• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Arbejdstræ » Basismærker » Bøg

Basismærke 6: Bøg

Basismærket Bøg stiller krav til spejderen om at kunne klare sig selv på alle fem aktivitetsområder. Arbejdet med mærket giver spejderen en god viden om mange svære ting - og spejderen lærer også at danne sig en mening om dybere emner.

 

/upload/inspiration/arbtrae/boeg_stor.gifBøgen er det vigtigste løvtræ i de danske skove, og den flotte lysegrønne bøgeskov er samtidig et sikkert tegn på at det er blevet forår. Bøgens styrke og gode bearbejdningsegenskaber gør at den kan benyttes til mange forskellige ting, lige fra ispinde til møbler og gulve. Den store spejder har samme alsidighed som bøgen - han har mange forskellige kvaliteter.

 

For at få basismærket Bøg skal spejderen:

 

Natur

  • Have oplevet naturen i solopgangstimen (fra før solopgang)
  • Have fundet, beskrevet og fulgt en fødekæde så langt som muligt
  • Kende til forskellen mellem økologiske og traditionelle produkter

 

Friluftsliv

  • Have gennemført en primitiv tur langt fra civilisationen
  • Have været på en nattevandring og have haft ro omkring sig selv og taget sig tid til fordybelse
  • Kende til de nødvendige tilladelser for at kunne færdes i naturen
  • Kende til stjernerne og kunne finde Nordstjernen
  • Have klatret på en klatrevæg, i træer eller på pæle eller have været på en dagstur i kano

 

Lejrliv

  • Have planlagt og foretaget et indkøb til en patrulje- eller troptur hvor man tager hensyn til kvalitet, holdbarhed og sundhed
  • Have planlagt, dimensioneret og gennemført et større pionerarbejde
  • Kende træsorternes brændværdi og glødeevne
  • Kunne bruge et stormkøkken forsvarligt
  • Tage ansvar for patruljens materiel

 

Tro og fællesskab

  • Have diskuteret livets store spørgsmål (kærligheden, døden, osv.) ved en debataften eller lignende og snakket om emnernes relation til kristendommen, eventuelt med besøg af præsten
  • Have arbejdet med trosbekendelsen
  • Have sat sig ind i en anden religion end kristendommen
  • Have mødt en udenlandsk spejder eller deltaget i et tværkorpsligt arrangement
  • Have haft besøg af et byråds- eller menighedsrådsmedlem i patruljen eller i troppen eller have besøgt et byråds- eller menighedsrådsmøde og snakket om demokrati
  • Kende til tjenestebegrebet og have diskuteret "dagens gode gerning"

 

Klar dig selv

  • Have lavet sin egen lejrstol, f.eks. i kulsøpionering
  • Have lavet en fotoserie der fortæller en historie fra en spejderbegivenhed
  • Kende reglerne for færdsel i skoven og på det åbne land
  • Have planlagt og gennemført en rejse med offentlige transportmidler i Danmark

 

På tværs

  • Have sat sig et mål for den kommende måned og have nået det
 

Idéer fra aktivitetsdatabasen

Der blev fundet 25 aktiviteter

  • Lad skoven komme til dig
    Kend regler for færdsel i skov og på åbent land
  • Giv spejderne ansvar
    Have haft ansvaret for noget banden/patruljen har gjort sammen.
  • Hemmelige venner
    Kende til tjenestebegrebet og have diskuteret "dagens gode gerning".
  • Ego-topia
    Kende til tjenestebegrebet og have diskuteret "Dagens Gode Gerning".
  • Kende til forskellen mellem økologiske og traditionelle produkter
    Smags- og synskimsleg med økologiske og traditionelle produkter.
  • Fortæl hvad I mener
    At spejderne tager stilling til det samfund, de lever i. At de benytter sig af nogle muligheder for at få indflydelse på lokalsamfundet
  • Samarbejde og demokrati i patruljen
    Samarbejde og demokrati i patruljen At gøre den enkelte spejder bevidst om, hvordan f.eks patruljen træffer beslutninger, samarbejder, fordeler ansvar, osv. Altså mange af de dele, begrebet demokrati dækker over
  • Borgmester på besøg
    Besøg af byrådsmedlem eller besøge byrådsmøde og have snakket om demokrati
  • KFUM-Spejderne hjælper samfundet
    Løfte en del af det ansvar vi som KFUM-Spejdere har overfor samfundet og at give den enkelte spejder oplevelsen af at gøre noget godt for andre.
  • Følg en sag i medierne
    At spejderne bliver opmærksomme på mediernes forskellige tolkning af sager - både lokalt og internationalt. At bevidstgøre spejderne om væsentligheden af at være kritisk overfor nyheder især og information generelt
  • Kan jeg gøre en forskel?
    Kende til tjenstebegrebet og have diskuteret "Dagens gode gerning". At få den enkelte spejder til at reflektere over sin egen rolle og sit ansvar overfor sine medmennesker.
  • Kend dit affald
    Kend dit affald De unge får viden om den lokale affaldshåndtering og bliver bevidste om deres egen betydning og indsats. Understøtter specialmærkerne Naturvogter pkt. 8 samt Grøn Spejder pkt. 11.
  • Brug dit affald
    At bliver opmærksomme på, at affald ikke blot er affald, og at der er mange muligheder for umiddelbar, nyttig genbrug i hverdagen.
  • En nat som flygtning
    Unge oplever at være i en flygtnings situation. Herved åbnes deres øjne for de vilkår, der gælder for uhyggeligt mange mennesker på jorden.
  • Sorter dit affald
    At vise børn og unge, at affald ikke blot er affald, og at de unge ved en målrettet indsats kan bidrage til en bedre anvendelse af vores husholdningsaffald.
  • Det store lejrbål
    Patruljen arbejder sammen om at arrangere og udføre lejrbålsunderholdning på en lejr. Det perfekte lejrbål, der vil blive husket!
  • Sund spejd - Mad og motion
    Forbrænd det du spiser. En måde at opnå forståelse for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet.
  • Weekendtur - Én tro
    Spejderne får et indblik i, hvad den kristne tro bygger på, og hvad det vil sige at være kristen
  • Én tro - Se en film om godt og ondt
    Se en god film, og snak om den bagefter At finde kristne symboler i "almindelige" film
  • På solopgangstur
    Have oplevet naturen i solopgangstimen (fra før solopgang). At opleve naturen i sin stilhed.
  • Kan man se forskel på produkter?
    Kende til forskellen mellem økologiske og traditionelle produkter. At blive opmærksom på hvordan de to dyrknings-/fremstillingsmetoder påvirker miljøet og smagen af de enkelte produkter.
  • Søspejd
    Denne arktivitet lægger op til, at troppen bruger en række møder som forberedelse til en weekendtur i søsporten og sejladsens navn.
  • Patruljeløb i en svømmehal.
    Gode råd og poster til et løb i svømmehallen
  • Patruljeløb i en svømmehal
    Er din patrulje nogle vandhunde, kan det være svært at få dem ud på løb hvis det ikke regner nok! Derfor kan du bare holde løbet i en svømmehal, så er du sikker på at hele i patruljen bliver rigtig våde! At lære, at gøre kendte ting (O-løb) på nye måder (i en svømmehal)
  • På solopgangstur
    Opleve naturen i solopgangstimen (fra før solopgang), stilheden og livet.