• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » December 2010 » Diamantkursus på klippegrund

Diamantkursus på klippegrund

    I påsken 2011 afholdes diamantkursus129 på Bornholm. Diamantkurset har de sidste par år udviklet sig til at være et meget stærkt og moderne lederkursus, hvor læringen tager udgangspunkt i en praksistilgang med fokus på den enkeltes udvikling i rammen af patruljen.

     

    Af Peter Lentz

     

    Vi inviterer dine spejdere til at deltage på vores diamantkursus i påsken 2011 på Bornholm. Den bornholmske natur giver nogle unikke rammer for udfoldelsen af netop diamant – klipper, hav, sprækkedale og Almindingen, en af Danmarks største skove.

     

    I disse smukke omgivelser ønsker vi at give dine spejdere mulighed for at blive kloge på sig selv og få erfaring med emner som fx:

     

    • Konflikthåndtering
    • Ledelse
    • At tage vare på dig selv
    • Gruppedynamik
    • En masse gode oplevelser

     

    /upload/pictures/ungdomskursus_ukdk.jpg

     

    Afprøve grænser
    Diamantkursus129 er et fysisk kursus, hvor man sover udenfor i telt, og i ramme af patruljen vil blive udsat for oplevelser, som vil ligge langt fra de flestes hverdag. Vi ønsker at gøre vores deltagere bevidste om hvem de er – lade dem afprøve sig selv, for at finde frem til, hvor deres egne grænser er for tillid til sig selv og til andre, på deres ledelseskompetencer, på deres etik og moral, på deres indstilling til problemhåndtering og meget mere.

    Der er ikke tale om en overlevelsestur, hvor vi ser hvem der kan gå længst – men der er tale om et kursus hvor man vil komme træt hjem, hvor man vil have brug for en sovepose, en rygsæk og et par gode vandrestøvler.

    Men samtidig vil man komme hjem med hovedet fyldt af redskaber, værktøjer og erfaring som kan sættes i spil hjemme i gruppen, enheden og patruljen.

     

    /upload/pictures/ultrakoldt_ukdk.jpg

     

    Venskaber

    Men det at tage på ungdomskurser er meget mere end læring om ledelse og vabler under fødderne. KFUM-Spejdernes ungdomskurser er samtidig en mulighed for at knytte et helt unikt sammenhold. Et venskab på tværs af landet. Det er i høj grad en social størrelse, hvor den fælles oplevelse er så intens, at nogle vil erfare, at dem de har været på kursus med, bliver venner der vil følge dem mange år fremover.

     

    Vi ønsker at give dine spejdere muligheden for gratis, at anskaffe sig vores unikke UK:DK tørklæde. Derfor vil alle de spejdere, der er tilmeldt vores diamantkursus før den 10. februar 2011 gratis modtage dette unikt designede tørklæde.

    Vi håber at du som leder i KFUM-Spejderne, vil hjælpe til, at vi får fyldte ungdomskurser – og at du vil sende dine spejdere i alderen 15-17 af sted på diamantkursus129 på Bornholm.

     

    Tak for hjælpen.

     

    /upload/pictures/ungeskærlighed_ukdk.jpg

    Info

    Diamantkursus129

    Bornholm [Rømeregaard]

    Påsken 2011

     

    Start:
    Københavns Hovedbanegård

    Søndag den 17. april 2011 kl. 12:30

     

    Slut:
    Københavns Hovedbanegård

    Lørdag den 23. april 2011 kl 12:45

     

    Kursusleder:

    Kirstine Marchman Andersen
    40865181
    kirstine_marchman@hotmail.com

     

    Hent tilmeldingsblanket

     

    Find mere information på Facebook