• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Marts 2010 » 24 timer i København og det nye spejdercenter

24 timer i København og det nye spejdercenter

    Troppene fra Roskilde, Sct. Jørgens, Vindinge og Frederikssund Gruppe dystede i sidste weekend om at finde den mystiske Mr. X  i Københavnsområdet. Grupperne er blandt de mange der allerede har gjort brug af det nye Spejdercenter CPH.

     

    Udstyret med en 24 timers billet til de offentlige transportlinier begav spejderne fra fire sjællandske grupper sig lørdag morgen mod København. Via S-tog, busser, Metro og havnebussen kom de i løbet af dagen vidt omkring i København, for at løse en masse opgaver og finde spor efter Mr. X.

     

    /upload/aktuelt/nyheder/mr_x.jpg

    "Dette turkoncept er meget let at anvende, og det er altid en stor succes, hvor spejderne får en rigtig sjov oplevelse. Spejderne lærer at bruge hele det offentlige transportnet og bliver fortrolige med at bevæge sig rundt i København. De er nødt til at spørge en masse mennesker om hjælp undervejs, og det giver en masse sjove kontakter, og viser også borgerne rundt i byen at der er liv i spejderarbejdet", fortæller gruppeleder Max Münsberg fra Roskilde gruppe.

     

    Lørdag aften lykkedes det for de sidste patruljer at få fundet Mr. X, der havde gemt sig på Sjælør station. Herefter gik turen til det nye ”spejdercenter CPH”, hvor der blev hygget i det lækre lokaler og de fleste fik også sovet en lille smule, før turen søndag morgen gik retur inden 24 timers billetten udløb.