For at opnå et basis- eller specialmærke skal børnene efter bedste evne arbejde med aktiviteterne indtil det enkelte punkt er gennemført. Det er lederen der afgør om spejderne har arbejdet godt og grundigt med den enkelte aktivitet og behersker konkrete nye færdigheder. Den enkelte spejder skal altså hverken til eksamen eller aflægge en speciel prøve for at tage et mærke.
Centralt i arbejdsstoffet er at selve processen tæller ligeså meget som det færdige resultat. Man skal holde sig for øje at børn lærer en masse nyttigt alene gennem arbejdet med et spændende og interessant emne og under vejledningen af en engageret voksen.
Arbejdsstoffet tager udgangspunkt i de målsætninger, KFUM-Spejderne har opstilet for den enkelte spejder inden for de fem udviklingspunkter: fysisk, social, følelsesmæssig, åndelig og intellektuel udvikling. Flere steder i Arbejdstræet og de medfølgende aktivitetsblade er der henvisninger til korpsets arbejdsgrundlag og til de udviklingsområder som i sidste ende skal hjælpe barnet på vej mod en voksentilværelse.
Bemærk at enheden ofte skal arbejde med forskellige basismærker på én gang for at kunne tilgodese den enkelte spejders udvikling. Det stiller krav til arbejdsformen og lederen.
Spejderne inddrages i planlægningen
Bævere og ulve
Bævere og ulve bør løbende inddrages i at bestemme de emner, flokken skal arbejde med. Men det er næppe nogen god idé at lade dem foreslå alle emnerne. Det er lederne der kender arbejdsstoffet, og derfor er det også lederne der kommer med konkrete emner som børnene så kan drøfte og vælge imellem. Eksempelvis om næste tur skal gå til stranden eller skoven, eller om de vil bygge drager eller lave fuglefoderbræt.
Lad heller ikke børnene stemme om de konkrete forslag. Den bedste form for demokrati er, når man i fællesskab kan blive enige. Det er det vi skal lære bæverne og ulvene. Hvis ikke børnene kan blive enige, må lederne træffe valget på baggrund af drøftelserne.
Børn i ulvealderen er i et større omfang end bæverne modne nok til at tage medansvar for sig selv, deres bande og materiel. Selv om ulvene kan virke meget selvstændige, er det dog fortsat vigtigt at give dem faste rammer at være medbestemmende indenfor.
Drøftelserne i flokrådet bør foregå som en uformel og åben samtale. Da målet er at opnå enighed, er det en god øvelse for ulveungerne at lære at bøje af på egne synspunkter og tage hensyn til andres meninger. Her har lederen en stor rolle som vejleder.
Spejdere og Seniorer
Når spejderne når op i troppen er det i stabspatruljen det vedtages hvilket programstof der skal arbejdes med i troppen. Det sker på baggrund af spejdernes egne ønsker som den enkelte patruljeleder og -assistent hører i patruljerådet.
Patruljerådet er det demokratiske forum, hvor patruljens medlemmer kommer med forslag til emner eller konkrete aktiviteter for patruljen og troppen.
Spejderarbejdet har den fordel at det er aktiviteter som spejderne selv synes er interessante, og som de kan lide at lave. Troplederens opgve er at lade spejderne bestemme i så stor udstrækning som muligt, og samtidig sikre at programmet indeholder elementer inden for alle 5 udviklings- og aktivitetsområder.
