Med arbejdsstoffet følger lommebøger til hver spejder:
-
Arbejdstræet for bævere
-
Arbejdstræet for ulve
-
Arbejdstræet for spejdere

I lommebogen kan den enkelte spejder selv se og følge med i hvilke basis- og specialmærker han kan tage. Det drejer sig om 3 –4 basismærker og cirka 25 specialmærker.
Lederen kan løbende i lommebøgerne vise spejderne hvilket mærke der er tale om. Når lederen vurderer at en spejder har arbejdet tilstrækkeligt og godt med et punkt, skal han skrive sine initialer/navn ud for aktiviteten i den enkelte spejders lommebog. Bogen fungerer dermed både over for spejderen og over for hjemmet som en del af informationen og dokumentationen af hvad der foregår i spejderarbejdet.
Vær opmærksom på at målet er at hensigten med mærket opfyldes. Det betyder, at lederen kan bytte de foreslåede aktiviteter ud med andre.
Nogle mærker kræver at spejderen foretager sig ting derhjemme som kun forældrene kan kontrollere. I de tilfælde vil det være naturligt at lederen giver en seddel med hjem som forældrene kan underskrive når barnet har gennemført en aktivitet, eksempelvis at gøre rent på sit værelse eller være vicevært som det bl.a. kræves i mærket ”Håndværker”. Brevet kan udformes som et standardbrev, hvor man blot skal tilføje spejderens navn. Vigtigt er det, at det er lederen der skriver under i børnenes lommebøger når en aktivitet er gennemført.
Samtidig indeholder lommebøgerne et par praktiske oversigter som for eksempel pakkeliste.
Lommebøgerne kan bestilles ved 55º NORD.
Arbejdstræet for bævere (varenummer 504501)
Arbejdstræet for ulve (varenummer 504502)
Arbejdstræet for spejdere (varenummer 504503)