Gennem opgaverne til mærket får spejderen et bedre kendskab til og forståelse for den internationale del af spejderarbejdet.
Kontakten kan eventuelt skabes på JOTA eller JOTI, der afvikles hvert år i 3. hele weekend i oktober måned. For at få mere information om JOTA/JOTI kan Korpskontoret kontaktes.
For at få dette mærke skal spejderen gennemføre mindst syv af følgende ni opgaver:
-
Skrive sammen med udenlandsk spejder i mindst tre måneder - fortælle om hvad patruljen laver på et patruljemøde
-
Kontakte DTI (distriktets internationale instruktør) og finde spejdertilbud i udlandet for spejderens aldersgruppe. Kontakten til DTI kan skabes gennem distriktschefen eller Korpskontoret.
-
Deltage i en lejr med udenlandske deltagere og invitere dem til at deltage i en aktivitet sammen med spejderens patrulje
-
Planlægge et patruljemøde sammen med en spejder fra udlandet, gennemføre det og sammenligne erfaringer fra patruljemødet. Dette kan eventuelt gøres sammen med punkt 1.
-
Kontakte udenlandske spejdere i 3 forskellige lande og indsamle deres spejderlove. Lad patruljen finde ligheder og forskelle og diskutere disse på et patruljemøde.
-
Lære nogle sange og sketcher som du har fået tilsendt fra en udenlandsk spejdertrop
-
Undersøge hvilket tredjeverdensprojekt KFUM-Spejderne arbejder med, og skrive en artikel til gruppe- eller kirkebladet om det
-
Sende nogle opskrifter på traditionel dansk spejdermad til en udenlandsk trop og på samme måde få opskrifter på spejdermad fra udlandet. Afprøv opskrifterne på patruljens næste tur.
-
Kende sin uniform og vide hvad alle mærkerne betyder, og kunne forklare dette på et fremmed sprog, f.eks. engelsk