Spejdere har nu mulighed for at gøre en aktiv indsats for at hjælpe børn og unge i Afrika.
Alle spejdere i Danmark kan melde deres ankomst i den nærmeste Coop butik og få gang i salget af "indsamlingsposen"
der er lavet specielt til Danmarksindsamlingen.
DDS og KFUM-Spejderne er gået sammen med COOP om at bekæmpe fattigdom i Afrika. Jo flere der er om at pakke kundernes poser, jo flere poser sælger butikken, og for hver pose der bliver solgt, går 2 kr. til Danmarksindsamlingen.
Hvorfor?
Det er nu du skal gribe bolden og som spejder gøre en mærkbar forskel, samtidig med at du får lov til at hænge ud og have det sjovt med dine venner!
Hvordan?
Ved at troppe op i uniformen, alene eller sammen med din patrulje. Du behøver ikke at melde din ankomst - Coop butikkerne er forberedte på at der sikkert dukker spejdere op i deres butik.
Hvornår?
Lørdag d. 22. januar eller Lørdag d. 29. januar.
Hvor?
I en af Coops butikker: Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Irma, Irma City eller Fakta.
Hvor lang tid?
Det er du helt selv herre over! Har du først tid om eftermiddagen, eller skal du til tante Odas fødselsdag kl.14, åbner butikken heldigvis allerede om formiddagen. Se det er flekstid så det basker!
Hver for sig kan vi gøre lidt, men sammen kan vi gøre en kæmpe forskel! Meld dig til på Facebook!
Du kan læse mere om hvad pengene går til her: http://www.danmarksindsamling.dk/