Fundamentalisme skaber ofte problemer. Fundamentalisme er ikke lig terrorisme, men når vi snakker hellig krig er det ofte i disse grupper problemerne starter. Det findes inden for alle religioner, den meget konkrete opfattelse af hvordan skrifterne skal forståes. Det kan være et problem at tage alt i de hellige skifter bogstaveligt, da de er flere tusinde år gamle, og samfundene over alt har jo ændret sig meget siden da. Der er blevet indført love og regler, der ulovliggør ting skrevet i det hellige skrifter.
Medierne og almindelig misforståelser kan godt lede til den opfattelse, at fundamentalisme kun findes i jødedom og islam. Ikke mindst fordi politik ofte bliver blandet med religionen. Men fundamentalisme findes og så inden for kristendommen. For eksempel Jehovas Vidner. Men det er som sagt ikke terrorisme at være fundamentalist. Det er bare svært for mange at forstå.
Men hvad er så terrorisme? Terrorisme er når man bruger vold til at opnå sit mål. Terrorister har ofte politiske eller religiøse overbevisninger, de ønsker at påtvinge andre. Brugen af vold bliver også brugt til at skræmme befolkninger for at gøre opmærksom på problemer for den pågældne gruppe.
De fleste terror metoder er blevet udviklet i begyndelsen af 1900-tallet. I Irland opfandt man den tidsindstillede bombe og modstandsbevægelserne og de indvoldverede lande under verdenskrigene har også været med til at udvikle terror. Eller ideer til virkeliggørelsen af terror.
De fleste af de handlinger der bliver beskrevet som terrorhandlinger er dele af organisationer, der er veletablerede. Det ser man også når forskellige organisationer påtager sig forskellige bombninger eller lignende. Det er grupper, som mener samfundet er forkert eller uretfærdigt indrettet, eller at enkelte grupper bliver diskrimineret. Terrorhandlinger kan også udløses af provokationer, som vi kan se i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Terroristerne mener ikke politisk dialog eller dialog i det hele taget kan løse problemerne og tyer derfor til vold, og retfærdiggør volden med netop begrundelsen at dialog ikke er løsningen.
Men det vi i den vestlige verden opfatter som terrorhandlinger , bliver ofte opfattet anderledes andre steder. Når grupper vil oprette uafhængige lande eller stater, mener de pågældende tilhængere naturligvis at de kæmper som befrielseshær, og at det er den eneste rigtige måde at gøre det på.
Det er derfor vigtigt at man lærer at skelne mellem rigtig og forkert og ikke mindst huske at man ikke kan tillægge jihad årsagen til hellig krig. (se Diskussion)