Det fjerde nummer af det nye GRAZAT er sendt ud til alle bævere og ulve. Med den følger et lille evalueringsskema som lederne meget gerne må hjælpe børnene med at få udfyldt.
Er du bæver- eller ulveleder så har du sikkert opdaget at der
netop er blevet udsendt en nyt nummer af GRAZAT, som er KFUM-Spejdernes medlemsblad til bævere og ulve. GRAZAT omlagde sidste år både design og den redaktionelle linie, og redaktionen vil meget gerne vide hvordan det bliver modtaget af børnene.
Hjælp med at evaluere
På bagsiden af det nye GRAZAT er der et lille evalueringsskema, som børnene kan udfylde enten alene eller sammen med en voksen. Da det kan være svært for et barn selv at tage initiativ til at udfylde skemaet, håber vi at så mange ulve- og bæverledere som muligt, vil bruge 10 minutter på det næste eller kommende møde til at sikre, at børnene får udfyldt skemaet. Evalueringsskemaet kan rives af uden at ødelægge bladet, og smides i en postkasse. Du skal ikke sætte frimærke på, for portoen er betalt.
Læs GRAZAT på nettet