At sige tak…
Dansk idræts forbund kører fortiden en kampagne om at sige tak til de frivillige. Og hvis man ikke kan finde ud af at sige tak, kan man bare sige ”fiskekutter” ”ballonskipper” eller ”autoværn”. For det er åbenbart rigtigt svært at få sagt tak til de frivillige. Som spejderledere kender vi det godt. Vi gør en kæmpe indsats og de fleste forældre og børn tager det som en selvfølgelighed. Men 
husker vi selv at sige tak?
I Luk 17,11-19 (Læs hele teksten her) helbreder Jesus ti spedalske. Kun den ene af de ti kommer tilbage og takker ham. Jesus undrer sig over det, ligesom vi i dag kan undre sig. Tænk at blive helbredt for en livstruende sygdom, og så ikke engang takke for det?
En spejderleder lærte engang sine spejdere at bede aftenbøn: ”Man kan altid bede Fadervor – det er den bøn Jesus selv lærte sine disciple. Men vil man gerne sige noget mere, så skal man finde noget at sige tak for, før man beder om noget”
Jeg tror, spejderlederen havde en god pointe. Det er så let at ønske sig en ny cykel, at man var bedre til matematik eller at man slap for at skulle til tandlæge. Men det er også vigtigt at takke for det gode man får. Selv på de aller mørkeste dage kan man finde noget at takke for. Der er dage, hvor bare ingenting lykkes og man mest bare har lyst til at gå hjem under dynen – men så kan man jo takke for, at man i det mindste har en dyne! Eller takke for at man har venner man kan ringe til, eller at man fandt en parkeringsplads da man havde brug for den. Der er altid noget at takke for – vi skal bare huske det. Forskere siger at religiøse mennesker lever længere. Kan det have noget at gøre med at de bliver mindet om det gode i livet og er taknemmelige for det?
Syng evt. nr. 3 i salmebogen: Lovsynger Herren min mund og mit indre
Læs evt. i Salmernes bog i biblen sl. 103, 1-22
Eller gå i kirke søndag d. 9. sep. Her prædikes der over teksten om de ti spedalske.
|
Anna Jensen |
|
Martin Busborg |