Allehelgensdag/ aften
Denne første del omhandler den danske del, som vi kender som allehellgensdag/aften. Efterfølgende vil der komme et stykke om Halloween-kulturen, som naturligvis i stort omfang er det samme.
Den 31. oktober er allehelgensaften, dagen efter kaldes allesjælesdag eller allehelgensdag. Da den katolske kirke havde så mange martyrer og helgener, at de ikke kunne opkalde en særlig dag efter dem alle sammen. Derfor blev allehelgensdag indført ca. 610 af Bonifacius IV som en mindefest for martyrerne og de døde.
Efter reformationen i 1536 blev det en mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro samt for reformationen, fordi det var allehelgensaften at Luther slog sine teser op på døren i Wittenberg. I 1770 afskaffede Struensee 22 helligdage, herunder også allehelgens- og allesjælesdag 1. og 2. november.
Allehelgensdag blev dog i en vis forstand bibeholdt - nu falder den dog i stedet på den første søndag i november og er en mindedag for afdøde, der var med til at sprede kristendommen, samt som et minde om reformationen. Og ikke mindst for at mindes de sognebørn der er døde.
Dagen findes både i den romersk-katolske kirke, den græsk-katolske kirke og i vor egen protestantiske folkekirke. Fælles for alle er, at man mindes de døde. Men hvordan det gøres, er der stor forskel på.