Grøn spejder er et miljømærke. Det har den hensigt at spejderen får en forståelse for hvordan naturen fungerer såvel lokalt som globalt. Det kan skabe en debat om hvad miljø og miljøbevidsthed betyder, og ud fra det få en forståelse heraf. Det skal give spejderne en forståelse af sammenhængen mellem vore handlinger og konsekvenserne for det miljø vi er en del af.
For at få dette mærke skal spejderen gennemføre mindst syv af følgende 11 punkter:
-
Debattere med patruljen hvad man kan gøre for at skabe en bedre balance i naturen - lav f.eks. herefter plancher der viser patruljens synspunkter
-
Lave en vindmølle, en bølgemaskine eller en vandmølle som kan producere strøm
-
Udbygge patruljens lejrplads med et primitivt køleskab og en høkasse til at spare på energien
-
Lave en bruser hvor det vand der bruges bliver opvarmet ved hjælp af en solfanger
-
Skrive en artikel, f.eks. til lokalavisen, eller lave en fotoserie om hvad man selv kan gøre for at forbedre miljøet
-
Lave en strand- eller byrensningsdag eller en genbrugsindsamling af f.eks. flasker, papir og/eller tøj
-
Besøge et vandkraftværk, en vindmølle eller en anden omformer af vedvarende energi
-
Undersøge hvad forskellen er på økologisk og traditionelt landbrug, f.eks. ved at besøge et landbrug, dyrke økologiske grøntsager eller lave økologisk mad
-
Fremstille plastic af normale fødevarer
-
Kortlægge forureningsgraden i byen ved at undersøge forekomster af lav forskellige steder i byen
-
Finde ud af hvad der sker med affald og spildevand i lokalområdet. Spejderen kan sammen med patruljen f.eks. besøge et rensningsanlæg, en genbrugsstation eller en forbrændingsanstalt.
Idéer fra aktivitetsdatabasen
Der blev fundet 2 aktiviteter
- KFUM-Spejderne hjælper samfundet
Løfte en del af det ansvar vi som KFUM-Spejdere har overfor samfundet og at give den enkelte spejder oplevelsen af at gøre noget godt for andre. - Kend dit affald
Kend dit affald
De unge får viden om den lokale affaldshåndtering og bliver bevidste om deres egen betydning og indsats. Understøtter specialmærkerne Naturvogter pkt. 8 samt Grøn Spejder pkt. 11.