Der er utroligt mange paralleller imellem det, vi gerne vil med vores spejdere og det Gud gerne vil med os. Og det skyldes bl.a. at vi tager udgangspunkt i det samme, nemlig det enkelte menneske. Lige som vi gerne vil være med til at skabe hele, selvstændige unge mennesker, sådan vil Gud også meget gerne hjælpe os til at finde os selv. 
Det kan godt lyde noget langhåret, men det er det egentligt ikke.
I bund og grund drejer det sig om, at vi hver især skal finde vores stærke side(r), og samtidigt lære at acceptere og leve med det, som vi ikke lige har et medfødt talent for. Både hos os og hos Gud er der en forståelse for, at denne udvikling af ét menneske giver langt mere mening hvis den finder sted i et fællesskab med andre. Det er derfor vi har kirker og menigheder. Det er derfor vi har grupper og patruljer. Det er oplagt at fejre gudstjeneste sammen og det er lige så oplagt at fejre Sunrise sammen.
Den 1. august 2007 har vi en helt unik chance for at være os - midt mellem millioner af andre spejdere. Og når vi aflægger vores spejderløfte sammen denne morgen, så gør vi det samme, som vi gør søndag morgen i kirken, når vi siger Trosbekendelsen. Vi sætter nemlig ord på at det her, der handler om mig, men ikke mig alene. Det er mig, der er på rejse gennem livet, men jeg rejser heldigvis sammen med rigtigt mange andre.
Rigtig glædelig Sunrise.
|
Berit W Berg |
|
Niels Christian Bendixen |