• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Forældre » Hvad er spejderarbejde

Hvad er spejderarbejde



Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem  spejderarbejdet vil vi gerne lære børnene at danne deres egen mening i et demokratisk samfund. Vi vil gerne lære dem respekt for andre kulturer og for hinanden.

"Learning by doing"

Et spejdermøde er både sjov og ballade og læring. Vi underviser ikke børnene som man gør i skolen, men prøver at tilrettelægge møderne så børnene selv "lærer ved at gøre" - på engelsk kalder man det "learning by doing".  Det er for eksempel nemmere at huske, hvor mange ben en bille har, når man selv har fanget den og talt dem.

Uddannede ledere

Vi tager meget ud i naturen, men kan også finde på forskellige aktiviteter indendørs. Ved at bruge ledere der alle har KFUM-Spejdernes lederuddannelse, sikrer vi at spejdermøderne både er sjove og udviklende for børnene.

Kristen organisation

KFUM-Spejderne er en kristen organisation, og en del af vores formål er at præsentere børn og unge for det kristne budskab. Hvad de selv vælger at tro på er dog helt deres egen sag.

Du kan læse meget mere om, hvad det vil sige at være spejder, og hvad vi laver på møderne i artiklen "Hvad laver vi?"