Jul

Julebud til eftertanke fra Julemandens land

I morgen er det årets korteste dag. – men her hvor jeg bor, 300 km. nord for polarcirklen på Grønlands vestkyst, kan man måske næppe tale om dag, da solen slet ikke står op. – men i morgen er vi halvvejs gennem polarnatten.

Midt på dagen, bliver der alligevel ret lyst, og hele den sydlige himmel kan bølge af lyserøde og orange nuancer fra en solopgang, som vi bare ikke får del i. Vi ser kun et genskin fra den sol, vi først ser igen i midten af januar.

I går var der klart vejr, og fjeldene stod helt skarpe mod himlen. På mit arbejde slukkede vi lyset inden døre for bedre at kunne nyde det smukke syn. – og så slog det mig, om det var sådan vi holdt jul.. –

At vi går så meget op i at alting skal være som det plejer, at vi når det hele, så vi ender med helt at slukke lyset inde i os selv og stå og betragte et genskin af den julefred, som vi ikke nåede at få del i. – fordi vi var udenfor rækkevidde.

Jeg tror ikke det er ikke sådan Gud tænkte sin julefred brugt! – det minder følgende linier os om:

(Fra Den Danske Salmebog, nr. 129)

	Mette Mandrup
	Mette Mandrup