• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Forældre » Spejderefterskoler

Spejderefterskoler

Elever fra flere spejderorganisationer mødes på Korinth Efterskole

(Billede benyttet med tilladelse af Korinth Efterskole)

 

Unge, der ikke kan få nok af spejderlivet, kan tage på spejderefterskole .

En spejderefterskole er en efterskole for unge i 9. og 10. klasse, som er særlig interesserede i spejderliv og spejderværdier.

 

Spejderefterskolerne er grundlæggende indrettet som andre efterskoler. Eleverne bor på skolen i den tid, de går der.

Eleverne skal bestå folkeskolens almindelige prøver - ligesom i folkeskolen, men de får også mulighed for at lave rigtig meget spejderarbejde både i skoletiden og i fritiden.

 

Det særlige ved spejderefterskolerne er, at man kan vælge "spejderfag" eller "spejderlinier" som fx friluftsliv og adventuresport, og at skolernes grundværdier er de samme som spejderbevælgelsens.

 

Du behøver ikke være spejder får at gå på en spejderefterskole, men spejderefterskolerne forventer at du kan gå ind for spejderværdier som kammeratskab, ansvar, demokrati og respekt for andre.

 

I Danmark er der flere efterskoler der selv kalder sig for spejderefterskoler eller siger, de har en tilknytning til et spejderkorps. Fx Spejderskolen Korinth Efterskole , Brejning Efterskole Rønde Efterskole eller Vesterbølle Efterskole 

 

Desuden er der mange "almindelige" efterskoler der tilbyder linier med spejder-relaterede aktiviteter som fx friluftsliv, eller efterskoler med et kristent værdigrundlag. Find dem på www.efterskoler.dk

 

Korinth Efterskole. (Billede benyttet med tilladelse af Korinth Efterskole)