Houens Odde Spejdercenter
Mosehuset

Håndværkshistorisk værksted

I det håndværkshistoriske værksted, Mosehuset, foregår mange af Houens Oddes håndværkshistoriske aktiviteter.

Der er mulighed for både udendørs og indendørs aktiviteter, så en regnvejrsdag ikke ødelægger alle planer.

I Mosehuset vil der være houmænd, som hjælper med råd og vejledning.

 

Smykker

Trænger I til nye smykker, så er dette lige noget for jer. Lav selv jeres egne flotte smykker.

Form perler og smykker i træ. Brænd træperler i bålet, skær en amulet i fedtsten, lav en dyretand i kokos eller flet et armbånd i jeres yndlingsfarver

 
Kulsøpionering

I kan låne værktøj og idéark til forskellige arbejder udført i kulsøpionering. Både store og små ting kan fremstilles med bor, sav og stemmejern. En aktivitet beregnet til spejdere og seniorspejdere.

Træskæring

Skær og brænd en mug til at drikke af, lav jeres egen ske eller snit en pyntegenstand i træ. Det er især aktiviteter for de større spejdere.

Bånd og snore

Vi har idéer til mange forskellige flettede, knyttede, slyngede og slentrede snore.

En aktivitet for både små og store.

         

Karte – Spinde – Filte

Den uld man karter, og som måske stammer fra centrets egne får, kan enten bruges til at spinde en tråd af til f.eks. vævning eller bruges til filtning. Når ulden kommes i varmt sæbevand, filtrer den sammen, og sådan kan man f.eks. lave små bolde og punge.

 

Læderarbejde

Vær lidt god ved Jer selv - sy en lækker pung af skind, flet et flot armbånd, lav en rigtig prangerpung eller afprøv Jeres egne idéer til skindarbejde.

 

 Vi har også

  • Lysestøbning
  • Lerarbejde og -brænding
  • Rebslagning