I dag er halloween en fest, som fastelavn og jul. Især i Nordamerika bliver denne højtid fejret, men også i Irland, hvorfra traditionen oprindeligt stammer, er det også en festdag.
Halloween er en fest, som hovedsageligt bliver fejret af børn, der klæder sig ud, og dette har intet med nogen form for religiøs overbevisning at gøre.
Fænomenet ’Trick or Treat’ (ballade eller slik) er noget af det man kinder bedst fra den engelsksprogede Halloween. Børnene går udklædt fra hus til hus, banker på og langt de fleste huse har da også slik klar til børnene.
Man forbinder også halloween med græskar. Som tidligere nævnt startede man med at skære ansigter ud i for eksempel roer, og traditionen stammer også fra Irland. Her stammer også historien om ’Jack O’, en løgner og bedrager, som gjorde onde ting i sin levetid. Ved list lokkede Jack djævelen op i træ, hvor han havde skåret et kors, der fangede djævlen. Jack lovede at slippe djævlen løs, hvis han lovede at holde op med at rette på ham hele tiden. Men Jack holdt ikke sit ord, og da han døde var der hverken plads til ham i himmelen eller helvede. Derfor måtte an svæve hvileløst rundt mellem de verdener. Djævlen fik dog lidt ondt af Jack og gav ham et stykke glødende kul i en roe, til når han nu skulle vandre mellem himmel og helvede.
Da traditionen kom til USA valgte man at bruge græskaret da det var lettere at skære i og større, så mulighederne blev flere. For at skræmme de onde ånder lavede man ofte uhyggelige ansigter i græskarrene, og på grund af historien med Jack O, bliver det ofte kaldt Jack O Lanternen.