• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Maj 2011 » Mobil Spejderhytte vender hjem fra Finland med fornyet energi

Mobil Spejderhytte vender hjem fra Finland med fornyet energi

    Den Mobile Spejderhytte er netop hjemvendt fra et integrationsseminar i Finland, hvor det danske projekt blev præsenteres i internationalt regi. 13 nationaliteter var repræsenteret for at dele erfaringer og diskutere integration af etniske minoriteter i spejderarbejdet.

     

    Af Vicki Sigvert Nielsen

     

    Den Mobile Spejderhytte er netop hjemvendt fra Helsinki i Finland for at præsentere projektet på The Overtures Network - en konference arrangeret af World Organisation of the Scout Movement, WOSM som sætter fokus på at inddrage blandt andet etniske minoriteter i spejderorganisationerne.

     

    /upload/new folder/mobil.jpg

    Foto: Johny Kristensen, Fotopatruljen

     

    Seminaret gav fornyet energi til den aktive projektgruppe der står bag det aarhusianske initiativ. Projekt blev mødt med megen nysgerrighed blandt verdensspejderne. Især blev der lagt mærke til, hvor godt projektet er blevet mødt af spejdere og lokalsamfundet de enkelte steder hytten har rullet ud.

     

    ”Jeg sad og snakkede med en belgisk spejder, som havde forsøgt sig med lignende projekt gennem de sidste fire år i Belgien, dog uden succes, da han manglede opbakning fra sin organisation. Han var ved at falde ned af stolen, da han hørte om projektet, og at kun havde løbet over en tre måneders periode”, fortæller koordinator af Den Mobile Spejderhytte Michael Würtz, FDF

     

    Weekenden har været en øjenåbner for den danske gruppe, som har indset hvor vigtigt og aktuelt et emne disse nye tanker berører:

     

    ”Vi ser frem til at kunne implementere en endnu mere åben og favnende tilgang til børnene og deres forældre i løbet af den næste måneds tid, hvor endnu flere tiltag vil komme på banen. Vi er først lige blevet kørt varme og glæder os nu endnu mere til at vise spejderne og FDFerne frem fra deres bedste sider” udtaler Michael Würtz.

     

    Til efteråret tager Den Mobile Spejderhytte til Berlin for at afholde en workshop omkring hele processen før, under og efter de sidste kilometer er kørt den rullende spejderhytte.