”Hvad skal du så lave i dag?” spurgte Bævermor. Hun og Bæverfar sad stadig med en kop bark-the efter morgenmaden i Bæverbo. ”Det ved jeg ikke…” svarede Bæver. Han lå på sofaen med en Super-Bæver-tegneserie. Det var lørdag, og han skulle ikke i skole. Måske gad han slet ikke lave noget i dag. Det kunne være fedt bare at blive liggende her med tegneserien hele dagen. Han tog et par sider til.
Bævermor og Bæverfar var færdige med theen og rejste sig. De kiggede på Bæver, men de sagde ikke noget. Da de havde ryddet morgenmaden væk, gik de ud i køkkenhaven begge to. Bæver læste videre.
Til sidst blev han færdig med tegneserien. Skulle han tage en mere? Nej – nu havde han pludselig lyst til, at der skulle ske noget. Han ville gå hen til Ræv og spørge, om han ville med en tur ud i skoven. Ræv havde altid en god ide til noget, man kunne lave.
Ræv ville gerne med ud. Snart løb de to venner sammen af sted gennem skoven. ”Hvem kommer først hen til det store egetræ?” spurgte Ræv og spænede af sted. Han elskede at løbe om kap – men han vandt også altid. Bæver var ikke nær så hurtig som Ræv.
”Det gør du” sagde Bæver, ”men prøv og kom her og se! Jeg har fundet nogle mærkelige kogler! Hvorfor ser de sådan ud, tror du?” De fleste skæl var flået af den grankogle, Bæver stod med, og resten af koglen så noget flosset ud. Ræv kom hen og kiggede. Så snuste han til koglerne. ”Hvis jeg ikke tager helt fejl, er det Egern, der har lavet dem der”, sagde han.
I det samme kunne de høre noget pusle i grenene over deres hoveder. ”Hej” lød en glad stemme. ”Hvad laver I – må jeg være med?” Det var Egern.
”Hej Egern” sagde Bæver og Ræv i munden på hinanden. ”Vi stod lige og så på de her kogler. Har du lavet dem?” ”Ja, ja” svarede Egern. ”Sådan kommer kogler altid til at se ud, når vi egern gnaver i dem. Grankogler er det bedste jeg ved… de der er fra i går – jeg glemte vist at rydde op efter mig!” smilede Egern. ”Men skal vi ikke lave noget?”
De tre venner løb videre gennem skoven. Ræv forrest, Bæver lidt bagved og Egern fra gren til gren over dem. Pludselig standsede Ræv og snuste i luften. ”Hvad er det jeg kan lugte, hvad er det dog, jeg kan lugte?” spurgte han.
”Måske er det det her?” foreslog Bæver. Han stod med en lille mærkelig klump, der så ud som en blanding af hår og fjer og andre småting. Egern kom ned til dem og de stod alle sammen og kiggede på det mærkelige, som Bæver havde fundet. Ræv snusede igen. ”Jeg ved det!” sagde han så. ”Det er jo uglegylp”.
”Det er det nemlig” lød en stemme bag dem. De gav alle tre et hop af forskrækkelse. Ingen af dem havde hørt Ugle lande bag dem. ”Når ugler har spist, bliver der altid noget til overs, som vi gylper op igen. Det ser sådan der ud” forklarede Ugle.
”Nå, men skal vi ikke videre?” foreslog Egern. Hun var ikke så tålmodig. De fire venner fortsatte gennem skoven. Ræv og Bæver løb nede på stien, Egern sprang fra gren til gren, og Ugle fløj højt over deres hoveder.
Ræv standsede. Han havde fundet noget. De var i nærheden af søen, og jorden ved stien var våd og blød. De fire venner kiggede på de spor, som Bæver havde fundet. ”De der spor har jeg en gang set i en bog” sagde Ugle. ”De er fra en frø”. I det samme kunne de høre, at Ugle havde ret.
Kvæk – kvæk - kvæk lød det lige i nærheden, og Frø dukkede op fra krattet ved søen. ”Hej med jer” sagde Frø. ”Jeg hoppede lige rundt og kedede mig lidt. Laver I noget sjovt? Må jeg være med?” Det måtte han selvfølgelig gerne.
De stod lidt og diskuterede, hvad de skulle finde på. Som sædvanlig havde Ræv en rigtig god ide: ”Vi skal finde flere spor i skoven. Bæver og mig har allerede fundet Egern, fordi der lå kogler, Ugle fordi der lå uglegylp og dig, Frø, fordi vi kunne se dine fodspor”.
Det syntes de alle sammen, kunne være sjovt. De fik hele dagen til at gå med at finde spor i skoven. Der var både spor efter rådyr og nogle fra Rævs familie. Der var også spor efter nogle mennesker, som havde haft en hund med og flere forskellige fuglespor. Frø og Ræv var hver gang hurtigst til at finde sporene, men de fleste gange var det Ugle, der vidste, hvad det var for nogen spor, de havde fundet.
”Det der har jeg en gang set i en bog”, sagde han hele tiden.
Til sidst blev de trætte af at lege sporleg. ”Skal vi ikke bade?” foreslog Frø – det var det bedste, hun vidste. Så badede hun sammen med Bæver. Ræv soppede lidt, men Egern og Ugle kunne ikke lide vand. Bæver fandt på, at de kunne kaste pinde ud i vandet, som han og frø kunne hente.
Da Bæver var kommet i seng den aften, kom Bævermor ind til ham. ”Havde du en god tur i skoven?” spurgte hun. ”Ja, mig og Ræv mødte både Ugle og Egern og Frø, og vi fandt en masse spor, og mig og Frø var ude og bade. Vi havde det rigtig sjovt” fortalte Bæver. ”Så var det da godt, at du ikke blev liggende og læste Super-Bæver hele dagen?” sagde Bævermor. ”Det lyder som om, du har fået en hel del mere ud af dagen på den her måde”.
”Men det var bare hele tiden Ræv og Frø, som fandt sporene” sagde Bæver. ”Og det var Ugle, som først kunne gætte, hvad det var for nogen. Hvorfor er der ikke noget jeg er rigtig god til?” ”Men det er der da også!” sagde Bævermor. ”Du er rigtig god til at være en god ven og til at sørge for, at alle kan være med til det, I leger! Det er da noget af det bedste at være god til!”
Bæver sukkede. Han syntes, det var noget lidt kedeligt at være god til. Men det var nu meget rart alligevel, at Bævermor sagde det.
”Godnat mor”. ”Godnat Bæver, - og sov godt”.