Ankomst og afrejse
Ankomst på lejren fra lørdag kl. 14.00
Afrejse fra lejren senest efterfølgende lørdag inden kl. 12.00
Disse tider er fastlagt for at sikre en gnidningsløs overgang mellem ugerne. Opgiv så præcise ankomst- og afgangstider som muligt, samt hvordan I ankommer/afrejser, så vi har mulighed for at lave en ind- og udrejseplan for alle spejderne. Hvis I ønsker ankomst eller afrejse på tidspunkter udenfor de fastlagte rammer, så skriv det tydeligt i jeres tilmelding og tag evt. kontakt til jeres lejrleder inden lejren for at sikre, at det er muligt.
Ankomst:
Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at transportere materiel og bagage helt ud til jeres lejrplads i egen bil eller bus. Vi har to store parkeringspladser hvor dette kan læsses af og blive transporteret det sidste stykke vej gennem skoven af traktor. Spejderne kan forvente at bære deres egen bagage det sidste stykke. Det er også ved disse parkeringspladser, materiellet vil blive leveret ved afrejse. Det er heller ikke muligt at parkere i privatbil ved lejren, al parkering af biler og busser skal ske på de anlagte parkeringspladser.
Hvis I har lejet bus skal i være opmærksomme på, at det ikke er alle buschauffører, der vil køre hele vejen til Aktivitetscenteret. Så hav telefon nummer på lejrlederen ved hånden. Lejrlederens telefon nummer kan forefindes på de enkelte ugers sider.
Afrejse:
På afrejsedagen vil det igen være muligt at få lejrmateriel transporteret fra lejrpladsen og til nærmeste parkeringsplads, hvor det kan afhentes. Dette tidspunkt planlægges af værkstedet, og det er vigtigt, I er klar på aftalte tidspunkt, da der også er andre grupper, der skal have kørt materiel.
Offentlig transport:
Hvis I ankommer med offentlige transportmidler så husk at lave en rejseplan.
Der går ingen busser forbi centret lørdage og søndage!
Der er cirka 14 km fra Kolding og 10 km fra Taulov, hvis I overvejer at gå.
Bagagetransport fra landevejen til lejrpladserne kan evt. arrangeres. Aftal med Centerkontoret eller lejrlederen i jeres uge. Vi har ikke mulighed for at hente bagage eller materiel på banegården.
Nyttige links:
www.sydtrafik.dk
www.rejseplanen.dk