Vippemærke. Det vil sige, at mærket kan tages af ulve, juniorspejdere eller spejdere.
Gennem dette mærke skal spejderen opleve at det er sjovt at være spejder. Hensigten er samtidig at spejderen oplever at legen er med til at skabe fællesskab og udvikle kreativitet. Idéen med dette mærke er derfor at gøre legen til en naturlig del af spejderarbejdet.
Som leder er det vigtigt at vise at man kan indøve mange færdigheder gennem lege.
For at få dette mærke skal spejderen gennemføre mindst syv af følgende ni opgaver:
-
Fremstille et spil raftebowling
-
Være med til at bygge sæbekassebiler og lave et væddeløb
-
Finde mindst tre lege fra gamle dage, sætte jer ind i dem og lege dem
-
Fremstille jeres eget skakspil, ludo eller backgammon, både bræt og brikker
-
Spille gigantisk kryds-og-bolle hvor I selv er brikker
-
Lære tov-lege
-
Være med til at opføre en pilehytte
-
Deltage i tre forskellige former for stafetløb
- Lave patruljens eget spil og skrive reglerne ned