Da Mowgli havde lært en masse af Baloo og Bagherra og Fader Ulv, syntes han efterhånden, at han kunne alt og sagtens kunne klare sig selv.
Han begyndte at færdes på egen hånd, og blandt andet snakke med aberne. Han var træt af at høre på alle reglerne og gad ikke rigtig høre på Baloo og de andre længere. Baloo blev vred på ham, da han hørte, at han havde snakket med aberne, for de var ikke værd at omgås, og det skulle han lade være med. Mowgli syntes det var noget værre sludder, men han kunne da godt lade være med at snakke med dem, hvis det var så vigtigt for Baloo.
Men så en aften, mens Mowgli lå og sov sammen med sin ulvefamilie, kom aberne listende og kidnappede ham. Han vågnede faktisk ikke engang lige med det samme, selv om aberne svingede bort med ham fra træ til træ. Dem, der havde lært ham alt – havde gjort alt, hvad de kunne, for at han skulle passe på ikke at komme til at havne i abernes flok, men det var alligevel ikke nok. De var selvfølgelig meget kede af det, da de hørte, at aberne havde taget ham med til den glemte by. Men selv om Mowgli godt kunne lide Baloo og Bagherra og Fader Ulv, så hørte han alligevel ikke ordentligt efter deres advarsler, fordi han troede, han var klog og stærk nok til at klare sig selv. Han fortrød det nu, da aberne flygtede bort med ham, for nu kunne han selv se, at det var rigtigt, hvad de havde sagt.
Bibeltekst: luk.6, v. 47-49
Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et mennesker, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.
Forklaring
Det er mærkeligt. Selv om vi har hørt en ting mange gange, kan vi indimellem godt gøre det stik modsatte af det, vi fik at vide, vi skulle. Det kan være fordi, vi ikke gider vaske op, eller fordi vi bare hellere vil noget andet.
Nogle gange har vi det også sådan med Gud. Vi ved egentlig godt, hvad han gerne vil have os til. Vi ved godt, når vi gør noget, han ikke synes så godt om, men vi har alligevel lidt svært ved at lade være. Vi synes jo også godt, vi må bestemme lidt selv og gøre det, vi selv har lyst til.
F.eks. kan det være, vi har drillet Karl Oscar henne i skolen. Vores forældre har sagt, at det skal vi lade være med. Lærerne har sagt, at vi skal være gode ved Karl Oscar. Vi ved godt, at det er forkert at drille ham, - men det er så sjovt, og vi kan ikke lade være med det. Engang imellem får vi nok dårlig samvittighed og lover os selv, at nu vil vi holde op med det. Men det er svært.
Jesus siger i bibelteksten, at det ikke er nok at lytte til hans ord. Vi skal også handle derefter. Ellers bliver vores hus ødelagt, ligesom huset, der var bygget uden sokkel styrtede sammen. Eller ligesom Mowgli bliver vi trukket væk fra dem, vi gerne vil være sammen med. Når vi gør det forkerte, bliver vi også trukket væk fra Gud. Gud vil jo gerne være sammen med os. Derfor advarer han os også mod alle de ting, der kan trække os væk fra ham. Han hvisker os i øret, når vi gør noget ondt og giver os dårlig samvittighed. Den stemme skal vi altid huske at lytte til, så det ikke går os ligesom Mowgli, der pludselig blev borte fra Baloo og Bagherra.
Bøn
Kære gode Gud!
Vi takker dig for livet, du har givet os. Tak fordi du hver dag lærer os, hvordan du vil, vi
skal gøre. Lær os altid at lytte til, hvad du siger til os. Lær os at være gode ved hinanden,
og hold os altid tæt til dig, så vi kan leve godt og trygt. Vil du høre os, når vi sammen
beder: Fadervor…
Sang
Kære Far, til slut vi bede