• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Inspiration » Ideer til aktiviteter » Vis

Søspejd

Denne arktivitet lægger op til, at troppen bruger en række møder som forberedelse til en weekendtur i søsporten og sejladsens navn.


"Navigare nessere est". At sejle er nødvendigt. Sådan sagde de gamle grækere (når de talte latin) og selv i dag, hvor mange broer binder Danmark sammen, har vi stadig behov for at sejle for at komme til mange af landets små-øer.


1. møde
Troppen mødes i svømmehallen. Alle skal svømme 200 meter og efterfølgende bjærge en person 50 meter. Lav en aftale med en af livredderne og få ham til at hjælpe med at lære spejderne i bjærningsteknik. Mens spejderne svømmer og bjærger lægger troplederen et lille svømmehal-orienteringsløb ud.


2. møde
På dette møde står der knob og pionering på programmet og mødet afvikles bedst i nærheden af vand. Til søs bruges et utal af knob og stik og det er en god ide at kunne de mest almindelige på fingerspidserne. Udover de i "Arbejdstræet for spejdere" nævnte er baghåndsknobet også godt at kunne hvis man f.eks. lige skal surre noget fast et sted om bord. Når I er sikre på knob og stik er det tid til at sejle en lille tur i et hjemmebygget fartøj. Det kunne f.eks. være en risbåd og i Spejderliv kan du se en tegning af hvordan sådan en bygges. Hvis I er i nærheden af Mølleåen i Lyngby eller Odense Å i Odense se kan det være at troppen vil deltage i de årlige risbådssejlads konkurrencer disse steder.


3.møde
Nu skal I snart rigtig til havs, men inden er det en god ide at kende lidt til de mest almindelige sømærker og bøjer I kan møde på vandet. I hæftet "Afmærkning af danske farvande" udgivet af Farvandsvæsenet kan I se hvordan bøjerne er ud i virkeligheden og i søkortene. Lav en lille signaturquiz med sømærker og send så dine spejdere på løb efter et kort hvor du indtegner bøjer hvor posterne ligger ved.

Så er det ved at være tid til en sejltur. Snak evt. med folk I kender der har en båd eller læg weekendturen eller sommerlejren forbi et af de mange spejdercentre der tilbyder søaktiviteter. Århus Maritim Center og Thurøbund Spejdercenter har begge forskellige typer sejlbåde I kan komme ud at sejle med på kortere eller længere ture. Adresser på de 2 centre kan findes på www.spejdercentre.dk

 

Oprettet af: Rolandposten

Læs mere

Se aktiviteten Patruljeløb i en svømmehal med ideer til møde 1
Udskriv Udskriv Send til en ven Send til en ven

Om aktiviteten

Alder: Fra 12 til 17 år

 

Antal deltagere: Fra 4 til 30 personer

 

Tidsramme: ca. 2 timer

 

Forberedelsestid: ca. 1 timer

 

Kan afvikles: Både ude og inde

 

Aktivitetsområder: Friluftsliv

 

Udviklingsområderne:
Aktiviteten understøtter udviklingsområdet Fysisk Aktiviteten understøtter udviklingsområdet Intellektuelt Aktiviteten understøtter ikke udviklingsområdet Socialt Aktiviteten understøtter ikke udviklingsområdet Åndeligt Aktiviteten understøtter ikke udviklingsområdet Følelsesmæssigt

Flere ideer

Se også andre idéer der handler om:

Vand (14)   Knob (10)  

Arbejdstræet

Aktiviteten er en del af mærkerne: Basismærket Basismærke 5: Ask Basismærket Basismærke 6: Bøg Specialmærket Specialmærket Søspejd