• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » December 2010 » Invitation til Børnetræf : Rejsen mod en bedre fremtid

Invitation til Børnetræf : Rejsen mod en bedre fremtid

    Rejsen mod en bedre fremtid″ er temaet for årets Børnetræf i Virum, og vi håber på igen i år at se rigtig mange børn og voksne til en festlig dag.


    Børnene vil på denne dag kunne opleve hvordan vi sammen kan skabe en bedre fremtid, hvor ingen sulter og børn har lov til at lege og gå i skole.

     

    Hallerne på Virum skole omdannes denne dag til et eldorado af aktiviteter for alle sanser. Aktiviteterne vil være lærerige, sjove og udfordrende og lære børnene om, hvordan det er at være barn i den tredje verden.

    Børnetræf er også chancen for at få ideer til nyt spejderarbejde derhjemme.

     

    /upload/2009/danmission.jpg

     

    Info til ledere
    Til ″jeres″ børn er vedlagt en indbydelse, som vi beder jer om at udfylde med praktiske detaljer,
    kopiere og uddele.


    Programmet begynder præcist kl. 11.00, og vi regner med, at alle bliver indtil programmet er slut.

     

    Dagens program:
    Kl. 10.30 Der er adgang til salen, live musik
    Kl. 11.00 Velkommen til Børnetræf 2011
    Kl. 11.35 Aktiviteterne starter
    Kl. 14.20 Børnegudstjeneste
    Kl. 15.00 Børnetræf er slut. På gensyn i 2012.

      

    Læs mere på www.danmission.dk/boernetraef

     

    Tilmelding:
    Der kræves ikke forhåndstilmelding til arrangementet.


    Børnetræf kører udelukkende på frivillige kræfter, så der er brug for din hjælp til at få Børnetræf til at køre rundt. Derfor har I som ledere følgende muligheder for at give en hånd med:

    1. Meld dig på Børnetræf som ”hjælpende hånd”. Henvend dig til en frivillig i grøn t-shirt og få tildelt en aktivitet, som er forberedt, når du ankommer.

    2. Bidrag med en aktivitet, som I har forberedt hjemme fra inden for temaet, en ny eller en I har afprøvet før. Kontakt Stine H.Pedersen, e-mail: stine-hp@fdf.dk, tlf.: 3024 6827.

    3. Vi har brug for flere i planlægningsudvalget til næste år, så hvis du kender én med gode ideer, så kontakt Stine på ovenstående e-mail/telefon.

    Aktiviteterne er tilrettelagt sådan, at børnene frit vælger mellem aktiviteterne, og de kan som udgangspunkt sagtens løbe
    rundt selv og prøve aktiviteter uden en leder ved hånden. Du kan dog fortælle dem, hvor de kan finde dig.

     

    Trafikforbindelser:
    S-toget, linie B (mod hhv. Holte og Høje Tåstrup) stopper på Virum Station.
    Fra stationen er der ca. 25 minutters gang til skolen. Beregn god tid til gåturen fra stationen og til at aflevere overtøjet efter ankomsten til skolen. På Børnetræfs hjemmeside – danmission.dk/ boernetraef – kan du finde et kort, som viser vejen fra stationen til skolen.


    Entré:
    Kr. 30 (både for ledere og børn).
    Prisen inkluderer årets børnetræfbadge.


    Vi beder jer betale samlet for hele gruppen ved at aflevere en kuvert med penge ved indgangen – husk at skrive navn, enhed(gruppe/kreds) og organisation uden på kuverten.

     

    Indsamling:
    Børnetræf er stedet hvor børn mødes og sammen oplever en masse spændende fra andre steder i verden. At mødes er også at hjælpe hinanden. Det vil vi gøre helt konkret på Børnetræf 2011, ved at støtte Danmissions børneprojekter. Alle børn opfordres derfor til at tage en 5’ er med.

     

    Spisepause:
    Spisning af medbragte madpakker kan finde sted i afmærkede områder. Lederne bedes sørge for, at hvert barn har sin egen madpakke og drikkevarer med sig.


    Lysestumper/frimærker:
    Tag alle jeres lysestumper og brugte frimærker med til Børnetræf. De kan blive til penge, som bruges til at bringe sundhed, forkyndelse og undervisning til mennesker i Afrika og Asien.

     

    U-landsbutik og glemte børn
    Man kan købe postkort, halskæder, armbånd, the og meget andet i u-landsbutikken. Der sælges også lys, som er fremstillet af indsamlede lysestumper. Det er også her, at ledere og børn kan finde hinanden igen, hvis nogen skulle blive væk fra gruppen.

    Fortæl derfor jeres børn, at de kan medbringe lidt penge til butikken.

     

    Lederservice
    Det er muligt for lederne at få en kop kaffe eller te at styrke sig på.


    Fotografering:
    På Børnetræf tages billeder, som lægges ud på Danmissions hjemmeside og bruges i informationsmateriale. Loven kræver forældrenes samtykke til, at der offentliggøres billeder af deres børn. Derfor beder vi jer være opmærksomme på at få en tilmelding med underskrift fra alle de børn, I har med til Børnetræf. Gem disse tilmeldinger et års tid.

     

    Hjemmeside og PR:
    På Børnetræffets hjemmeside – danmission.dk/boernetraef – kan I finde billeder og pressemeddelelser, som vi vil opfordre jer til at sende til lokalaviser, foreningsblade m.v. Desuden har vi en gæstebog på hjemmesiden, hvori vi meget gerne modtager hilsner, ris og ros.


     

    Børnetræf arrangeres af FDF, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, KFUM og KFUK, Afrika in Touck og Danmission

    Info

    Kontaktperson for Børnetræf 2011:
    Stine H.Pedersen, e-mail: stine-hp@fdf.dk, tlf.: 3024 6827.

     

    Invitation til børn

    Hent den her og udfyld på forhånd