
-
Salmer.
Bævere på 5-7 år vil normalt ikke kunne læse. Vi foreslår at lederne vælger nogle faste vers, som børnene kan lære udenad: F.eks.: Morgenvers, nr. 220 vers 3-4, nr. 86, vers 1. Aftenvers, 123 vers 1 og 5.
Syng gerne salmerne flere gange og undlad i stedet nogle af de salmer, som er foreslået. Det er bedre, at børnene er fortrolige med få salmer da det for mange børn vil være vanskeligt at koncentrere sig om både at læse og at synge melodi, hvis de er usikre.
-
Bibeltekst.
Materialet indeholder en frit, genfortalt historie af en bibeltekst.
Bibliodrama.
En metode som for alle aldre giver plads til eftertanke idet historien bliver gentaget, hvilket er vigtigt for at kunne huske den. Der skal sikkert afsættes lidt mere tid den første gang. Følg vejledningen.
-
Bønner.
Bønnerne er skrevet med en sammenhæng til dagens emne. Aftenbønnerne har en særlig opgave, idet de er med til at sammenfatte dagens temaer.
-
Oscarhistorierne.
Formålet med Oscarhistorierne er at beskrive de bibelhistoriske temaer fra dagens bibeltekst. Man kan ikke forvente af børn i denne aldersgruppe at de selv kan forbinde temaer fra de to fortællinger.
Samtalen.
Børn kan i forbindelse med en samtale komme med spændende pointer og spørgsmål (også i forbindelse med bibliodrama). Det er ikke alle spørgsmål, som lederen behøver at besvare. Børnene kan også fremsætte synspunkter, som ud fra et kristent synspunkt er forkerte, og den leder, som kan, bør på en god og ordentlig måde give vejledning i det kristne synspunkt.
-
Leg/aktivitet.
Aktiviteten kan anvendes, hvis I ønsker det.
Materialet kan også anvendes på ture eller som et helaftensprogram ved et bæver- eller ulvemøde.
Kristendomsudvalget 2004:
Mette Mandrup
Jarl Ørskov Christensen
Carl Hertz-Jensen
Susanne Tingbæk Lunderskov
Karsten Sørensen
I redaktionen:
Dorte Østergaard Christensen.
Gå direkte til de enkelte dage
Peters fiskefangst
Morgen
Til lederen om forberedelsen.
Forud for andagten skal du læse hele andagten igennem. Hvis der er punkter, du vil gøre anderledes, overvejes det her. Bestem dig for, hvordan du vil formidle bibelteksten. Vil du læse den originale tekst fra bibelen eller læse den omdigtede fortælling nedenfor. Hvis du vælger at genfortælle med dine egne ord er det en god idé at læse teksten igennem flere gange og evt. skrive dine egne stikord. Fortæl evt. historien højt for dig selv.
Ved valget af salmer, skal du overveje børnenes evne til at læse.
Vedrørende bibliodrama: læs herom på en af de næste sider.
Til lederen om bibelhistorien.
Fiskerne, som har eget bådene, har haft daglejere til at hjælpe sig med arbejdet. Peter har altså ejet en båd. Jesus boede formodentlig på dette tidspunkt i Kapernaum, en fiskerby ved Genezareth sø. I den bibelske tekst står der, at det er Simon, der sejler ud, men da Simon er apostlen Peters oprindelige navn, har vi i dette materiale valgt at bruge navnet Peter, som han senere får.
Vi voksnes problem i historien er at få børn til at fornemme, hvor stor en sindsoplevelse det har været for fiskerne at få så stor en fangst. Aftenens Oscarhistorie forsøger at skabe en forståelse mellem den følelse Peter har og den følelse Oscar har, nemlig at man i situationer i livet oplever, at man er meget lille, og at man der har brug for at blive brugt igen for at genvinde sin selvværdfølelse. Den bibelske fortælling er også en fortælling, som vil varsle, at noget stort var sket i Kapernaum og at Jesu virksomhed vil komme til at gribe ind i menneskers liv.
Salmeforslag:
Nr. 90 Nu blitser..
Bibelhistorien
Peters fiskefangst.
Fortalt efter Lukas 5, 1-11
Nu vil jeg læse en historie for jer. Hør godt efter, for bagefter skal I dramatisere historien. Den foregår på stranden ved Genesareth sø lige i nærheden af det sted, hvor fiskerne trak deres både op på land. Jesus havde prædiket i synagoger i flere byer. Han havde snakket en del med mange mennesker, og han var nu ved at være så berømt, at folk fra nabobyerne gik til Kapernaum for at høre ham og i et håb om at få hjælp af ham til deres problemer. Det var først på dagen. Midt på dagen var der nemlig så varmt nede ved Genesareth sø, at man helst holdt sig inden døre eller i skyggen. Det vrimlede efterhånden med folk som havde været tidligt oppe. Det havde været svært for fiskerne at passe deres arbejde med alle de mennesker, som stimlede sammen mellem bådene på stranden for at høre, hvad Jesus sagde. Jesus kunne godt se, at det var et problem. Et par af bådene var gjort rene efter nattens fiskeri. Fiskerne stod ude i vandet og var ved at skylle garnene. Den ene båd var Peters. Jesus bad Peter om at sejle sin båd lidt ud fra strandkanten, og Jesus stillede sig i båden. Herfra kunne Jesus tale til de mange mennesker på stranden og stort set alle kunne nu se Jesus. Da Jesus havde sagt det han ville, sagde han til Peter: ”Sejl ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst!” Men Peter svarede: ”Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået, men fordi du siger det vil jeg kaste garnene ud.” Peter fik fat i nogle af sine folk og de sejlede ud på søen. Her kastede de nettene ud som de plejede og sandelig: En kæmpe stime fisk blev fanget i nettet og da fiskerne ville trække nettet ind kunne de godt se, at de slet ikke kunne få fangsten løftet om bord ved egen hjælp. De råbte og vinkede ind mod stranden og den anden båd, det var Zebedæussønnerne, Jakob og Johannes´ båd, blev i al hast sendt på søen. Der var så mange fisk i nettet at begge både var lige ved at synke og nettet nær var gået i stykker. For fiskerne var det der var sket uforståeligt: De havde fisket hele natten og ingenting fået. Nu havde Jesus, som ikke selv var fisker, fået så mange fisk i nettet, at to både var fuldt lastede. Godt nok havde de før fået en god fangst, men det her var mere end de nogensinde havde set og hørt om. Med stor forsigtighed sejlede de bådene ind mod land, bange for at de skulle kæntre. Bådene lå så dybt i vandet, at rælingen var næsten nede ved vandspejlet, det vil sige at vandet næsten flød ind over bådens sider. Fiskerne havde det meget, meget mærkeligt: Hvordan kunne Jesus vide, at der var så mange fisk? Ikke et ord blev sagt. Det måtte være Gud Herren, som stod bag dette. Peters hjerte bankede som besat i brystet på ham. Så knælede Peter ned foran Jesus og sagde, at et menneske som han slet ikke var god nok til at være sammen med Jesus. ”Gå bort fra mig, Herre, for jeg er et alt for dårligt menneske at være sammen med”.. Rædslen stod malet i de andre fiskeres ansigter. De nikkede. De fornemmede det samme som Peter. De forstod nu, at det var helt sikkert, at Jesus var sendt af Gud, for det her overgik ethvert menneskes forstand.
Men Jesus var helt rolig, lagde en hånd på Peters skulder og sagde til ham: ”Vær ikke bange! Du er god nok og jeg kan bruge dig. Fra nu af skal du ikke kun fange fisk. Du skal fange mennesker!” Så nåede bådene ind. Med en ru, skrabende lyd borede de deres køle ned mellem sten og grus. Store stærke mænd gik ud i vandet og greb fat i bådene. Kvinderne kom løbende med kurve og kasser. Der blev råbt og skreget efter flere kurve fra de andre både. Børn hvinede af fryd da de så alle fiskene. Men mange voksne stod tavse og alvorlige. Og Jesus - ?: Jesus gik væk gennem flokken af mennesker – og Jakob, Johannes og Peter forlod deres kæmpefangst og fulgte ham.
Bibliodrama.
Til lederen.
Du introducerer børnene til dramaet på følgende måde: Bed dem lytte godt til bibelhistorien, så de bagefter kan spille den. Fordel rollerne der er anført nedenfor. Fortæl børnene, hvor de skal forestille sig at stranden, søen, båden, osv. er. Hvis I er en meget stor flok, kan du overveje at dele flokken op i flere spil, men denne historie handler jo netop om, at der var mange til stede, så her kan mange være med. Genfortæl eller læs historien og lad børnene mime. På udvalgte steder siger du ”frys” og her skal børnene stå helt stille medens du stiller spørgsmål til deres roller. Spørgsmålene kan få børnene til at leve sig ind i fortællingen med hvert barns egne forudsætninger. Du må gerne stille andre spørgsmål. Der er ikke nogle rigtige og forkerte svar, for svaret afspejler, hvad den enkelte ”skuespiller” oplever . Stykket kan evt. spilles igennem én gang i sammenhæng før du ”fryser” børnene.
Roller:
Jesus
Peter.
Fiskere, der var med på bådene.
De mennesker som stod på bredden.
Spørgsmål.
Spørgsmål til Jesus.
Der er ingen spørgsmål til Jesus.
Spørgsmål til folk på stranden:
Hvad tænkte I da I hørte råbene om at få en båd mere sendt ud.
Hvad tænkte I, da I så de fyldte både med fisk?
Spørgsmål til Peter:
Hvad tænkte du, da Jesus spurgte, om han måtte låne din båd?
Da Jesus foreslog, at du skulle tage på fiskeri igen, hvad tænkte du da?
Hvad tænkte du, da du kunne se, at dine net var helt fyldt med fisk?
Hvordan havde du det, da Jesus sagde, at han gerne ville have dig til at hjælpe sig med at prædike?
Spørgsmål til fiskerne:
Hvad tænkte I, da I efter at have fisket så længe hørte, at Jesus foreslog jer at tage ud at fiske igen?
Hvad tænkte I, da I så at nettene var så fyldt med fisk?
I så, at Peter blev meget berørt af det, som var sket. Hvorfor tror I, at han lod jer tage sig af fiskene og fulgtes med Jesus, da I kom på land?
Når I er færdige med bibliodrama skal I sætte jer i en samlet gruppe og være stille.
Bøn.
Vi vil folde hænderne og bede:
Kære Gud!
Der foregår så meget, som vi ikke kan forstå.
Ofte hører vi ikke efter, når du i salmer og fortællinger siger os, hvad vi skal tro og gøre, fordi vi ikke kan se en mening med det.
Giv os en bedre evne til at høre ligesom de mange mennesker der lyttede til Jesu ord.
Giv os en bedre evne til at gøre ligesom Simon Peter, der alligevel tog ud at fiske alligevel, da Jesus bad ham om det.
Hjælp os til i dag at blive bedre til at høre og gøre, så dagen i dag kan blive en lidt bedre dag.
Hør os når vi sammen beder:
Fadervor…
Amen.
Salmeforslag:
Nr. 97 Solen begynder at gløde..
Aktivitetsforslag.
Det kan være en god idé at koble dagens forkyndelse med en aktivitet i løbet af dagen. Du kan bruge dette forslag eller selv finde et andet, som uddyber dagens forkyndelse.
Dagens aktivitet:
Stil én stol/deltager minus én i en rundkreds. Alle deltagere vælger en frugt, f.eks. ”banan”. Den, der står i midten, skal sige en frugt tre gange (f.eks.: Banan, banan, banan). Hvis banan-deltageren når at sige ”banan” før det er sagt tredje gang, må vedkommende blive siddende. Hvis man ikke når det, skal man ind i midten.
Legen forstås bedst af ulve, idet nogle 5-7 årige kan opfatte det sådan, at det er bedst at komme ind i centrum og blive midtpunkt for de andres opmærksomhed.
Aften.
Til lederen
Oscarhistorien er skrevet i et forsøg på at skabe et forløb som det Simon Peter oplever den dag, han får sin store fangst: Dagen begynder som en ret normal dag, men der indtræder en begivenhed, som vækker stærke følelser og man fyldes af en frygt og magtesløshed, som betyder, at man føler sig lille og uduelig. Det er kristendommens påstand, at Gud kan bruge alle mennesker. Dette vises bl.a. i fortællingen om Peters fiskefangst.
Lige før Oscar-historien kan du lade børnene genfortælle morgenens bibelfortælling. Stil nogle enkle spørgsmål, f.eks.: ”Kan I huske, hvad der skete i den historie, vi havde i morges?”
Salmeforslag:
Nr. 126 Når den store sol er slukket..
Oscar-historie.
Nu vil jeg læse en historie om Oscar:
Det var sådan en dejlig morgen: Solen skinnede, fuglene sang, Oscars far og mor var i godt humør, og selv om Oscar var vågnet lidt tidligt og var stået op i god tid før han skulle i skole, følte han sig udhvilet og glad. Lillesøster var spændt den morgen, for hun skulle på tur med børnehaven. Hun glædede sig og hun var stolt af sin nye lille rygsæk, som hun havde fået til turen. Oscar cyklede i skole. Det gik godt med opgaverne i både dansk og matematik. I billedkunst fik Oscar ros for sit billede og efter skoletid tog han hen til sin kammerat som aftalt dagen før. Klokken fem om eftermiddagen kom Oscar hjem. Hans fars bil holdt foran huset. Det var mærkeligt – hans far kom altid sent fra arbejde. Solen skinnede stadig fra en skyfri himmel. Døren stod åben og Oscar gik ind. Midt på gulvet stod far og holdt om mor. Mor græd. Oscar følte en kulde gennem hele kroppen og stod som forstenet. Far vendte sig om mod Oscar. ”Vi ved ikke, hvor lillesøster er!” Det som ellers aldrig sker, var sket: På en børnehavetur var et barn blevet væk. Far forklarede, hvad der var sket, men Oscar hørte intet. 1000 tanker løb gennem hans hoved. Han kunne mærke på sin far, at han var bange – sådan havde fars stemme aldrig lydt før. Tårerne trillede ned ad Oscars kinder. En bil gjorde holdt udenfor. En anden forælder fra børnehaven kom ind og fortalte at mange forældre var samlede ude i skoven for at lede efter lillesøster. Politiet ville komme med en hund. Oscars far og mor bad Oscar blive hjemme og tage telefon og give besked på fars mobil, hvis nogen ringede. Så var de væk. Oscar var alene. Derblev fuldstændig stille i huset. Så græd Oscar. Han følte sig helt alene i verden – og meget bange. Timerne sneglede sig af sted. Telefonen ringede ikke, men Oscarfik en besked på mobilen: Det var Andreas, der ville vide om lillesøster var blevet fundet. Oscar SMS´ede tilbage: ”Nej” – og så piblede tårerne frem i øjnene igen. Kl. ni hørte Oscar faderens bil udenfor. Han fór ud. Lillesøster sad på bagsædet. Oscar løb hen, rev døren op og omfavnede lillesøster. Aldrig havde han været så glad for at se hende. Alle de bange tanker havde overvældet ham. Han var slet ikke færdig med at holde om lillesøster, da de kom ind i køkkenet. Aldrig havde han følt sig så nytteløs, som i de 4 timer. ”Jeg kunne slet ingenting gøre” græd Oscar og slog armene om sin far. ”Det kan du tro du kunne”, sagde far. ”Du har passet på huset og nu er jeg sikker på, at lillesøster allerhelst vil sove inde på dit værelse i nat”
Da Oscar lidt efter lå ved siden af lillesøster inde på sit værelse, var han bare så glad og lettet – og enormt træt. Han lagde armene om sin lillesøster og tænkte: Kære Gud! Tak, tak, tak, tak..
Aftenbøn.
Kære Gud!
Tak at du passer på os, når vi bliver bange.
Tak at du kan bruge os, selv om vi synes, vi ingenting kan.
Tak at vi kan få lov til at være sammen.
Tak at vi kan føle glæden, når frygten forsvinder.
Tak at du kan bruge os.
Vi beder dig:
Giv os en god nats søvn.
Giv os gode tanker at falde i søvn på.
Giv os gode drømme.
Hør os når vi sammen beder:
Fadervor….
Amen.
Sang
Bæver- ulvebøn.
Thomas tvivler
Morgen.
Til lederen om forberedelsen.
Forud for andagten skal du læse hele andagten igennem. Overvej om du vil gøre som beskrevet her eller lave noget om. Bestem derfor om du vil læse bibelhistorien op eller genfortælle med dine egne ord. Hvis du vælger at fortælle er det en god idé at læse teksten nogle gange og skrive stikord ned. Fortæl evt. historien højt for dig selv.
Til bibliodrama skal du beslutte, hvordan du fordeler rollerne blandt børnene. Desuden skal du forberede dig på, hvordan du kan organisere bibliodramaet på pladsen eller i lokalet.
Overvej ved salmevalget børnenes evne til at læse.
Til lederen om baggrunden for bibelhistorien.
Thomas, med tilnavnet Didymos (betyder på græsk ”tvilling”, nogle mener det hentyder til tvesindethed), bliver tillagt at være meget i tvivl og have brug for et materielt, direkte forhold til den opstandne Kristus. Han kunne ikke blot tro uden at have set.
Mange steder i Bibelen, særligt i det Gamle Testamente, nævnes tvivl ofte som vantro eller ligefrem gudløshed. I det Ny Testamente fremstår det mere som vi bruger ordet i dag, som en tankemæssig usikkerhed på noget
Thomas har i øvrigt ikke set Jesus endnu – i modsætning til de øvrige disciple – da historien udspiller sig
Senere fortæller Johannesevangeliet om, hvordan han ser Jesus ved Genezareth Sø.
Salmeforslag:
Nr. 90 Nu blitzer edderkoppespind i graner
Bibelhistorie.
Fortalt efter Johannesevangeliet, kap. 20, 24-29
Nu vil jeg fortælle jer en historie. Den handler om, at det kan være meget svært at tro på Jesus, især når man lige har set ham blive korsfæstet uden at gøre modstand. Så er han vel ikke nogen superhelt? I kan vel heller ikke se ham her?
I skal høre godt efter, for om lidt skal vi dramatisere fortællingen:
”Hvor længe skal man stå her og banke?” Det var Thomas. Han havde været inde i byen for at få nye såler på sine sandaler.
De havde ikke hørt ham, for de lo og snakkede alle sammen i munden på hinanden inde i stuen. Det var helt tilfældigt at Maria lige havde hørt ham, da hun kom til at stå tæt ved døren.
”Hvad går der af jer?”, råbte Thomas.
”Jesus har lige været her”, sagde Maria, med et stort smil over hele hovedet. Det rynkede i ansigtshuden omkring øjnene, der strålede af glæde. Det var længe siden, han havde set hende så glad. Hun var virkelig glad, for nu tog hun fat i hans arm og gav den et klem. Kvinderne plejede ikke sådan at røre ved mændene.
Thomas prøvede at komme fri: ”Er I blevet fuldstændig vanvittige alle sammen? Jesus er død, han er væk, han har svigtet os”
”Jamen det VAR Jesus. Kleofas og Stefanus var lige kommet tilbage – de havde mødt ham på vej til Emmaus. Og så stod han her i stuen – vi så sårene i hans hænder og fødder”
”I har set syner”, Thomas mavede sig forbi Maria og længere ind i stuen. Alle de andre disciple var der. ”Man ser mærkelige ting for sig, når man er så langt ude. Det er ønsketænkning at han skulle være i live. I så jo selv, hvordan han blev klynget op”
Thomas holdt sin hånd op. ”Jeg vil gerne have lov til at stikke fingeren ind i de huller, sømmene lavede i hænderne og mærke, hvor spydet gik ind i siden, før jeg tror på at det var ham.
De andres glæde var ikke til at spolere. De lo bare, ”Thomas, det er typisk dig, du har altid haft lidt svært ved at tro”.
Der gik en uge og da det blev søndag mødtes de alle sammen igen. De låste døren, for de var stadig bange. Man kunne nærmest blive straffet for at have været en af Jesu venner. Men de håbede alligevel, at Jesus selv kom.
Pludselig stod han der igen, lige midt iblandt dem. ”Fred være med jer”, hilste han.
Så vendte han sig mod Thomas, der havde tabt den skål han stod med i hånden: ”Thomas, kom herhen”. Thomas tog tøvende et skridt nærmere..og et til…og stod til sidst helt henne ved Jesus.
”Thomas, min ven”, sagde Jesus og rakte sine hænder frem foran sig, ”du har altid ønsket dig et tegn, så nu skal få det; Stik dine fingre ind i hullerne i mine hænder og prøv at mærke her i min side – hullet fra spydet er der endnu”. Jesus løftede op i sin skjorte. ”Vil du så tro mig?”
Thomas følte sig ret lille, skammede sig lidt og fik stille fremstammet: ”Min Herre og min Gud!”
I stedet var det Jesus, der tog Thomas’ hånd og sagde: ”Nu tror du, fordi du har set mig. Det er godt. Hvor fantastisk er det så ikke, når mange kommer til at tro, uden at have set mig.
Han løftede hånden som for at velsigne dem og sige farvel og med ét var han væk igen.
Bibliodrama:
Til lederen.
Jo flere børn, jo bedre, for der skal rigtigt være liv og glæde i huset, hvor disciplene er samlet. Det er dog vigtigt at børnene mimer festen, for alle skal kunne høre, hvad du læser. Du kan enten lade børnene selv melde sig til at spille rollerne eller du kan bede nogen gøre det. Der er fordele ved at du på forhånd fordeler rollerne, især fordi der er få roller ”med replikker” – resten er bare glade disciple. Fortæl og vis hvor huset og døren er. Overvej, hvordan Jesus pludselig kommer til at stå iblandt disciplene, foran Thomas.
Læs historien igen og lad børnene begynde at spille deres rolle samtidig med at du læser – evt. med kortere pauser, så børnene kan nå at spille deres rolle. De må bruge al deres fantasi, men de skal ikke overspille festen, så de flytter fokus fra fortællingen om Thomas’ tvivl – så må du irettesætte dem. Undervejs i fortællingen stopper du op og siger: ”Frys”. Det betyder, at alle skal stå helt stille, og nu skal du stille børnene nogle spørgsmål, - f.eks. de spørgsmål, som står nedenfor.
Stykket kan evt. øves/spilles en gang før du ”fryser” og stiller spørgsmål.
Roller:
Maria
Thomas
Kleofas
Stefanus
Andre disciple
Jesus
Spørgsmål:
Spørgsmål til Maria:
Hvorfor er du så glad?
Hvad er der sket i dag?
Hvordan ser Thomas ud i hovedet, da du lukker op for ham?
Spørgsmål til Thomas:
Hvornår har du sidst set Jesus? Tror du han er død?
Hvad synes du om dine venners glæde?
Hvad skal der til før du kan tro på, at Jesus lever?
Hvad er det for nogle huller i hænderne og fødderne, du vil se?
Hvordan var det så at få Jesus at se igen?
Hvorfor faldt du ned og sagde. "Min Herre og min Gud!"?
Spørgsmål til Kleofas og Stefanus:
I er lige kommet tilbage efter at have set Jesus. Hvorfor blev I så glade, da I så ham?
Hvorfor gik I tilbage til jeres venner?
Spørgsmål til alle i huset:
Hvorfor er I alle sammen så glade nu?
Hvorfor er Thomas ikke glad? Har han ikke set Jesus?
Hvad tror I Thomas synes om jeres fest?
Hvad vil det sige at få et tegn?
Når I er færdige med bibliodramaet skal I sætte jer i en samlet gruppe og være stille.
Bøn.
Vi vil folde hænderne og bede:
Kære Gud!
Tak fordi vi må stå raske op til endnu en dag.
Du har skabt os så vi kan lege
og med fantasi, så vi kan opdigte legeting,
vi ikke kan se.
Din verden er så stor
Nogle gange kan jeg tro på at du er der Gud,
andre gange er jeg i tvivl…
Men det er godt at vide, at du altid er hos mig
- selv når jeg ikke tror det
Vær du med os denne dag på lejren
Hør os når vi sammen beder:
Fadervor…..
Amen.
Salmeforslag:
Nr. 144 Dine hænder er fulde af blomster
Aktivitetsforslag:
Det kan være en god idé at koble dagens begyndelse og afslutning sammen med en aktivitet. Det kan være en aktivitet, børnene skal lave i løbet af dagen, sådan som det er tænkt her. Den kan også laves lige før/efter forkyndelsen. Find eventuelt på din egen aktivitet i stedet for. Det vigtigste er blot, at den siger noget om dagens bibelhistorie eller dens pointe.
I dag: Lav et kors af to små grene med en krydsbesnøring. Bær det på jer i løbet af dagen. Snak om hvad korset er tegn på; dets betydning, hvordan det blev anvendt på Jesus tid, hvor naglerne blev slået i, hvor korset ses i dag osv. Denne opsamling kan evt. tages lige før aftenens forkyndelse.
Aften.
Til lederen.
Aftenandagten lægges som en del af aftenens program. Lige før historien om Oscar kan du lade børnene fortælle, hvad morgenens bibelhistorie handlede om. Du kan begynde med at stille spørgsmålet: ”Hvad skete der i den historie, vi hørte i morges?” Hvis I har brugt aktivitetsforslaget eller en anden aktivitet kan legen eventuelt inddrages i samtalen.
Formålet med Oscarhistorien er at bringe nogle temaer fra bibelhistorien ind i en fortælling, som børnene lettere kan identificere sig med. Børnene behøver ikke nødvendigvis at kunne forstå sammenhængen på en voksen måde, men bibelhistorien, Oscarhistorien og bønnerne giver måske børnene nogle gode ord og billeder at tænke på. Denne dag er det sammenhængende tema: tvivl. Børnene skulle gerne fornemme at det drejer sig om, hvor svært det kan være at tro, når man ikke kan se Gud eller Jesus. Det var også svært for dem, der var venner med Jesus, da han levede. Det er også en pointe at det er OK at tvivle og have brug for et tegn.
Fortæl børnene, at under andagten skal de være stille og lytte. Især under bøn er det vigtigt at lære børn, at de skal være fuldstændig tavse indtil de i kor beder fadervor.
Salme.
Nr. 116 Du som har tændt millioner af stjerner
Kort samtale om andagt og aktivitet.
Oscar-fortælling.
”…Hurra, hurra, hurra, hurraaaahh….” I alt 10 hurra’er blev der råbt. Det var nemlig Oscars fødselsdag, og han havde alle fra klassen på besøg til kagemand og varm chokolade. Det var godt nok snart sidst på foråret, men Oscar havde bestemt at de skulle have varm chokolade, også selv om det ikke var koldt udenfor. Ligefrem sommer var det i hvert fald heller ikke!
De var 20 i klassen og heldigvis kunne de alle sammen komme til fødselsdagen. Oscar havde fødselsdag en lørdag, så de havde ikke skullet i skole først – dejligt, syntes Oscar; godt, der var noget, der hed weekend. Gid man altid kunne have fødselsdag i weekenden.
Klassen var inviteret til tidlig eftermiddagskaffe, så de kunne nå en tur i skoven bagefter. Det havde Oscars mor fået Oscar til at skrive at de skulle på en invitation, som hun derefter havde fotokopieret. Bagefter havde Oscar limet kopierne på bagsiden af forskellige flotte postkort – de andre havde sagt, at det var nogle flotte invitationer.
Nu sad de rundt om de to borde inde i stuen og drak chokolade.
”Må jeg ikke få dine vingummier, så må du få mine lakridser?”, spurgte Line Oscar. ”Okay, det kan vi godt sige” Oscar elskede lakridserne. Mor havde heldigvis købt rigtig meget slik til at pynte kagemanden med….og det meste var da også kommet på kagen, da han fik lov til at pynte den.
”Årh…må jeg ikke også få nogen af dem”, nåede Freja lige at spørge, inden Oscar havde byttet. Det var okay for Line, så de delte Oscars vingummier. Han havde lagt en del til side på kanten af tallerkenen.
”Se, de her lakrids ligner en kat”, sagde Oscar.
”Og det her er en vingummi-fugl” kom det fra Freja.
”Freja og jeg så en fugl, der var blevet spist af en kat i går, ovre i skoven”, kom Line i tanke om. ”Det var helt sikkert en gråspætte, og vi så en kat løbe rundt tæt ved. Min far sagde, han troede, det var den, der havde taget den”
”Arhj, I tror da vel ikke også på nisser”, sagde Oscar drillende, ”jeg tror ikke på at I kunne se, det var en lille fugl – og i øvrigt hedder det en gråspurv. Hvis den var spist, var den vel også væk”
”Jamen der lå en masse små grå fjer, og jeg tror også nok, der var nogle kattespor”, mente Freja.
”En kat kan altså ikke sætte spor, den er for let – og hvordan ved I at fjerene ikke bare kom fra en due. Har I ikke set, når de sidder og pudser sig. Ja, sådan si’r min mor, det hedder; pudser sig. Jeg tror I hvert fald ikke på det. Jeg vil se benene fra fuglen og kattesporene, før jeg tror på det.”
I mellemtiden var de blevet færdige med at spise og mor stod i døren: ”Hvad siger I, er I ved at være klar til at gå i skoven” Alle nikkede. ”Ja”. Mor fortsatte: ”Godt, så skynd jer at tage tøj på. Husk, det er ikke sommer endnu. I må gerne lige samle tallerkenerne sammen først, drenge” Mor kiggede over på bordet, hvor Oscar og de andre drenge havde travlt med at komme væk.
Ude i skoven trak Freja og Line af sted med Oscar. Nu skulle de vise ham tegnene på, at det med fuglen og katten var sandt. Han skulle se det med sine egne øjne.
”Det er lige herovre”, pegede Freja. Oscars mor fik at vide, hvad de ville, så hun ikke troede, de var blevet væk. De fleste andre gik med Line, Freja og Oscar – de havde hørt dem være uenige om noget og var nysgerrige.
”Nå, hø-hø, I tror også på det, fjolser”, grinede Oscar af alle de andre, der nu var lige så ivrige som Freja og Line efter at finde stedet.
”Hey, er det ikke her”, råbte Anton, ”det ligner en hel hønsegård her”.
”Jo! ” Nu genkendte Line stedet, ”Se her, Oscar! Her er fjerene”
Oscar listede derhen, lidt overrasket over at der var noget om, at de havde fundet noget. Han kunne også godt se de små fjer. Der lå endda bittesmå ben, opdagede han, så fuglen måtte være blevet spist af et dyr, på stedet, et dyr, der ikke kunne flyve afsted med byttet. Han gættede på en kat, men kunne godt tænke sig at se et tydeligere spor.
”Det var mærkeligt, det kan godt være, I havde ret, men katten…”
”Se der” udbrød Freja, ”der må have været lidt mudret ved siden af, for der er altså rigtige kattespor!”
Oscar bøjede sig ned og mærkede efter i de små runde spor. Jo, sandelig, det var kattespor – noget mindre end de hundespor, de havde lavet aftryk af til spejder i sidste uge.
”Nåeh…tror du så på, hvad vi fortæller”, drillede pigerne ham. Og de drillede ham for sjov resten af vejen hjem. Line syntes vist også han var lidt sødere end de andre drenge.
Aftenbøn
Vi vil folde hænderne og bede - :
Kære Gud!
Tak for dagen, der er gået.
Vi har oplevet en masse sammen
og grint meget sammen.
Tak fordi der findes vitser
og historier man kan tro på
også dem, man simpelthen næsten ikke kan tro på.
Hjælp os til at tro på det, der er sandt
og ikke på løgne.
Lær os at tro på Guds historier
og at se tegn, når vi har svært ved at tro.
Fadervor…
Amen.
Sang
Syng bæver-/ulvebønnen.
De første disciple
Morgen.
Til lederen om forberedelsen.
Forud for andagten skal du læse hele andagten igennem. Overvej om du vil gøre som beskrevet her eller lave noget om. Bestem derfor om du vil læse bibelhistorien op eller genfortælle med dine egne ord. Hvis du vælger at fortælle er det en god idé at læse teksten nogle gange og skrive stikord ned. Fortæl evt. historien højt for dig selv.
Til bibliodrama skal du beslutte, hvordan du fordeler rollerne blandt børnene. Desuden skal du forberede dig på, hvordan du kan organisere bibliodramaet på pladsen eller i lokalet.
Overvej ved salmevalget børnenes evne til at læse.
Til lederen om baggrunden for bibelhistorien.
Fortællingen udspillede sig kort tid efter at Jesus var begyndt at prædike. Jesus havde opsøgt Johannes Døber og havde insisteret på at Johannes skulle døbe ham og Jesus blev derfor døbt i Jordanfloden. Johannes havde åbenbart talt meget moralsk og meget direkte til folk uanset om det var toldere, soldater, farisæere (jøder med stærke holdninger til overholdelse af de jødiske love) eller sågar landsfyrsten, Herodes. Herodes lod derfor i vrede Johannes fængsle. Jesus prædikede iflg. Lukasevangeliet i synagogen i Nazareth, hvor han var vokset op, men jøderne reagerede aggressivt på hans forkyndelse og truede ham ud af byen. Herefter flyttede Jesus fra barndomsbyen Nazareth til fiskerbyen Kapernaum ved Genezareth sø (kaldes også Galilæas eller Tiberias sø). Søen ligger ca. 200 m. under havets overflade omgivet af bjerge, så klimaet er varmt og fugtigt. Hvis du læser bibelteksten i bibelen vil du se, at historien handler om Simon og Andreas, men af hensyn til sammenhængen med et par andre afsnit i dette materiale bliver Simon her kaldt Peter, idet det er apostlen Peter, der er tale om. Simon fik nemlig tilnavnet Peter. (Se afsnittene om Peters fiskedræt og Peters fornægtelse)
Salmeforslag:
Nr. 93. Nu titte til hinanden..
Bibelhistorie.
Fortalt efter Matthæus 4, 18-22.
Nu vil jeg læse en historie for jer. Den handler om Jesus, så den foregår for ca. 2000 år siden der hvor landet Israel ligger nu. I skal høre godt efter, for om lidt skal vi dramatisere fortællingen:
Det var tidligt om morgenen i byen, Kapernaum. Kapernaum lå ved Genezareth sø. Bag ved byen var der bjerge, så når solen gik ned om aftenen, kunne man se skyggerne langt ud i søen. Denne morgen stod solen endnu lavt ude over søen og spejlede sig gult i vandet. Der var vindstille og lave, bløde dønninger skvulpede ind mod stenene på stranden. Det var en stille morgen. Nogle gamle mænd sad udenfor et hus og kiggede ud over vandet. Nede på stranden lå fiskerbådene, og her havde der været aktivitet siden det første lys fra solen havde brudt mørket. Kurve med fisk stod i stenene mellem bådene. Fiskernes net lå i bunker. Mænd stod bøjet over rælinger og kurve. En mand bøjede sig ned og kastede en sten efter en hund, der forsigtigt havde nærmet sig den fjerneste båd. Hunden løb hylende væk med halen mellem benene. Et par drenge hjalp hinanden med at bære en kurv op ad stien til husene. De hilste på Jesus, som kom gående ned mod søen. De kendte ham godt, selv om han var ret ny i byen. Han boede i et hus ved vejen mellem søen og byen. Man talte meget om ham ved bådene og også hjemme. Der var nok efterhånden ikke én eneste i hele Kapernaum, som ikke var klar over, at Jesus var flyttet dertil fra Nazereth. Jesus var nemlig én, som havde meninger og han talte på en måde, så man ikke kunne lade være at høre efter, hvad han sagde. Og meget af det, Jesus sagde, kunne man huske og man kunne gentage hans ord. Jesus stod lidt og så ud over søen. Så gik han over mod bådene. Der var stadig en del kurve med fisk i. Det havde været en god fangst den morgen. Fiskerne var i godt humør. Nogle få både lå stadig på vandet. Længst ude kunne man se Peter og Andreas´ båd. Peter og Andreas stod op i båden og kastede stadig deres net ud. De var dygtige. Også denne morgen havde de haft god fangst- så vidt man kunne se på afstand. Jesus råbte noget ud til dem. Ikke så længe efter roede Peter og Andreas deres båd ind mod bredden. De andre mænd kom til og hjalp med at få båden trukket op på bredden. Jesus hjalp også. Daglejere begyndte at tage sig af fisk og net. Jesus og de to fiskere stod et øjeblik ved siden af hinanden. Så sagde Jesus til Peter og Andreas: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere”. Så gik Jesus, Peter og Andreas langsomt langs stranden tilbage mod byen. Flere store drenge og mænd havde travlt med at få fiskene båret op til husene. En del kvinder kom hen til fiskerne for at købe fisk. Nogle meter ude i vandet sad et par fiskere på rælingen af deres båd og gjorde deres net i stand efter morgenens fiskeri. Når søen var rolig var det rart at sidde på båden – og så var det også så nemt at komme af med affaldet. En ældre mand sad på en omvendt kasse. Det var Zebedæus. Inde på stranden var nogle folk ved at sortere fisk og bære op. Jesus kendte godt Zebedæus og hans to sønner ude i båden. Jesus kaldte på sønnerne, Jakob og Johannes. De så op fra deres arbejde og lod båden glide ind mod land. Da båden var trukket op lod de faderen og mændene overtage arbejdet med garnene og fulgte med Jesus, Simon og Andreas op mod byen. Den morgen glemte de aldrig. ”Menneskefiskere” – det havde lydt lidt mærkeligt. De tænkte hver især over det ord. Det havde de aldrig hørt før.
Bibliodrama:
Til lederen.
Alle børnene kan være med til at dramatisere situationen på stranden den morgen, hvor historien udspiller sig, men spillepladsen må ikke være for stor, for alle skal kunne høre, hvad du læser. Du kan enten lade børnene selv melde sig til at spille rollerne eller du kan bede nogen gøre det. Der er fordele ved at du på forhånd fordeler rollerne. Fortæl og vis hvor strandkanten, søen, vejen og byen er. Vælg om du vil bruge rekvisitter eller om I vil mime (lade som om) der er både, kurve, m.v.
Læs historien igen og lad børnene begynde at spille deres rolle samtidig med at du læser – evt. med kortere pauser, så børnene kan nå at spille deres rolle. De må bruge al deres fantasi, men de skal ikke overspille, så de flytter opmærksomheden fra fortællingen til dem selv – så må du irettesætte dem. Undervejs i fortællingen stopper du op og siger: ”Frys”. Det betyder, at alle skal stå helt stille, og nu skal du stille børnene nogle spørgsmål, - f.eks. de spørgsmål, som står nedenfor.
Stykket kan evt. spilles en gang igennem før du ”fryser” og stiller spørgsmål.
Roller:
Jesus.
Peter og Andreas, som fisker og bliver kaldt ind.
Jakob og Johannes, som ordner garn i båden.
Faderen Zebedæus
Daglejere.
Drenge, som bærer kurve.
Spørgsmål:
Der bør ikke stilles spørgsmål til Jesus
Spørgsmål til Peter, Andreas, Jakob og Johannes:
Jesus sagde, at du skulle følge med ham. Hvorfor gjorde I det
Spørgsmål til Zebedæus:
Du er Jakob og Johannes´ far, Zebedæus. Kendte du Jesus?
Hvad tænkte du, da dine sønner lod deres arbejde ligge og tog med Jesus?
Spørgsmål til daglejerne:
I havde travlt, da Jesus kom ned til bådene. Hørte I hvad han sagde?
Spørgsmål til kvinder, som kom ned for at handle.
Lagde I mærke til, hvad Jesus lavede nede ved bådene
Spørgsmål til drengene , som bar kurve:
Hørte I hvad Jesus sagde til Jakob og Johannes?
Ville I gerne have haft, at Peter og Andreas havde hjulpet jer med kurvene?
Når I er færdige med bibliodramaet skal I sætte jer i en samlet gruppe og være stille.
Bøn.
Vi vil folde hænderne og bede:
Kære Gud!
Vi takker dig for denne morgen hvor lyset også falder på os.
Vi takker dig for søvn og hvile, så vi kan glæde os til denne nye dag med alle dens oplevelser.
Vi vil så gerne, at vi må få en dag, som vi i aften kan se tilbage på med glæde, fordi vi har leget godt og haft det sjovt.
Hjælp os til at være gode ved hinanden, så det bliver en god dag på lejren.
Hør os når vi sammen og højt beder:
Fadervor…..
Amen.
Salmeforslag:
Nr. 222. Vi tror en kærlig Gud..
Aktivitetsforslag.
Det kan være en god idé at koble dagens forkyndelse med en aktivitet i løbet af dagen. Du kan bruge dette forslag eller selv finde et andet, som uddyber bibelhistorien.
Dagens aktivitet:
Kæde-tag-fat. Èt barn begynder med at være fanger. De der bliver rørt tager fangeren i hånden. Når en kæde på tre fanger den fjerde skal kæden dele sig i to. Legen slutter, når alle er fangede. Legeområdet skal afgrænses. Legen leges bedre af ulve end af bævere.
Aften.
Til lederen.
Aftenandagten lægges som en del af aftenens program. Lige før historien om Oscar kan du lade børnene fortælle, hvad morgenens bibelhistorie handlede om. Begynd med at spørge: ”Hvad var det, der skete i historien, som vi havde i morgenandagten?” Hvis I har brugt aktivitetsforslaget, kan du eventuelt brug det i samtalen.
Formålet med Oscarhistorien er at bringe nogle temaer fra bibelhistorien ind i en fortælling, som børnene lettere kan identificere sig med. Børnene behøver ikke nødvendigvis at kunne forstå sammenhængen på en voksen måde, men bibelhistorien, Oscarhistorien og bønnerne giver måske børnene nogle gode ord og billeder at tænke på. Denne dag er sammenhængen enkel: Man følger ikke Jesus for at få penge for det. Glæden, livet, hverdagen, sammenhængene – det er det, der har værdi. Bemærk at Oscar i historien udtaler ordet disciple forkert – du skal læse: ”diskiple”.
Fortæl børnene, at under andagten skal de være stille og lytte. Især under bøn er det vigtigt at lære børn, at de skal være fuldstændig tavse indtil de i kor beder fadervor.
Salmeforslag:
Nr. 123 Nu går solen sin vej..
Oscar-fortælling.
Mobilen ringede og Oscar tog den. Det var Andreas fra klassen. Hej ”fisker”, sagde Oscar (friskt!). ”Ved du godt at dit navn er fra Bibelen”, fortsatte han. Oscars mor stod ved siden af og skrællede kartofler til aftensmaden. Oscar stod ved spisebordet, hvor hans skoletaske lå. Bøger, penalhus, en madkasse, en seddel fra klasselæreren, en lommeregner, en knækket lineal og et fodboldblad lå strøet ud over hele bordet. ”Ja, - det kan jeg godt. – Fint! – Yes – Det har jeg. - Nåh.. – det var da ærgerligt! – Hvad? – Ja, - hm! Godt! – Så ses vi!”
”Hvad var godt, Oscar?” Mor så mistroisk på Oscar og pegede med skrællekniven hen på spisebordet medens hun satte en hånd i siden. Oscar lagde mobilen på bordet og lagde med hurtige bevægelser skolebøgerne i tasken.
”Nåh, - det var Andreas – hans boldpumpe er knækket, så jeg har lovet at komme hen på boldbanen, så jeg kan pumpe hans bold op med min”
”Altså Oscar: For det første skal du være færdig med lektierne. For det andet skal vi spise kl. syv, når far kommer hjem og for det tredje…”
”For det tredje skal jeg hen til Andreas og de andre for at spille fodbold på banen”, sagde Oscar utålmodigt. Øjnene blev blanke.
”Det er i også i orden, Oscar”, sagde hans mor. ”Tag det nu roligt. Du kan sagtens nå det hele. Gå nu ned og hent den pumpe og læg den klar og kom så op og læs færdig”
Oscar skyndte sig ned i kælderen efter boldpumpen. ”Jeg er færdig!” råbte han på vej ned ad trinene. Kort efter kom han trampende op og lagde pumpen hårdt på bordet. ”Hvem har haft den sidst”, halvskreg Oscar.
”Hvad er der nu galt?” Oscars mor vendte sig om med kartoffelgryden i hænderne. ”Den er knækket. Man kan da ikke pumpe en bold med den!” Oscar var ophidset.
”Tag det roligt. Vi har en reservespids i den lille skuffe i kælderen”. Oscars mor var den type, som kunne huske hvor alle ting lå. Hun stillede gryden på komfuret, drejede på knappen og gik ned ad trappen. ”Hvorfor kaldte du Andreas for ”fisker”, Oscar” ”Jamen, det er fordi vi har hørt den historie i kristendom i dag. – om at Jesus ansætter nogle diskiple”.
”Disciple, Oscar! Ikke diskiple – og man kan ikke sige, at Jesus ansatte dem. De fulgte bare med. Måske har de også ind imellem arbejdet - det er svært at vide helt præcist”
”Jamen, fik de så overhovedet ikke noget for det? – Det var da åndssvagt”
”Nej, ikke penge i hvert fald. Oscars mor skruede den knækkede spids ud af boldpumpen. ”I øvrigt skal du ikke kalde Andreas for ”Fisker” bare fordi du lige har hørt den historie med ”menneskefiskerne”. Det er for fjollet. Kald Andreas ”Andreas” og ikke al muligt andet. Mor rakte Oscar boldpumpen – hun havde allerede skruet den nye spids på.
Kl. halv ni kom Oscar hjem igen. Hans mor og far kunne høre på lydene i bryggerset, at det havde været fedt.½
”Hvad er det?” Mor pegede på Oscars sorte pande.
”Jeg headede et mål”
”Hvad så med det?” Far pegede på Oscars fuldstændig møgbeskidte venstre ben, arm og skulder”
”Peter taklede. Men ved I hvad: Der er flyttet en ny dreng hertil. Må han godt komme i morgen? Han skal begynde i skolen på mandag, og de skal hente deres sidste ting i morgen formiddag, og så kan han komme i morgen efter skole.”
”Sikke en masse du fik ud af den aften – og uden at få penge ud af det! Har du lagt pumpen på plads?”
”Pumpen! – Åh nej!” Oscar så bedende hen på sin far. ”Den ligger lige bag ved målet op mod hegnet. Far, gider du????”
”Ja, ja. Skynd dig ud i bilen, så henter vi den med det samme”
Oscars far kiggede undersøgende på Oscars beskidte bukser, da han satte sig ind i bilen.
”Hvad mente mor med at du ikke fik penge for at spille fodbold?”
”Nåh.. Det er fordi, Andreas ringede, og han hedder jo det samme som én af de diskiple, som Jesus ansatte, og den historie har vi hørt i dag i skolen”
”Nej, Oscar! Ikke diskiple. Disciple. I øvrigt blev de vist ikke ansat.”
”Nåh, nej. Det sagde mor også.”
”Nåh, men det var da godt, - så har du da lært lidt i dag – hvis du altså kan huske det”
Far svingede bilen ind ved banen.
”Disciple, disciple, disciple, disciple… ” Oscar hviskede det på vej over banen og tog pumpen bag målet”
”Tak far!” Oscar satte sig ind i bilen igen.
Aftenbøn
Vi vil folde hænderne og bede:
Kære Gud!
Tak for denne dejlige dag på lejren.
Vi får ikke penge fordi vi leger med hinanden.
Vi får ikke penge, fordi vi siger noget sødt til hinanden.
Vi får ikke penge, fordi vi gør, hvad vi bliver bedt om.
Men det vi har fået i dag er en dejlig dag, fordi vi har leget, været søde og hjulpet hinanden.
Tak for leg, søde ord og hjælpen fra de andre.
Fadervor…
Amen.
Sang:
Syng bæver-/ulvebønnen.
Fodvaskningen
Morgen.
Til lederen om forberedelsen.
Forud for andagten skal du læse hele andagten igennem. Overvej om du vil gøre som beskrevet her eller lave noget om. Bestem derfor om du vil læse bibelhistorien op eller genfortælle med dine egne ord. Hvis du vælger at fortælle er det en god idé at læse teksten nogle gange og skrive stikord ned. Fortæl evt. historien højt for dig selv.
Til bibliodrama skal du beslutte, hvordan du fordeler rollerne blandt børnene. Desuden skal du forberede dig på, hvordan du kan organisere bibliodramaet på pladsen eller i lokalet.
Overvej ved salmevalget børnenes evne til at læse.
Til lederen om baggrunden for bibelhistorien.
Fortællingen om fodvaskningen finder sted lige før påske. Læs også Luk 22, 24-30, der danner indledning til fortællingen om fodvaskningen i Johs. 13, 1-17.
Det var almindeligt at man samledes for at spise det traditionelle påskemåltid sammen. Når man mødtes for at spise sammen, var der altid et vandfad klart, så man kunne få vasket hænder og fødder, så man var ”ren” til at spise. Man sad/lå på hynder på gulvet, så fødderne var ikke ”gemt væk” under bordet!
Beretningen om, hvordan Jesus vasker disciplenes fødder, findes kun i Johannesevangeliet. Den finder sted under det sidste måltid, Jesus deler med sine disciple - dér, hvor de andre evangelier fortæller om, hvordan Jesus bryder brødet og skænker vinen. Derfor er fortællingen ofte blevet sammenlignet hermed. Nogle lægger vægten på, at fodvaskningen skal symbolisere nadvermåltidet til ihukommelse af Jesus, andre lægger vægten på, at Jesus gør sig til tjener for sine disciple og viser dem, hvordan de skal tjene andre. Her lægges vægten på det sidste.
Det kan i øvrigt nævnes, at vand ofte indgår som et symbolsk, livgivende element i Johannesevangeliet. Her betyder vandet fællesskab med Jesus, ligesom brødet og vinen ved nadveren.
Salmeforslag:
Nr. 176 Du som gir os liv og gør os glade
Bibelhistorie.
Fortalt efter Johannesevangeliet, kap. 13, 1-17.
Nu vil jeg fortælle en historie for jer. Den handler om Jesus og hvordan han overrasker sine disciple. I skal høre godt efter, for om lidt skal vi dramatisere fortællingen:
”Det er min plads!”. Peter kom Jakob i forkøbet og skyndte sig at sætte sig. Jesus havde sat sig på hynden midt for bordet. Peter og Jakob skændtes om en af pladserne ved siden af Jesus. De sad på hynder på gulvet, for sådan sad man til bords dengang.
”Årh”, sagde Jakob, ”Du tror altid, du er noget særligt”. Han var helt vild i øjnene.
”Stop! Lad nu være med at skændes denne aften” Jesus satte sig op. ”Verdens konger og stormænd skændes om, hvem der har mest magt og bestemmer mest, men jeg vil hellere spørge jer: Hvem er størst: Den, der har fået lagt sig til bords på den bedste plads, eller den, som er tjener for ham?”
Det var lige før påske. Det var blevet mørkt og Jesus og hans disciple var samlet for at spise aftensmåltid sammen. Alle disciplene var der og de var ved at sætte sig.
Inden Peter eller Jakob kunne nå at svare – de vidste vist heller ikke hvad de skulle sige – havde Jesus rejst sig og var gået hen efter vandfadet, der stod ved døren. Han trak sin yderste skjorte af og bandt et håndklæde om livet. Nu så han ud som en tjener eller en slave gjorde dengang.
Uden at sige et ord satte han sig på knæ med vandfadet ved siden af, lige ved fødderne af den nærmeste discipel. Han begyndte at vaske de snavsede fødder, tørrede dem i håndklædet og gik videre til den næste. Der var så stille i rummet, at man ville have kunnet høre en knappenål falde til jorden. De eneste lyde var vandets rislen og vandfadets skramlen mod gulvet, da Jesus rykkede videre til den næste.
Peter trak fødderne til sig: ”Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder!”
Jesus så op på ham: ”Hvis jeg ikke må vaske dine fødder, kan du ikke være sammen med mig i mit rige”
Disciplene så på hinanden. De tænkte alle sammen på det der med ”mit rige” eller ”min fars rige” som Jesus snakkede om, og om det han havde fortalt dem; at han skulle dø. Var det himmelen han snakkede om? Tænk hvis de ikke måtte være med dér?
Peter så helt ulykkelig ud og sagde så: ”Jamen, så også mine hænder og mit hoved”.
Men Jesus rystede på hovedet med noget, der lignede et smil: ”Det er ikke nødvendigt”.
Da han var færdig, så han på disciplene og sagde: ”Nu er I alle rene. Forstår I hvorfor jeg vaskede jeres fødder?”
Disciplene rystede på hovedet.
Jesus fortsatte: ”Jeg har vist jer, hvordan I skal være mod hinanden. Jeg er jeres Herre, men alligevel har jeg vasket jeres fødder. Sådan skal I også gøre gode ting mod hinanden. Den ene er ikke finere end den anden. Tag jer af hinanden og hjælp den, der har brug for hjælp. Elsk hinanden ligesom jeg har elsket jer. Og lad os nu spise sammen!”
Bibliodrama:
Til lederen.
Alle børnene kan være med til at dramatisere aftensmåltidet omkring bordet. Husk, det skal foregå ”på gulvet”, som man spiste dengang. Alle skal kunne høre, hvad du læser. Du kan enten lade børnene selv melde sig til at spille rollerne eller du kan bede nogen gøre det. Fortæl og vis hvor døren er, hvor vandfadet står etc. Brug gerne rekvisitter – det vigtigste er et fad og et håndklæde. I kan også blot vælge at mime det.
Læs historien igen og lad børnene begynde at spille deres rolle samtidig med at du læser – evt. med kortere pauser, så børnene kan nå at spille deres rolle. De må bruge al deres fantasi. Undervejs i fortællingen stopper du op og siger: ”Frys”. Det betyder, at alle skal stå helt stille, og nu skal du stille børnene nogle spørgsmål, - f.eks. de spørgsmål, som står nedenfor.
Stykket kan evt. øves/spilles en gang før du ”fryser” og stiller spørgsmål.
Roller:
Jesus
Jakob
Peter
10 andre disciple
Flere – kan godt sidde med ved bordet eller være tjenere
Spørgsmål:
Spørgsmål til Jakob:
Hvad tænker du, da Peter snupper pladsen, lige for øjnene af dig?
Blev du sur eller skuffet?
Hvem er din bedste ven af dem, der er til stede? Hvorfor? Hvad med de andre?
Spørgsmål til Peter:
Er du glad for den plads, du fik?
Hvorfor vil du sidde der?
Hvor tror du de andre helst ville sidde, hvis de ku’ vælge?
Spørgsmål til de andre:
Synes I, det er retfærdigt at Peter får pladsen ved siden af Jesus? Hvorfor/ hvorfor ikke?
Hvem af dem tror I, Jesus bedst kan lide?
Kan han bedre lide Jakob og Peter end jer andre?
Hvad kunne Jakob have sagt i stedet for at blive sur, da Peter satte sig på den plads, han havde udset sig?
Spørgsmål til Jesus:
Hvorfor vasker du dine venners fødder?
Er nogle af dine venner mere værd end andre?
Når I er færdige med bibliodramaet skal I sætte jer i en samlet gruppe og være stille.
Bøn.
Vi vil folde hænderne og bede:
Kære Gud!
Tak fordi vi må stå op til denne dag og være raske og friske.
Vi glæder os til alt det, vi skal lave i dag – vil du være med os
og give os en masse gode oplevelser sammen.
Tak fordi vi er skabt til at være sammen på din jord.
Vil du hjælpe os til at være gode venner,
til ikke at holde nogen udenfor, men i stedet for
hjælpe hinanden, så vi alle får en god dag.
Fadervor…..
Amen.
Salmeforslag:
Nr. 222 Vi tror en kærlig Gud
Aktivitetsforslag:
Det kan være en god idé at koble dagens begyndelse og afslutning sammen med en aktivitet. Det kan være en aktivitet, børnene skal lave i løbet af dagen, sådan som det er tænkt her. Den kan også laves lige før/efter forkyndelsen. Find eventuelt på din egen aktivitet i stedet for. Det vigtigste er blot, at den siger noget om dagens bibelhistorie eller dens pointe.
I dag: Fodvaskning! Lad børnene to og to vaske og tørre hinandens fødder. Du bestemmer tidspunktet. Der kan sikkert opstå en del skrig, når de kilder hinanden under tæerne – så det er ikke en god aktivitet, dér hvor du vil have mest ro. På den anden side kan det nok være en dejlig og tiltrængt oplevelse på en lejr; at få vasket fødder.
Du kan også finde på en anden aktivitet, der handler om at ”tjene hinanden”, f.eks. at de i dagens løb skal lægge mærke til, når en anden hjælper dem. Eller: at de skal hjælpe en anden med noget. Om aftenen kan du få dem til at sige, hvordan de er blevet hjulpet/ har hjulpet. Snak i fællesskab om oplevelserne.
Aften.
Til lederen.
Aftenandagten lægges som en del af aftenens program. Lige før historien om Oscar kan du lade børnene fortælle, hvad morgenens bibelhistorie handlede om. Du kan begynde med at spørge: ”Hvad skete der i den historie, som vi hørte om i morges?” Hvis I har brugt aktivitetsforslaget kan du eventuelt bruge det i samtalen.
Formålet med Oscarhistorien er at bringe nogle temaer fra bibelhistorien ind i en fortælling, som børnene lettere kan identificere sig med og dermed skabe en sammenhæng. Snak eventuelt om, hvad dagens pointe er. Denne dag handler det om at ingen er finere end den anden og om at vi skal tjene (hjælpe og have omsorg for) hinanden. I fællesskab med Jesus er vi alle lige.
Fortæl børnene, at de under andagten skal være stille og lytte. Især under bøn er det vigtigt at lære børn, at de skal være stille indtil de i kor beder fadervor.
Salmeforslag:
Nr. 127 På en grøn plet ved byen
Husk opsamling på dagens aktivitet. Se under ”Morgen, aktivitetsforslag”
Oscar-fortælling.
Josefine var i rigtigt dårligt humør den dag. Der var ikke noget, der var noget ved. Det var startet allerede inden hun stod ud af sengen. Mor havde måttet råbe på hende mange gange i dag - hun kunne bare ikke komme ud af fjerene. De skulle også have gymnastik i de første timer. Det kunne hun bare slet ikke forstå, at man skulle have så tidligt på dagen. Det var da ikke rimeligt.
I gymnastiktimerne var hun faldet og havde fået hudafskrabninger på knæene, da de spillede basketball. Det var fordi Oscar havde skubbet hende. Deres lærer, der var dommer, troede ikke på at flinke Oscar havde skubbet. Øv – der var heller aldrig nogen, der troede på hende, når hun sagde noget.
Nu var det blevet spisefrikvarter. Hun sad sammen med Emilie, Clara og Rebecca. Det havde de fået lov til. De ville alle sammen gerne sidde ved siden af Clara. Hun havde altid noget spændende med i sin madpakke og så var hun bare sød. Josefine kunne næsten ikke høre hvad de andre sagde, for der var meget larm i klassen. De havde vikar i dag – og så larmede drengene altid lidt mere.
Ovre i den anden side af klassen sad Oscar sammen med nogle drenge. De havde lige fået deres mælk og var ved at lave snurretoppe, som de kaldte ”mælke-blades” ud af kapslerne (ligesom de der bey-blades). Heldigvis var deres lærer der ikke i dag, så de kunne lege med dem, mens de spiste. Det vidste vikaren ikke, at læreren havde sagt, de ikke måtte.
”Neeej, hvor er min mælk”, råbte Morten. Han skulle have en letmælk, men der var ikke flere i kassen. Der var kun en sødmælk og det kunne han ikke lide. ”Og min madpakke ligger heller ikke i min taske – min mor må have glemt at lægge den i – eller også er der nogen, der har taget den”. Mortens øjne blev blanke. ”Øv, øv, øv”.
”Skal du ikke selv huske din madpakke – det skal jeg da”, vrissede Josefine. ”Og hvem skulle have taget den?”
”Vi skal trække lod om sødmælken”, råbte Oscar.
”Ja”, støttede Josefine, ”men du skal åbenbart være med i lodtrækningen hver eneste gang”.
”Ja, og hva’ så – du ka’ vel være lige glad. Alle har lige stor chancer for at vinde”.
Vikaren brød ind: ”Det kunne også være, der var nogen, der godt ville have sødmælken i stedet for sin letmælk og så give letmælken til Morten?”
”Jamen, det er jo ikke Mortens mælk. Vi skal trække lod!” Magnus løb op til tavlen for at foretage lodtrækningen. ”Hvem vil være med?”
”Det vil jeg”, var Oscar den første til at sige.
”Og mig”, råbte Josefine. Der var et par stykker mere, der ville være med.
Oscar og Josefine havde begge to valgt det tal, Magnus havde skrevet bag sin hånd, på tavlen.
”Kan I ikke bare selv finde ud af, hvem der må få den?”, bad Magnus. ”Josefine?” ”Nej, Oscar får den ikke. Han skubbede også til mig i gymnastik i dag”. Josefine var først rigtig sur nu. Hvorfor var alting så uretfærdigt og hvorfor skulle hun gi’ sig. Nix.
”Oscar?” Vikaren havde taget over nu.
Oscar svarede tilbage: ”Nixen-bixen. Hun pylrer bare. Jeg har aldrig skubbet til hende”. Inderst inde vidste han godt, at han måske havde puffet lidt. Det ku’ også godt være, det bare drejede sig om en mælk, men han gav sig altså ikke.
Begge havde glemt Morten, der ingen mælk havde og heller ingen madpakke.
Clara rejste sig stille, tog sin mælk og sin madpakke med hen til Morten og satte sig ved siden af ham.
”Her, du må få det halve af min madpakke, vi smurte alligevel lidt ekstra i går. Og tag min mælk. Jeg har faktisk mere lyst til et glas vand”.
Der var blevet helt stille i klassen. Alle kiggede hen på Clara og Morten.
”Tak”, sagde Morten. Pludselig brændte det ikke sådan i hans øjne mere og han følte en varme indeni. Tænk at Josefine gerne ville sidde her ved siden af ham.
Oscar og Josefine så på hinanden. De havde pludselig glemt de ting, de skulle til at skælde hinanden ud for, og de grimme ting, de ville til at kalde hinanden.
Ingen af dem følte sig nu som vindere og Oscar, der allerede havde revet sødmælken til sig ved siden af den letmælk, han fik hver dag, vred sig på sin stol og skubbede sødmælken lidt væk. Så rejste han sig op, tog sine to mælk og gik hen til Morten og Clara.
”I må også godt få dem her”, sagde han forsigtigt. ”Så kan du også få en mælk, Clara. Ja, og du kan vælge om du vil ha’ sød eller let, Morten”.
Clara tog imod den ene: ”Tak, Oscar – men én er altså nok”. Hun smilede.
Aftenbøn
Vi vil folde hænderne og bede - :
Kære Gud!
Tak for en dejlig dag på lejren.
Det har ikke været en sjov dag, fordi jeg skulle tømme skraldespanden.
Det har ikke været en sjov dag, fordi jeg hjalp med opvasken.
Det har ikke været en sjov dag, fordi jeg skulle bære min vens rygsæk flere kilometer.
Men det er blevet en rigtig god dag, lige præcis fordi vi hjalp hinanden med en masse ting. Når vi er mange og hjælpes ad, bliver alting sjovere og nemmere.
Kære Gud – tak fordi jeg kan være på lejr sammen med mine venner.
Fadervor…
Amen.
Sang
Syng bæver-/ulvebønnen.
Peters fornægtelse
Morgen.
Til lederen om forberedelsen.
Forud for andagten skal du læse hele andagten igennem. Hvis der er punkter du vil gøre anderledes, overvejes de her. Bestem dig for, hvordan du vil formidle bibelteksten. Vil du fortælle eller læse nedenstående genfortælling. Hvis du vælger at fortælle er det en god idé at læse teksten flere gange og evt. skrive dine egne stikord. Fortæl evt. historien højt for dig selv. Til bibliodramaet skal du overveje, hvilke roller børnene skal have, og hvis I er en stor flok kan lederne fordele børnene på flere hold. Overvej ved salmevalget børnenes evne til at læse.
Til lederen om bibelhistorien.
Fortællingen om Peters fornægtelse kan læses hos Mattæus, Markus og Lukas i næsten enslydende udgaver. Nedenfor er der taget udgangspunkt i Mattæus´ udgave. Hvis du er særligt interesseret i de meget vigtige påskefortællinger kan du læse Matt. 21 – Matt.28 med fortællingerne om: Indtoget i Jerusalem søndag før påske, Jesu ophold i og omkring templet hvor han prædikede, påskemåltidet og tilfangetagelsen torsdag, korsfæstelsen fredag og om hvordan Jesu grav findes tom søndag (påskemorgen).
I bibelfortællingen og aftenens Oscarhistorie er der lagt vægt på at vi som mennesker svigter. Vi snubler over vore egne løfter og gode hensigter og falder så dybt, at vi må samles op bagefter. Vi skuffes, græder over egne mangler og har derfor brug for at nogen hjælper os, tager os ved hånden igen, siger god for os så vi kan begynde på en frisk. Peter var én af de fremtrædende disciple, ofte fremstillet som en karismatisk personlighed/et brushoved, men han lærte en bitter lære om sig selv den aften. Mange voksne har nok erkendt tidspunkter i deres liv hvor de svigtede og forhåbentligt fået den nødvendige hjælp til at komme videre i livet, for som for Peter kan det være smerteligt at erkende sine mangler.
Det er en kristen pointe, at vi mennesker er elskede af Gud på trods af vore svigt.
Salmeforslag
nr. 152 Jeg dansed ..
Peters fornægtelse.
Genfortalt efter Matthæus 26, 69-75
Nu vil jeg læse en historie og hør godt efter, for bagefter skal vi dramatisere den for hinanden:
Det var en torsdag aften og det var langt ud på natten. Det var i Jerusalem og det var i påsken. Det havde været en god dag, en speciel aften og en frygtelig nat. Peter sad nu på en gårdsplads i ypperstepræstens gård. Han havde det forfærdeligt. Inde i et af lokalerne var Jesus. Han var taget til fange. Der var tændt et bål på gårdspladsen. Rundt om det sad der også andre. Der gik soldater med svær og lanser. Peter tænkte på de seneste dage: Først på den fantastiske velkomst mange mennesker gav Jesus da han som en kongelig kom ind i Jerusalem om søndagen – selv om han red på et æsel! Så alle de mange, mange mennesker Jesus havde talt til i dagene derefter, og så den gode aften, de havde haft sammen med Jesus, hvor de havde spist påskemåltid sammen. Nåh, ja. Der var lige det mærkelige at Judas Iskariot var gået på et tidspunkt. Og efter måltidet var de gået ud i Getsemane have. Jesus havde været så mærkelig. Han havde bedt Peter og de to Zebedæussønner, Jakob og Johannes om at gå lidt væk sammen med sig, og Jesus havde bedt til Gud. Peter havde aldrig set Jesus så bange og fortvivlet. Og Peter var faldet i søvn – nå, ja. Det var de andre jo sådan set også – men Peter var flov over det, for Jesus blev så skuffet. Peter havde nemlig sagt til Jesus, at han aldrig ville svigte Jesus. Så havde Jesus sagt til Peter: ”Før hanen galer har du fornægtet mig tre gange.” Det viste jo altså, hvor træt og overkørt Jesus var – og helt uden dømmekraft, tænkte Peter. En mand lagde et stykke træ på bålet. Gnister føg mod himlen. Det var ved at blive køligt. Gnisterne lyste op. En pige, som havde stillet sig ved bålet, det var én af ypperstepræstens tjenestepiger, så indtrængende på Peter. ”Du var også sammen med ham galilæeren, Jesus”, sagde hun. Men Peter nægtede det og sagde, at han ikke vidste, hvad hun talte om. Så rejste Peter sig og gik væk fra de andre og hen til porten, hvor han stillede sig i håb om ikke at blive genkendt. Men også henne i porten blev Jesus genkendt. En anden tjenestepige, som ville være populær blandt de unge mænd, som stod der, gik over mod Peter og sagde: ”Han der var sammen med Jesus fra Nazareth” Men Peter nægtede det igen og bandede for at de andre skulle kunne høre, at han ikke var en rigtig troende. Hjertet hamrede i brystet på Peter. Han blev varm og så sig nervøst omkring. De unge mænd stod og snakkede lidt sammen. Peter kunne ikke høre, hvad de talte om, men så kom de over imod ham med en fakkel. Peter vendte siden til dem og skuttede sig. ”Jo, sandelig er du også en af dem. Man kan høre det på den måde, du snakker,” sagde mændene. Men Peter bandede, - Nu gad han fandeme snart ikke høre mere vrøvl og flere beskyldninger om at han var èn af dem, der var sammen med Jesus! Mændene så mistroisk på ham. En hane galede. Det fik Peter til at huske på det, Jesus havde sagt: ”Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange” og Peter havde svaret, at om så det skulle koste ham livet, ville han aldrig fornægte Jesus: Peter havde altså lovet Jesus, at han aldrig ville sige, at han ikke hørte sammen med Jesus. Nu var der bare gået nogle få timer, og Peter måtte indrømme, at han var hunderæd og ikke til at stole på, for han havde allerede 3 gange sagt, at han ikke hørte sammen med Jesus. Peter gik udenfor gårdspladsen, ud i en mørk krog langs gaden. Der satte han sig og græd.
Bibliodrama.
Til lederen
Du introducerer børnene til bibliodramaet ved at bede dem lytte godt til bibelhistorien. Fordel nedenstående roller mellem børnene. Du kan evt. selv finde på flere eller udelade nogen, afhængigt af antallet af børn. Forklar børnene, hvor der skal spilles: Bålet, porten, udenfor porten, osv. Læs teksten og lad børnene mime handlingen. Et par gange i løbet af gennemlæsningen siger du ”frys” og børnene skal stå stille. Så stiller du børnene spørgsmålene nedenfor, evt. suppleret med dine egne. Der er ikke nogle rigtige og forkerte svar, for svaret afspejler det, som børnene oplever.
Roller:
Peter.
Første tjenestepige
Anden tjenestepige
Folk rundt om bålet
Folk i porten
Soldater.
Spørgsmål:
Spørgsmål til Peter:
Hvad tænkte du, da du sad om bålet?
Hvad tænkte du, da du hørte hanen gale?
Hvordan havde du det, da du sad ude på gaden og græd?
Hvilke følelser havde du, da du sad rundt om bålet og vidste, at Jesus var taget til fange?
Hvorfor råbte du op ude i porten?
Hvilke følelser havde du, da du sad på gaden og græd?
Spørgsmål til første tjenestepige:
Hvad tænkte du, da du så Peter sidde ved bålet?
Hvorfor fortalte du, at Peter var sammen med Jesus?
Spørgsmål til de mænd, som sad rundt om bålet:
Hvordan er det at sidde rundt om bålet i den kolde nat?
Hvad har I lagt mærke til, der sker i aften?
Spørgsmål til anden tjenestepige:
Hvorfor er du så interesseret i at sige, at Peter har været sammen Jesus?
Spørgsmål til folk i porten:
Hvad var det, der fik jeg til at være nysgerrige?
Hvad havde I tænkt, at der skulle ske med Peter?
Når I er færdige med bibliodrama, skal I sætte jer i en samlet gruppe og være stille.
Bøn.
Vi skal folde hænderne og bede:
Kære Gud.
Tak for denne morgen, hvor vi er samlede for at høre bibelhistorie, synge og bede sammen.
Tak fordi vi kan være sammen på spejderlejr.
Vi beder om, at denne dag må blive en god dag for os alle sammen.
Vi beder om, at du vil passe godt på vores familie og vores venner.
Hør os når vi sammen beder:
Fadervor..
Amen.
Salmeforslag:
Nr. 176 Du, som gir os liv..
Aktivitetsforslag.
Det kan være en god idé at koble dagens forkyndelse med en aktivitet i løbet af dagen. Du kan bruge dette forslag eller finde et andet, som uddyber bibelhistorien.
Dagens aktivitet:
Sanglegen: Èn elefant kom marcherende..
Aften.
Til lederen.
I genfortællingen af Peters fornægtelse og Oscarhistorien er et af menneskets vilkår beskrevet: Vi svigter og er ikke i stand til at leve op til hverken vore egne krav eller andres forventninger. Vi svigter, - nogle gange svigter vi groft. Der er forskel på den voksne mands og barnets svigt, men fælles er det, at vi lover noget, som vi ikke holder, og det kan få konsekvenser, og vi kan få det meget dårligt med os selv.
Gennemlæs evt. morgenens historie en gang mere og forbered dig på, hvad du vil sige til børnene om den.
Fortællingen om Peters fornægtelse er en skarp beretning om én af Jesu mest fremtrædende disciple, som viser menneskets tilbøjelighed til at fornægte sit tilhørsforhold, hvis noget er på spil. Det er dette svigt, som forsøges forklaret i Oscarhistorien, hvor drengen Oscar godt ved, hvad han bør gøre, men alligevel ikke gør det. Før du læser Oscarhistorien, kan I sammen gennemgå bibelfortællingen om Peters fornægtelse. Du kan f.eks. indlede med at spørge: ”Hvad skete der i den historie, som vi hørte i morges”
Salmeforslag:
Nr. 126 Når den store sol..
Oscarhistorien.
Der var en lidt træt stemning i køkkenet. Oscars mor havde besluttet at lave brændende kærlighed: Rigtig hjemmelavet kartoffelmos, brunet bacon og fordi det var datoen for lillesøsters dåb skulle de også have dessert. Der var den tradition i Oscars familie, at på Oscars og lillesøsters dåbsdage skulle de have fars eller mors livretter fra da de var børn. Oscar kunne se på mor, at hun var træt – hun sagde heller ikke så meget. De havde aftalt om morgenen, at far skulle skynde sig hjem fra arbejde, så de kunne spise kl. halv syv. Mor skyndte sig med det hele. ”Jeg skal nok hjælpe,” sagde Oscar. Så tog han avisen fra i går fra bordet i køkkenet og gik ind i stuen. Der var tegnefilm i fjernsynet. Oscar blev stående og stirrede ind i fjernsynet. Lillesøster var ude i køkkenet sammen med mor. Hun ville piske flødeskum og Oscar kunne høre, at lillesøster havde sprøjtet ud over bordet med håndmikseren. Lillesøster ville røre i kartoffelmosen, men det var gået galt, og hun havde spildt ud over grydens kant. Oscar sad og så tegnefilm. Så ville lillesøster dække bord, men hun væltede en buket blomster, som stod på bordet, kunne Oscar høre. Oscar listede udenfor og cyklede lidt rundt. Først kl. fem minutter i syv kom far drønende hjem i bilen. Oscar sparkede en bold væk fra indkørslen og gik med far ind. Inde i køkkenet sad mor på en stol. ”Jeg er ked af at jeg kommer for sent hjem, sagde far og tog gryden med kartoffelmos og hældte kartoffelmosen over i en glasskål. Oscar tog to sodavand fra køleskabet og for ligesom at vise sin gode vilje tog han glasskålen med kartoffelmos for at sætte den over på bordet. Men skålen gled ud af hænderne på Oscar og faldt mod gulvet, hvor den splintredes og al kartoffelmosen sprøjtede ud over gulvet og op på låger og stoleben. I det øjeblik gik det op for Oscar, at han havde svigtet mor. Han havde lovet mor at hjælpe i køkkenet, men han havde i stedet set tegnefilm i stuen. Han havde ladet mor være alene med lillesøster under madlavningen selv om Oscar godt vidste, at mor var meget træt og derfor havde svært ved både at passe lillesøster og at lave mad samtidigt – og Oscar var bare listet udenfor for at lege. Han havde spillet hjælpsom overfor far ved at tage de to sodavand fra køleskabet og derved ladet som om han havde hjulpet mor – og nu havde han ødelagt hovedretten. Oscar brast i gråd og løb ind på sit værelse, hvor han gemte sig under dynen.
Der gik 10 minutter. Så kom mor ind på værelset. Oscar lå på maven med ansigtet boret ned i puden. Han holdt hænderne om nakken i skam. Mor kom hen til sengen. Oscar mærkede, hvordan mor langsomt omfavnede ham. Oscar begyndte at slappe mere af. ”Kom”, sagde mor, ”vi skal have en leverpostejmad og en dejlig dessert. Det er jo lillesøsters dåbsdag” Oscar vendte sig om mod mor. ”Undskyld mor”.
Aftenbøn.
Kære Gud!
Vi vil så gerne gøre det godt for andre.
Men vi svigter.
Vi vil så gerne tro, at vi er så hjælpsomme.
Men vi svigter.
Vi vil så gerne være trofaste over for både mennesker og dig, Gud.
Men vi svigter.
Når vi opdager, at vi
ikke kun gør det godt
ikke kun er hjælpsomme
ikke kun er trofaste:
så har vi brug for din tilgivelse
så har vi brug for kærlighed
så har vi brug for at nogen tror på os.
Fadervor…
Amen.
Sang
Bæver- ulvebøn.
Vandringen til Emmaus
Morgen.
Til lederen om forberedelsen.
Forud for andagten skal du læse hele andagten igennem. Overvej om du vil gøre som beskrevet her eller lave noget om. Bestem derfor om du vil læse bibelhistorien op eller genfortælle med dine egne ord. Hvis du vælger at fortælle er det en god idé at læse teksten nogle gange og skrive stikord ned. Fortæl evt. historien højt for dig selv.
Til bibliodrama skal du beslutte, hvordan du fordeler rollerne blandt børnene. Desuden skal du forberede dig på, hvordan du kan organisere bibliodramaet på pladsen eller i lokalet.
Overvej ved salmevalget børnenes evne til at læse.
Til lederen om baggrunden for bibelhistorien.
På tredjedagen efter Jesu korsfæstelse er disciplene ifølge evangelierne samlede i et hus i Jerusalem. Maria Magdalene, Maria og Salome går ud til graven for at salve liget, men finder graven tom. Senere på dagen går to modløse disciple tilbage til Emmaus, hvor de kommer fra. Emmaus var sandsynligvis en landsby ca. 20 km nord-vest for Jerusalem. Undervejs finder der en dialog sted mellem de to disciple om alt det, der er sket de seneste dage, og de får følgeskab af den fremmede mand (Jesus), der forklarer dem meningen med det hele. Jesus følger os, når vi er ved at miste håbet og meningen. Vi indgår i dialog med hinanden og hos Jesus kan vi finde en mening i vort liv. Dog skal vi ikke genkende Jesus som et menneske til stede i kød og blod, men af ånd. Teksthenvisning: Luk 24, 13-32(33) + Mark 16, 1-8 om påskemorgen.
Salme:
Nr. 93 Nu titte til hinanden
Bibelhistorie.
Fortalt efter Lukas 24, 13-32.
Nu vil jeg fortælle en historie for jer. Den handler om de mennesker, der var Jesu venner og derfor helt fortvivlede og kede af det, efter at han var blevet korsfæstet og var død. De forstår det simpelthen ikke...slet ikke da det viser sig, at liget er væk! Men nu skal I høre godt efter, for om lidt skal vi dramatisere fortællingen:
Maria Magdalene, Salome og den anden Maria var kommet tilbage efter at have været ude og se til Jesu grav. De var gået derud om morgenen, tre dage efter at Jesus var blevet korsfæstet.
De var hurtigt kommet tilbage igen, helt hvide i ansigterne og havde fortalt de andre disciple, at Jesus ikke mere var i graven. Han var bare væk. De havde mødt en mand i hvidt tøj, der havde sagt at Jesus lever!
Disciplene havde rystet på hovederne: ”Det kan ikke lade sig gøre. En der har været død tre dage kan umuligt blive levende igen. Og hvordan skulle han kunne komme ud, når der var sådan en stor tung sten for indgangen til graven? De har nok flyttet liget, eller også er der nogen, der har stjålet det!”
Resten af dagen snakkede de om det. De var ude at kigge ved graven – det var rigtigt nok – den var tom.
To af disciplene, Stefanus og Kleofas, gav op. ”Vi har ikke mere at gøre her i Jerusalem. Vi spilder tiden. Han kommer ikke tilbage igen, han er jo død”, sagde Stefanus. ”Vi tager hjem til Emmaus”, sagde Kleofas, ”hvis vi går nu kan vi være hjemme i aften, der er ikke meget mere end 10 km mod nord at gå”.
De sagde farvel til de andre disciple, der vist heller ikke syntes de havde meget at blive der for, nu hvor Jesus var død.
På vejen talte Kleofas og Stefanus om alt det, der var sket de sidste dage. ”Mon der virkelig er nogen, der har stjålet liget”, spurgte Stefanus, ” hvad vil de dog med det? Der var jo hverken fine smykker, guld eller penge lagt i graven sammen med ham”. Kleofas rystede på hovedet: ”Næh…” - og skulle til at fortsætte, da han så ud af øjenkrogen, at en fremmed var nået op på siden af dem. Han var alene og det så ud til at han gerne ville følges med dem.
”Hvad er det, I går og taler om”, spurgte den fremmede.
”Er du den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket?”, svarede Stefanus tilbage, ”Ved du ikke, at Jesus fra Nazaret er blevet dømt til døden og korsfæstet?”
”Han var en stor profet”, tilføjede Kleofas.
”Mægtig i gerning, mægtig i ord”, nikkede Stefanus, ”Vi troede, han var Messias. At han var den, der skulle komme og befri os fra romernes besættelse”.
”Men en af hans venner hjalp romerne med at fange ham og han blev dømt af det store råd og præsterne og korsfæstet i fredags”
De gik lidt i tavshed. Stefanus tænkte på hvor forfærdeligt det var, da han blev korsfæstet og på, hvor meget han savnede Jesus. Det føltes bare tomt nu. Han havde været meget sammen med ham, især de sidste uger.
”Og nu ved vi ikke, hvad vi skal tro”. Kleofas brød tavsheden. ”Kvinderne, der var ude ved graven i morges kom tilbage og fortalte, at de troede, de havde set en engel, og at graven var tom. Englen havde sagt at Jesus lever! Men bagefter var vi selv ude og se, og det var rigtigt nok at graven var tom”.
”Den fremmede så underligt på dem: ”Behøver det være så svært at forstå? Tror I ikke på det, profeterne har sagt? Har I glemt at Messias skulle dø for at sejre?
Stefanus rynkede brynene: ”Kan du ikke lige prøve at forklare det?”
Mens de gik videre forklarede den fremmede dem det hele. Han fortalte om profeterne og om Jesus. De genkendte det meste af det, han fortalte, og det hele føltes som om, det var sket i går. Kleofas’ hjerte begyndte at banke hurtigere og Stefanus blev helt forpustet.
Pludselig var de ved vejen ind til Emmaus. Den fremmede ville gå videre, men Stefanus sagde: ”Nej, gå med os ind. Det er ved at blive mørkt. Der er mad nok, der hvor vi skal spise”
Da maden kom på bordet og der var blevet sagt ”værs’go’ ” tog den fremmede brødet, velsignede det, brækkede det midt over og gav dem hver et stykke.
”Jesus! Mester” udbrød Stefanus og Kleofas i munden på hinanden. For det VAR virkelig ham! Nu genkendte de ham og sprang op.
De så på hinanden og med ét var Jesus forsvundet. De stod stadig med brødet i hånden. ”Hvor var vi blinde. Selvom han ikke så ud, som den Jesus, vi kender, var det ham. Hele den måde han forklarede det hele for os…det varmede inde i mig. Med mit hjerte ved jeg, det var ham”, sagde Stefanus.
”De andre skal have det at vide…at Jesus lever!”, sagde Kleofas, ”Lad os skynde os tilbage til Jerusalem. Det er næsten mørkt, men månen lyser godt op, så vi kan nok finde vejen. Neej, det er bare så stort det her!”
Bibliodrama:
Til lederen.
Denne fortælling udspiller sig i flere dele. Børnene kan dramatisere kvinderne ved graven og deres hjemkomst først – ganske kort – og derefter skal stykket handle om de to disciple på vej til landsbyen Emmaus. Lad børnene selv melde sig til at spille rollerne eller bed nogen gøre det. Der kan være fordele ved at du på forhånd fordeler rollerne, men omvendt har børnene tit selv en ide om, hvem de gerne vil være. Fortæl og vis hvor grav-scenen, huset og vejen er. Rekvisitter kan bruges, men er ikke nødvendige her. I kan mime/lade som om der er en tom grav, brød og vin m.v.
Læs historien igen og lad børnene begynde at spille deres rolle samtidig med at du læser – evt. med kortere pauser, så børnene kan nå at spille deres rolle. De må gerne improvisere lidt også.
Undervejs i fortællingen stopper du op og siger: ”Frys”. Det betyder, at alle skal stå helt stille, og nu skal du stille børnene nogle spørgsmål, - f.eks. de spørgsmål, som står nedenfor.
Stykket kan evt. spilles først og spørgsmålene stilles bagefter.
Roller:
Maria Magdalene
Salome
Maria
Kleofas
Stefanus
Andre disciple
Den fremmede/ Jesus
Spørgsmål:
Spørgsmål til kvinderne:
Har det været en helt almindelig dag, I har haft? Hvad er der sket?
Hvad så I, da I kom ud til graven?
Spørgsmål til alle disciplene:
Troede I på kvindernes historie om at liget var væk?
Hvad tror I, der er sket med Jesus? Hvor mon han er nu?
Spørgsmål til Kleofas:
Hvorfor gik I hjem mod Emmaus?
Hvordan var dit humør?
Hvordan havde du det, da I gik tilbage til Jerusalem for at fortælle, at I havde mødt Jesus?
Spørgsmål til Stefanus:
Var du ked af det, da du gik fra Jerusalem og de andre disciple? Hvorfor?
Hvem troede du, det var, der kom og fulgtes med jer? Kunne du have gættet det?
Hvad sagde manden og hvad mente han?
Når I er færdige med bibliodramaet, skal I sætte jer i en samlet gruppe og være stille.
Bøn.
Vi vil folde hænderne og bede:
Kære Gud!
Vi takker dig for denne nye dag, hvor vi kan høre fuglene synge
og se alt det grønne på din jord.
Tak for sol og regn.
Tak for blæsten og det blikstille vejr
Vær med os i dag, når vi skal lege sammen
Tak fordi du følger med i det hele,
ligesom Jesus fulgte med disciplene
- også selvom vi ikke kan se dig
Lær os at følges med den, der trænger til det
og lytte til vores venner.
Hør os når vi sammen beder:
Fadervor…..
Amen.
Salmeforslag:
Nr. 152 Jeg dansed i samme nu
Aktivitetsforslag:
Det kan være en god idé at koble dagens begyndelse og afslutning sammen ved hjælp af en aktivitet. Det kan være en aktivitet, børnene skal lave i løbet af dagen, sådan som det er tænkt her. Den kan også laves lige før/efter forkyndelsen. Find eventuelt på din egen aktivitet i stedet for. Det vigtigste er blot, at den siger noget om dagens bibelhistorie eller dens pointe.
I dag:
Lad børnene være hemmelig ven for en anden.
Bed dem om at prøve at hjælpe, snakke med, følges lidt med eller gøre andre små ting over for den, de er ven for – uden at blive opdaget. Lad dem om aftenen gætte på, hvem der var deres ven.
Aften.
Til lederen.
Aftenandagten lægges som en del af aftenens program. Lige før historien om Oscar kan du lade børnene fortælle, hvad morgenens bibelhistorie handlede om. Du kan spørge: ”Hvad var det, der skete i den historie vi hørte i morges?” Hvis I har brugt aktivitetsforslaget kan du eventuelt bruge det i samtalen.
Formålet med Oscarhistorien er at bringe nogle temaer fra bibelhistorien ind i en fortælling, som børnene lettere kan identificere sig med. Børnene behøver ikke nødvendigvis at kunne forstå sammenhængen på en voksen måde, men bibelhistorien, Oscarhistorien og bønnerne giver måske børnene nogle gode ord og billeder at tænke på. Denne dag er en af pointerne, at der kan være ting, der er næsten umulige at forstå, men som alligevel pludselig kan gå op for en, hvis de bliver forklaret rigtigt. Ligesom det sker for disciplene. En anden pointe kan være at man ikke vandrer alene, når man er modløs og har mistet alt håb. Først efter et stykke tid opdager man at der faktisk var nogen, der støttede en.
Fortæl børnene, at under andagten skal de være stille og lytte. Især under bøn er det vigtigt at lære børn, at de skal være fuldstændig tavse indtil de i kor beder fadervor.
Salmeforslag:
Nr. 126 Når den store sol er slukket
Kort samtale om andagt og aktivitet.
Oscar-fortælling.
”Kære dagbog” skrev Oscar, ”i dag har jeg lært at lytte til min mor. Hun er alligevel ikke så dum”. Mere nåede Oscar ikke at skrive, før han faldt i søvn med dagbogen ved siden af sig.
Dagen var begyndt helt anderledes. Han var ikke vågnet op i sin egen seng, men i sin mor og fars. Han kunne ikke huske, hvordan han var kommet der.
”Nåh…drillede mor…kunne du ikke undvære os i nat?”
Oscar tyggede videre i tavshed. Han syntes mor var ret fjollet at høre på. Han rullede med øjnene.
”Du gik vist mest i søvne, min ven. Men det var da hyggeligt at du kom ind til os”.
”Hmmm…” Oscar syntes egentlig selv, han var blevet for stor til det.
Gå i søvne…det er egentlig noget underligt noget, tænkte Oscar, man ved ikke selv, hvor man går hen og i det hele taget at man går!
Det mindede ham om den historie de hørte hos præsten forleden dag. Oscar går til junior-konfirmand-forberedelse.
Den handlede om to af Jesu venner, der bare gik og gik. De snakkede godt nok sammen, vidste også, hvor de var på vej hen, men de kunne overhovedet ikke se, at den mand, der pludselig indhentede dem, var deres ven, Jesus. De troede også han var død, for han var jo blevet korsfæstet.
Det var som om de gik i søvne, tænkte Oscar, og drømte – indtil de pludselig kunne kende Jesus.
”Oscar” Det var mors stemme. ”Du sidder og falder i staver over morgenmaden”.
”Nå ja”, Oscar vågnede op. ”Jeg må hellere skynde mig nu”
”Ja! Det tror jeg også! Du skal være i skolen om 20 minutter”, sagde mor.
På vej til skolen mødte Oscar Magnus fra klassen. De havde aftalt, at han skulle med ham hjem i dag så de begyndte at snakke om, hvad de skulle lave.
”Vi kan spille fodbold”. Oscar var helt vild med det lige for tiden, og han gik næsten konstant rundt med en fodbold på sig, slæbte den med sig over alt.
”OK, eller spille playstation”, foreslog Magnus.
”Hey…der kommer vores lærer – så må vi hellere skynde os ind”. Magnus pegede på skolen, der nu lå foran dem.
I frikvartererne spillede de fodbold. De blev aldrig trætte af det.
I sidste frikvarter skød Søren bolden langt væk, da han skulle tage et frispark tæt på mål. Der var et stort område med tætte, små træer og buske ved siden af fodboldbanen. Der var også tjørnebuske, så det var ikke let at komme frem dér.
De troede den var røget derud, så de ledte og ledte.
”Nej, jeg kan altså heller ikke finde den”, stønnede Anders forpustet, da han som den sidste mand kom ud af buskadset.
De havde nu ledt 10 min. Det ringede ind igen.
”Arh..hvor irriterende”, tænkte Oscar, ”nu har han skudt min bold væk”.
Efter skoletid ledte tre af dem, der havde spillet også – og bolden var ikke til at se nogen steder.
Da Oscar kom hjem sammen med Magnus beklagede Oscar sig til sin mor over den forsvundne fodbold. Han og Magnus var kommet ind ad døren, mens de diskuterede og diskuterede, hvor mystisk det var, at bolden var væk, og hvor irriterende det var. De skulle jo have brugt den nu. Herhjemme. Hvorfor skulle det lige være hans bold, der blev væk? Det var Oscars bold, der var blevet væk i skolen – eller var det? Oscar nåede ikke at tænke mere, for lige pludselig stod mor med en bold i hænderne. Oscar kunne straks kende den – jo, det var hans!
”Er det den her, du leder efter?”
”Ja! Hvordan er den kommet her?”. Oscar troede, den kom henne fra skolen – måske havde en af klassekammeraterne været forbi med den.
”Den her har da ligget herhjemme hele tiden, nede i kælderen, hvor du skød den ned for tre dage siden – kan du ikke huske det? Kom her – så skal jeg forklare dig det, hvis det er så svært at forstå”. Mor puffede til ham og grinte.
Langsomt begyndte Oscar at slappe af og forstå hvordan det hele hang sammen: To bolde…en i skolen og en herhjemme…hvordan kunne han glemme, at han ikke havde haft sin med i skole de sidste dage.
Næste dag, da de kom i skole, viste det sig at pedellen havde fundet bolden – som tilhørte klassen – og lagt den op i klassen med en lille hilsen ved; ”I troede jeg var væk, men jeg er dukket op igen!”
Aftenbøn
Vi vil folde hænderne og bede - :
Kære Gud!
Nogle gange kan ting være svære at forstå
Matematik kan være svært at forstå
At en stor bold pludselig kan blive væk
er mystisk
Hvor du findes Gud, forstår jeg ikke altid
Tak fordi jeg ikke er alene
men har mine venner og de voksne,
der prøver at svare på mine spørgsmål
Sammen kan vi snakke om det, vi ikke forstår
Tak for en god dag.
Fadervor…
Amen.
Sang
Syng bæver-/ulvebønnen.