• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Forkyndelse » Månedens dryp » Påske

Forkyndelsesdryp - påske

Var Jesus en profet?

C. S. Lewis – ham der var forfatter til Narniabøgerne udtrykker et sted:/upload/pyntebilleder/209x_forskellig_hoejde/tro139.jpg

 

”Et menneske der blot var et menneske, men sagde de ting Jesus sagde, ville ikke være en stor morallærer. Han ville enten være sindssyg – på linje med en mand der påstår at han er et hårdkogt æg – eller også ville han være djævlene selv. Du må selv træffe dit valg. Enten var og er dette menneske Guds søn, eller også er han en galning eller noget værre… men fri os fra det nedladende vås om at han var en stor menneskelig lærer. Den udvej har han ikke givet os. Det var ikke hans hensigt.”

 

I John. 6,48 Jeg er livets brød” (side 161 i Den Ny Aftale øverst). Det lyder da sindssygt! Hvad ville vi gøre, hvis vi på gaden mødte en mand der sagde, at han var livets brød? Jeg ville nok mene, han havde brug for psykologhjælp.

 

Muslimerne mener ikke at Jesus var Guds søn, men at Jesus var en profet der forkyndte Gud. Nogle mennesker tror ikke på Jesus som Guds søn, men som en livsfilosofisk lærer.

 

Mange steder i biblen giver Jesus gode almen nyttige råd, som fx når han siger: ”Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.” (Matt 7, 12 s. 18 nederst i Den Ny Aftale) Det er et klogt råd – og det findes i næsten alle religioner! Men Jesus siger også ting som ikke kan tolkes livsfilosofisk. Når Jesus kalder sig selv ”Livets brød”, eller en ”vinstok” (Joh. 15,5 s. 178 m i Den Ny Aftale) eller ”indgangen” (John 10,7 s. 169 m i Den Ny Aftale) – hvordan skal vi så tolke det? Det giver ikke nogen mening at tolke det som moral eller gode råd. Så måske har C. S. Lewis fat i noget. Enten var Jesus gal eller også var han Guds søn.

 

Det er så svært at tro på at Guds søn stod op fra døden!

Ja, det er faktisk så svært, at jeg dårligt nok tror det. Men jeg har et håb om at det er sandt, så jeg håber og tror det!

 

I Jacob Rönnows lille bog ”Gud og hvermand” er en fortælling om musene i undergrundsbanen. Musen Sofus som bor i Londons undergrundsbane drømmer en dag om noget blødt grønt noget, som man kan sove i, og som har en stor blå kuppel foroven. De andre mus fortæller ham, at det er naturen han har drømt om, men at det kun er et eventyr. Men Sofus beslutter sig for at forlade alt, og går ud for at søge efter naturen. Vi hører ikke om han finder den. Men Sofus har håbet om, at den findes et sted derude – og en tro på at han finder den. Sådan har jeg det også med Guds søn. Jeg ved virkelig ikke om det er sandt at Jesus stod op af graven, men jeg håber det – og tror det.  

 

 

/upload/ikoner/fofatter_mgroen.gif Anna Jensen
/upload/ikoner/fotograf_mgroen.gif Jakob Carlsen