• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Aktuelt » Nyheder » September 2011 » For at udvikle børn, må de voksne udvikle sig selv

For at udvikle børn, må de voksne udvikle sig selv

    1. september 2011

     

    At udvikle sig som KFUM-spejder er en af de helt centrale ting i vores spejderarbejde. Som ledere skal vi skabe rammerne for at børn og unge får oplevelser af høj kvalitet, men først skal vi udvikle os selv.

    Af Ib Rævdal, kursusleder Gilwell

     

    Oplevelserne skal være med til at udvikle børn og unge så de kan klare morgendagens udfordringer. Vi ledere skal derfor også hele tiden udvikle os. Det sker dels gennem det daglige spejderarbejde. Man kan kalde det træning på jobbet – eller Learning by Doing.

     

    Meget ofte deltager vi også i kursus for at blive tanket op. At deltage i et kursus skal gerne give ny viden og indsigt så vi ændrer vores adfærd.

     

    At ændre adfærd er ikke fordi vi har gjort det dårligt hidtil. Det handler om at vi gerne vil gøre nogle ting anderledes. Prøve noget nyt og på den måde udfordre os selv på samme måde som vi lader børn og unge udfordre sig selv.

     

    Uddannelse - også for voksne

    Hos KFUM-spejderne har vi et voksenkursus hvor der tilbydes hjælp til at komme i gang med den personlige udvikling. Det hedder Gilwell.

     

    På Gilwellkurset udarbejder man sammen med en vejleder en personlig udviklingsplan. Når man efter at have fået værktøjer, viden og indsigter i sig selv og andre på de to kursusweekender skal man hjem i gruppen og arbejde med sit projekt.

     

    Lige i øjeblikket er 27 gilwellaspiranter i gang med deres Gilwellprojekt. Alle projekterne giver personlige udfordringer til den enkelte deltager.

     

    De har virkelig gjort sig umage og har hver især sat sig personlige mål der udfordrer dem meget. Du kan kende en gilwellaspirant på et gråt tørklæde med et fuglemotiv på snippen. Når du ser sådan et tørklæde kan du regne med at det er en spejder som har taget stilling til hvad spejderarbejdet betyder for ham eller hende.

     

    Til at vejlede de mange kursister er der samlet en stab af erfarne Gilwellspejdere. Der er tale om spejdere som har mange års erfaring fra spejderarbejdet. Desuden er det spejdere som i deres civile liv arbejder med ledelse eller uddannelse. Der findes ikke ret mange kurser, hverken i spejderregi eller udenfor spejderne, hvor man kan få lov at trække på så mange ressourcer og mange års erfaring som det er muligt på et Gilwellkursus.

     

    I efteråret udkommer uddannelseskataloget med kurserne i 2012. Du bør allerede nu begynde at overveje hvilke kurser, som du gerne vil deltage i til næste år.

     

    Info

    Flere artikler om: